Palma


Mallorcas hovedstad Palma er en charmerende by der summer af liv døgnet rundt, og byder på en blanding af både nyt og gammelt.

Stor billede
Lćs mere Ikon for vejrforhold

Letskyet
Temperaturen er 19o

Vejret
mal mal mal Se galleri
Vejret i Mallorca
  Maj Juni Juli Aug Sept
Temperatur Luft (cel.): 23 27 31 31 28
Temperatur Vand (cel.): 17 21 24 25 24

 

Femdøgnprognose: TorFreLørSønMan
Temperatur (cel.): 2929302930
 
  Ikon for vejrforholdIkon for vejrforholdIkon for vejrforholdIkon for vejrforholdIkon for vejrforhold
Bookmark and Share

Prislisten hentes...






Udvælg hoteller

Udvælg hoteller

Øvrige ønsker

Palma de Mallorca

Palma er en moderne og atmosfærefyldt by, som er kendt for de mange smukke gamle bygninger, smalle brostens belagte gader. En dejlig by, der syder af spansk temperament.

Der er masser af mulighed for at handle i de mange shopping gader i centrum. Gågaderne omkring Plaza Major er især foretrukket på grund af det store udvalg og variation af butikker. Der findes endvidere et stort udvalg af shoppingcentre med butikker, som vi kender fra danske forhold. Palma er kendt for de smukke pladser med masser af liv, underholdning og musik samt eksklusive cafeer, barer og et væld af fremragende restauranter.

Et af de mest populære områder i Palma er Plaza La Lonja, som er beliggende tæt på katedralen. For 500 år siden handlede velstående købmænd med silke, krydderier og sølv i La Llotja, som var byens varebørs. Det menes, at selveste Christoffer Columbus har planlagt sine togter til den nye verden her, når han var forbi for at handle med silkevarer. Her findes desuden et overdådigt udvalg af fremragende eksklusive tapas restauranter. Gaderne er smalle og stemningen er enestående.

Den smukke katedral La Seu, som er et af Mallorca varetegn,  ligger smukt og majestætisk ved lystbĂĄdehavnen og den smukke havnegade Paseo Maritsimo. Katedralen er 121 meter lang, 55 meter bred og midterskibet er med sine 44 meter blandt verdens højeste. NĂĄr man træder ind i det mægtige, centrale kirkerum – med ni kapeller til hver side – fortrylles man af det overjordiske lys, der strømmer ind igennem de 1.236 stykker farvede glas i den 11 meter store vindues-roset over hovedalteret. La Seu har nogle unikke relikvier som kan betragtes i domkirkens museum, der ligger ved den nordvendte portal. Her forefindes for eksempel tre torne fra Jesu tornekrone, et guldkors med splinter fra Jesu kors indfældet, samt et lille stykke af den svamp, hvormed Jesus fik vædet læberne, mens han ifølge Det nye Testamente hang pĂĄ korset. Katedralen er ĂĄben hver dag og virkelig et besøg værd.

I Palma findes forskellige gallerier, som alle er et besøg værd. Specielt kan fremhæves Gran Hotel som altid har spændende kunstnere pĂĄ plakaten. Desuden bør Can Solleric galleri besøges. Stedet er et smukt og nyrenoveret barokhus fra 1700-tallet. Huset indeholder galleri, boghandel og cafĂ©. Desuden skal man som kunstinteresseret besøge Miro Museet. Den verdensberømte billedkunstner Joan MirĂł boede og malede pĂĄ Mallorca fra ĂĄr 1956 til sin død i ĂĄr 1983. MirĂł var meget optaget af, at hans værksteder ville blive bevaret efter hans død. Derfor stiftede han sammen med sin hustru Pilar Juncosa i ĂĄr 1981 en fond, som fik rĂĄderetten over Miró’s fire værksteder og en stor del af hans værker. Efter Miró’s død besluttede Mallorcas bystyre, at indrette Miró’s atelier og hjem til et kulturcenter, hvor malere, komponister, forfattere og andre kunstnere kunne mødes med hinanden og med publikum. I ĂĄr 1992 ĂĄbnede det nye kulturcenter FundaciĂłn Pilar y Joan MirĂł, som huser den store catalansk-mallorcinske kunstners atelier og hjem, samt det berømte MirĂł museum.  

Fakta

Billeje: Der kan lejes bil på Mallorca, hvis man ønsker at komme ud på egen hånd. Du kan med fordel leje din bil hjemmefra gennem Primo Tours.

Tidsforskel: Der er ingen tidsforskel mellem Danmark og Mallorca.

Charterrejser til Mallorca - udflugter

Caves of Drach
Denne tur tager os til Mallorcas østkyst, ud til den charmerende havneby, Porto Cristo. Her finder vi Caves of Drach, som er den største drypstenshule på øen. Drypstenshulen indeholder fantastiske formationer, som det har taget naturen flere 1000 år at danne. Hvert 30. år dannes der en cm. Hele drypstenshulen er smukt oplyst, og har en af verdens største underjordiske søer. Søen er opkaldt efter hulens udforsker, Martel. Ved søen oplever vi en mindre klassisk koncert, spillet fra små både, man senere har mulighed for at få en lille tur i. Denne udflugt inkluderer også en tur til Mallorcas perlefabrik, hvis kunstige perler er verdenskendte. Der er tid til shopping både på perlefabrikken og i Porto Cristo.
Afgang: Tirsdag, torsdag og søndag.
Pris: € 42,5

Caves of Drach/Hams
På denne tur ser vi både Caves of Drach (se beskrivelse ovenfor), og også drypstenshulen, kaldet Hams. Drypstenshulen har fået sit navn, efter nogle specielle drypsten som er formet som kroge. Denne drypstenshule er mindre end Caves of Drach, men mange siger at den er smukkere. 
Afgang: Tirsdag, Torsdag og søndag.
Pris: € 47,-

Island Tour
Denne tur har altid været kaldt for ”øturen”, men turen tager os først og fremmest rundt i den meget smukke bjergkæde på Mallorca, kaldet Tramuntana, som løber ad Mallorcas nord-vest kyst. Vi kommer til bjergkædens højeste punkt og under hele busturen er der mulighed for at få taget nogle fantastiske billeder. Bussen følger Mallorcas kyst til Sollerdalen. Inden vi når helt til Soller, har vi et stop hvor der er mulighed for at spise frokost, bade eller bare nyde vejret og omgivelserne. Efter frokost tager vi en båd over til Soller, hvor vi tager det gamle veterantog, som tager os igennem nogle af Sollers mange appelsinplantager. Denne jernbane er en af de ældste i verden.
Afgang: Mandag, onsdag og fredag.
Pris: € 63,-

A Day at Sea
Dette er en behagelig mulighed for at se Mallorcas kyst. En båd, tager os langs den smukke sydkyst, ud til små sandstrande, der er svære at komme til uden båd. Her er der tid til at solbade, bade eller bare nyde omgivelserne, alt imens bådens personale tilbereder en traditionel paella til frokost, – frokost er inkluderet.
Afgang: Tirsdag, torsdag og fredag.
Pris: € 56,-

Valldemossa
Denne halvdags tur tager os til den smukke by Valldemossa, som ligger idyllisk i bjergene, nord for Palma og især er kendt for det gamle kloster, La Cartuja. I klosteret er der udstillinger fra munkenes liv i klostret og man kan bl.a. se et gammelt klosterapotek fra slutningen af 1600-tallet. Det er dog ikke munkene, men komponisten Frederic Chopin, som har gjort klosteret berømt. Han tilbragte i 1838-39 en kold vinter her i klostret, sammen med sin elskerinde forfatteren George Sand. Vi besøger de celler, som parret havde lejet som feriebolig og som indeholder mange minder, bl.a. det klaver som Chopin benyttede under sit ophold. Efter at vi har set klosteret, er der mulighed for at gå en tur i byens smalle gader eller at høre en mindre klassisk koncert.
Afgang: Onsdag
Pris: € 29,-

Es Fogueró
Es Fogueró er et karakteristisk middagsshow, som blev renoveret og nyudsmykket i 2003. Showet er placeret i smukke haver med dekorative vandformationer. Es Fogueró byder på en dejlig middag samt et betagende show med flamenco og international underholdning.
Afgang: Torsdag
Pris: € 45,-

Son Amar
Den gamle herregård Son Amar, som idag er en moderne natklub, er rammen om et klassisk aftenarrangement på Mallorca. Vi nyder en 3-retters menu med vin ad libitum, mens et levende orkester og forskellige sangere underholder. Det forrygende show byder bl.a. på flamenco på højt niveau, diverse artister og et eftershow, der er opstillet på gårdens smukke veranda.
Afgang: Tirsdag
Pris: € 65,-

* Udflugterne på Mallorca er med engelsk/tysk guide
* Afgangstider og priser er vejledende og kan ændres uden varsel
* Prisen er for én voksen. Børn 3-12 år er typisk halv pris.

Hoteller i Palma

Din sikkerhed hos Primo Tours A/S:  Rejsegarantifonden nr. 2187  -  Rejsearrangører i Danmark                                     Telefon: 88 18 46 18