Lej en bil hjemmefra
Når du er på charterferie i Middelhavsområdet, kan der sagtens være nogle spændende seværdigheder, kulturperler og byer, du har lyst til at udforske på egen hånd. Og så er det oplagt at leje sin egen bil.
Vi anbefaler, at du overvejer om du får brug for en bil allerede inden du rejser hjemmefra. I højsæsonen kan det nemlig være vanskeligt at skaffe en udlejningsbil, men hvis du bestiller en bil senest 14 dage før du rejser hjemmefra, garanterer vi for at din bil står klar på rejsemålet, når du har brug for den. Biler kan lejes i forbindelse med bestilling af rejsen.
Seriøse biludlejere
Primo Tours samarbejder kun med seriøse udlejningsfirmaer, som har de rigtige forsikringer, hvis uheldet skulle være ude. Udlejningsbilen udleveres enten på hotellet eller i lufthavnen.
Du skal være opmærksom på, at benzin ikke er inkluderet i billejen. Du får bilen udleveret med et vist antal liter i tanken, og så skal du bare sørge for, at det samme antal liter er i tanken, når du afleverer den igen. Visse steder opkræves et depositum eller kreditkortudtræk.
Hvis du ønsker at andre end du selv, skal kunne føre bilen, kan det påføres lejekontrakten mod et mindre beløb.
Bilforsikring
Når du lejer en bil er der inkluderet en standardforsikring med en selvrisiko, nøjagtigt som i Danmark. Størrelsen på denne er forskellig afhængigt af rejsemål. Du kan tegne en tillægsforsikring på rejsemålet, som eliminerer selvrisikoen (ca. kr. 1.400,-). Det koster ca. 5 Euro pr. dag.
Priseksempler fra Tyrkiet:
Periode - 1.maj 2010 til 31.oktober 2010
| Kat. | Biltype | 1 dag | 2 dage | 3 dage | 4 dage | 5 dage | 6 dage | 7 dage | x dage |
| a | Ford Fiesta ell. lign. | 400,- | 750,- | 1.050,- | 1.350,- | 1.700,- | 2.050,- | 2.050,- | 300,- |
| b | Fiat Albea ell. Lign. | 400,- | 800,- | 1.050,- | 1.400,- | 1.750,- | 2.100,- | 2.100,- | 300,- |
| c | Fiat Grande punto Diesel ell. Lign. | 400,- | 800,- | 1.100,- | 1.500,- | 1.850,- | 2.200,- | 2.150,- | 300,- |
Diverse info
- Minimumsalder/kørekorterfaring:
- Føreren af bilen skal være fyldt minimum 21 år.
- Fri kilometer: Ja
- Barnestol: Ja, mod gebyr
- Depositum: Nej
- Levering i lufthavn: Ja, mod gebyr


