Kythira- ægte gæstfrihed og imødekommenhed.
Verdenspremiere – første charterfly nogensinde fra Skandinavien til den total ukendte ferieø Kythira. Vi er utrolig stolte af at kunne
præsentere denne græske ferieperle, beliggende blot ca. 3 timers sejlads nord for Kreta.
Primo Tours er den eneste rejsearrangør som har direkte flyvninger til øen. Der findes kun få hoteller og turismen er ikke specielt udbredt. Øen er med sin størrelse på blot ca. 300 kvm. fyldt med spændende naturoplevelser, eksotiske strande og endnu ikke spoleret af masse-turisme.
Kythira er opkaldt efter elskovens og skønhedens gudinde; Afrodite, som ifølge legenden er født i bølgerne ved havet omkring Kythira.Krystalklart vand, høj bjerge, brutale vandfald, unikke udsigtspunkter, antikke kirker og borge, naturskabte huler, historiske museer og uspoleret og fascinerende natur er blot nogle af de oplevelser der venter…
Der bor ca. 3000 mennesker permanent på Kythira. Disse er spredt ud på et hav af små landsbyer med ægte græsk charme og her går hverdagen ikke med stress og jag, men i et roligt afbalanceret tempo, som det har gjort i århundreder.
Prisniveauet på Kythira er relativt billigt og vælger man at spise på de lokale taverner, er smagsoplevelsen af lokale retter en stor oplevelse.
Grundet det lille antal af turister som hvert år besøger Kythira, vil man opleve den enorme gæstfrihed og imødekommenhed som kendetegner lokalbefolkningen. Man skal ikke blive overrasket over at blive inviteret indenfor hos de lokale, når man passerer deres landsby.
Agia Pelagia
Agia Pelagia ligger på nordøstkysten af Kythira, i en afstand af 28 kilometer fra hovedstaden Chora. Landsbyen Agia Pelagia har en af de vigtigste havne på øen, her går de fleste færgeruter til resten af Grækenland. Agia Pelagia har et lille udvalg af fine hoteller og her kan man slappe af og nyde ferien i fantastiske omgivelser. Området byder på flere flotte sandstrande, et fint udvalg af restauranter, caféer og forretninger.
Prislisten hentes...