Hadaba


Hadaba er en by uden for Sharm el Sheik, som passer til familier og par i alle aldre. I byen bor man godt i afslappende og smukke omgivelser.

Stor billede
Læs mere Ikon for vejrforhold

Skyfrit
Temperaturen er 29o

Vejret
Egypten Egypten Egypten Egypten Se galleri
Vejret i Egypten
  Maj Juni Juli Aug Sept
Temperatur Luft (cel.): 33 36 37 37 35
Temperatur Vand (cel.): 25 25 25 26 27

 

Femdøgnprognose: TorFreLørSønMan
Temperatur (cel.): 3435353535
 
  Ikon for vejrforholdIkon for vejrforholdIkon for vejrforholdIkon for vejrforholdIkon for vejrforhold
Bookmark and Share

Prislisten hentes...






Udvælg hoteller

Udvælg hoteller

Øvrige ønsker

Hadaba

Sharm el Sheikh og ferie området Hadaba betyder perfekte sommertemperaturer hele året rundt.
Flotte strande, lækkert krystalklart badevand og store oplevelser under havet ved det fantastiske koralrev. Uanset om man snorkler eller dykker med iltflaske er verdenen under havet helt enestående, årsagen er den fantastiske sigtbarhed og det store antal af farvestrålende fisk på korallerne. Rødehavet er ubetinget sammen med Great Barrier Reef i Australien de bedste steder at dykke. Koralrevet er stadig intakt og gør at dyrene i havet omkring revet har de bedste betingelser.

Hadaba er et populært ferieområde præget af luksuriøse hoteller, vandsport, shopping og underholdning. Sharm el Sheikh er områdets største by og Hadaba er en ferieby, som nærmest er smeltet sammen med hovedbyen. Stedet er en af de mest udviklede og moderne feriebyer på Sinai-halvøen. Rundt omkring byerne og i ørkenen lever de primitive beduiner i deres farverige telte. Der er udover de store luksus hoteller, også små intime hoteller med moderne design. Stedet byder på et perfekt udvalg af forlystelser såsom; oceaner af shopping muligheder, restauranter, barer, cafeer, kasinoer, diskoteker og natklubber og flotte golfbaner. Udover dykning er der mulighed for windsurfing og anden vandsport, heste og kamel ridning, ørken safari, og mange nærliggende antikviteter. Det er stort set umuligt at kede sig i dette område.

Egypten er beliggende i Nordafrika – derfor har man de sommerlige temperaturer hele året. Sharm el Sheikh er beliggende på de kendte Sinai-halvø. Halvøen består af cirka 60.000 km² ørken med golde bjerge og er landfast med Asien. Egypten grænser op til både Middelhavet og Rødehavet. Landet har et areal på omkring 1 mio. km² og grænser op til Sudan, Libyen og Israel. Egypten har verdens længste flod, som hedder Nilen, og er 6671 km. lang og løber igennem Egypten og Sudan. Kairo er hovedstaden og er beliggende nordpå ca. 160 km fra Middelhavet og har ca. 18 millioner indbyggere, hvilket gør byen til verdens 16. største.

Egypten er berømt for sin antikke historie og byder på nogle af verdens mest berømte monumenter, herunder pyramiderne. Ved Giza findes der i alt ni pyramider, hvoraf de tre mest kendte er opkaldt efter faraoerne. Rundt om de store pyramider er der ruiner af templer og gravrester. Desuden finder man her den velkendte Sfinks, løven/katten med Khenen’s hoved. Indenfor en radius af 80 km. ligger de vigtigste pyramider placeret. Alle pyramiderne er bygget indenfor en periode på cirka 100 år og der er blevet brugt mere end 25 millioner tons stenblokke til dette fantastiske byggeri.

Fakta

Billeje: Vi anbefaler, at man ikke lejer bil i Egypten, men i stedet lejer en taxi for en dag eller tager med på en af vores arrangerede ture.

Tidsforskel: I vinterhalvåret er der 1 times forskel, når klokken er 12 i Danmark er den 13 i Egypten. Om sommeren er der ingen tidsforskel.

Visum: Betales og udleveres ombord på flyet, prisen er 20 euro pr. person.

Udflugter

Moses Mountain og St. Katherina klosteret

Se solopgangen og Moses Mountain. Vi ankommer til foden af Moses Mountain midt om natten og får herefter tildelt lommelygter inden vandreturen til toppen af bjerget kan begynde. Udsigten fra toppen er ubeskrivelig. Det var netop her, at Moses havde leveret de ti bud.

Ved foden af Moses Mountain ligger en af verdens ældste klostre, som stadig er i fuld drift. På trods af de endeløse krige, konflikter og religiøse sammenstød har Katharina klosteret altid ligget i fred. Det er også her en af de ældste tekst oversættelser af Bibelen er skrevet.

Turen starter: Lørdag og søndag aften
Afstand: 2 ½ time med bus
Varighed: Afgang fra Sharm el Sheik på ca. 22.30. Hjemkomst ca 13,30 næste dag
Pris: Kr. 325, -
Overnatning: Ingen
Særlige betingelser: Turen kræver gode sko til rejsen (løbesko), et godt helbred samt tøj til at dække skuldre og knæ når man besøger klosteret

Cairo

Oplev en af verdens største byer, Egyptens hovedstad, Cairo. I byen står oplevelserne i kø. Vi besøger bl.a. citadellet, hvor Egypten i mange år er blevet styret fra. Her findes samtidig en fantastisk udsigt over Cairo. På citadellet besøger vi selvfølgelig den imponerende Mohammed Ali moské, der er en af Egyptens største moskéer. Bussen kører herefter helt ind i midtbyen til Det Egyptiske Museum. På museet findes der 100.000 skatte, hvoraf mange er fra den berømte barnefarao Tut Ankh Amons grav. Efter frokost og et besøg på et egyptisk parfumeri med parfumeessenser, tager vi til Giza-området med de imponerende 4.500 år gamle pyramider. Turen varer ca. 24 timer.

Afstand: Turen er med bus, og starte fra Sharm på ca. 02.00 om natten. Turen tager ca. 6 timer hver vej. Busserne har aircondition og har generelt en god standard.
Varighed: ca. 24 timer
Pris: Kr.795, - Alle entreer, transport og frokost er inkl. Drikkevarer er ikke inkluderet
Overnatning: Ingen
Særlige betingelser: Medbring pas

Kamelridning i ørkenen

Midt i ørkenen på Sinai bor en helt speciel befolkningsgruppe, nemlig beduinerne. Beduinernes vigtigste hjælpere er kamelerne, og det er på ryggen af disse, at vores tur starter. Efter kamelrideturen skal vi nyde solnedgangen og i beduinernes lejr nyde aftensmaden og høre meget mere om deres liv og traditioner. Sent om aftenen kigger vi på stjernerne gennem store kikkerter.

Dette er en rigtig god tur for både store og små.

Udflugten er: tirsdag eftermiddag
Afstand SSH: ca. 40 km
Varighed: Eftermiddag. Ca. 4 timer i alt
Pris: Kr.. 320, - Inkl. middag
Overnatning: Ingen
Særlige betingelser: Bær lange bukser

Snorkeltur båd

En afslappende dag på havet, fyldt med fantastiske snorkel oplevelser. Komfortabel både vil tage os med på det flimrende hav for at opleve de smukkeste koralrev og et farverigt fiskeliv. Man behøver ikke fuldt dykkerudstyr for at opleve det utrolige liv i Det Røde Hav. Snorkel og dykkermaske er nok. På båden er der også plads til at nyde solens stråler. Frokost serveres, mens båden for anker.

Udflugten er: fredag og mandag
Afstand SSH: ca. 6 km
Varighed: ca. 09.30-16.30
Pris: Kr. 325, - Inkl. frokost og drikkevare
Særlige betingelser: Medbring varm sweater i november-februar måned samt et  håndklæde

Ras Mohamed

Uden for Sharm el-Sheiks kyst strækker Det Røde Hav sig så langt synet rækker. På overfladen skinner den fantastiske klare blå farve, men under overfladen venter der endnu større oplevelser.
Tag svømmefødderne og snorklemasken på og oplev de flotte koralrev, hvor masser af farvestrålende fisk i alle regnbuens farver og i alle størrelser holder til. En dejlig sejltur i solen med fisk og koraller som de store oplevelser.

Udflugten er: lørdag og søndag
Varighed: Heldagstur
Pris: Kr. 380, -
Overnatning: Ingen
Særlige betingelser: Medbring håndklæde og pas

 

Hoteller i Sharm el Sheik (Hadaba)

Din sikkerhed hos Primo Tours A/S:  Rejsegarantifonden nr. 2187  -  Rejsearrangører i Danmark                                     Telefon: 88 18 46 18