Porto Santo
Porto Santo er beliggende ca. 43 km. nordøst for Madeira i det smukke Atlanterhav. Porto Santo er mindre Ø, med uspoleret natur, golde bjerge, smukke gyldne langstrakte sandstrande og en venlig imødekommende befolkning. Porto Santo byder på indbydende klima, specielt i vores mørke vintermåneder

Læs mere
Find laveste pris påPorto Santo

Direktør Bjarke Hansen: En helt ny spændende ferieø med en fantastisk uspoleret natur og masser af aktive muligheder.
Ø-All Inclusive er et helt nyt spændende koncept for den danske charter gæst, som vi glæder os til at præsentere.

Direktør Henrik Søndergaard: Spændende ny golf destination, med en bane designet af Seve Balesteros. En særdels udfordrende og underholdende bane.
Flag
Fakta
På rejsen til Port Santo er der Ø-All Inclusive includeret i prisen til alle rejsende. Ø-All Inclusive består af: gratis golf, gratis tennis,fri Thalassa & Spa , gratis lån af cykel, gratis vandreture.

Temperaturen er 23o  Ikon for vejrforhold

Vejret i Porto Santo
Gennemsnits temperatur: JanFebMarAprMajJun
Maks temperatur (cel.): 191818182022

 

Femdøgnprognose: TorFreLørSønManTir
Maks temperatur (cel.): 232223232323
 
  Ikon for vejrforholdIkon for vejrforholdIkon for vejrforholdIkon for vejrforholdIkon for vejrforholdIkon for vejrforhold

Rejser til Porto Santo

Porto Santo er beliggende ca. 43 km. nordøst for Madeira i det smukke Atlanterhav. Porto Santo er mindre Ø, med uspoleret natur, golde bjerge, smukke gyldne langstrakte sandstrande og en venlig imødekommende befolkning.

Porto Santo byder på indbydende klima, specielt i vores mørke vintermåneder.

Direkte fly fra Billund til Porto Santo - Kun med Primo Tours

Vi er meget stolte over at være de første i Skandinavien, som tilbyder direkte flyvninger til denne uspolerede perle i det smukke Atlanterhav. Porto Santo er ikke kendt af mange som turistmål, men vi er sikre på, at alle vil nyde denne helt særlige ø, der på samme tid byder på afslappet atmosfære og muligheder for privatliv i rolige og romantiske omgivelser. Øen byder på fine udflugts- og vandremuligheder.

Øen Porto Santo

Porto Santo er en vulkansk Ø, præget af to områder. Det nordøstlige område, som nærmest er ubeboet og præget af et bjergrigt område med afsatser og klipper af sten. Området består af to geomorfologiske strukturer, der omfatter 7 golde bjergtoppe. På den sydvestlige kystslette findes en ni kilometer lang uspoleret hvid sandstrand, hvilket giver øen en fordel i forhold naboøen Madeira, som ingen strande har.

Den sydvestlige del af øen er relativt flad, dog med visse hældninger, der skråner ca. 150 meter ned til den sydlige kyst. Lufthavnen er beliggende midt på øen og er bygget af FN og har derfor en ekstrem lang landingsbane, som kan tage alle typer fly.

Øen er total uspoleret og byder på spændende seværdigheder, lunt badevand. Her er aldrig koldt og aldrig for varmt! Det behagelige klima medvirker til, at man året rundt kan nyde godt af naturen, f.eks. på traveture.

I hovedbyen Vila Baleira bor ca. 5000 indbyggere og her finder man katedralen, en hyggelig mindre havn, forretninger, restauranter og barer. Vore hoteller er placeret langs vestkysten og tæt på hovedbyen.

En populær souvenir fra Porto Santo er et udvalg af de mange elementer som er forarbejdet af kork – f.eks. tasker, punge mm. Porto Santo er især kendt for det unikke og helbredende sand, som indgår i en bred vifte af behandlinger på øen. Sand blandet med sæbe er en helt speciel souvenir fra Porto Santo. 

Ø-All Inclusive 

Når man rejser med Primo Tours til Porto Santo er der en lang række gratis fordele, som du får fordel af på din ferie. Udover de alle inclusive fordele du har på hotellet, så tilbyder vi også:

  • Gratis golf
  • Gratis tennis
  • Gratis cykeleje
  • Gratis Thalassa og spa
  • Gratis vandreture

Gratis golf på Porto Santo

Det er gratis at spille golf, hvis man bor på hotel Vila Baleira. Starttider bestilles enten hjemmefra eller på stedet. Transport foregår fra hotel Vila Baleira til/fra banen og er inklusiv i prisen, hvis man bor på Vila Baleira hotel. Bussen kører på faste tidpunkter – tider oplyses på rejsemålet.

Porto Santo har en fantastisk 18 hullers golfbane, plus en 9 hullers par 3 bane, som begge er designet af golflegenden Seve Balesteros. Banen er særdeles udfordrende og man skal passe på ikke at blive distraheret af de flotte udsigtspunkter.

Flere huller spilles langs Atlanterhavets kyst. Her kan du opleve den unikke kombination af havet på den ene side og de stejle skrænter på den anden. Fairways er en god blanding af brede motorveje, men også smalle veje. Banen er en meget underholdende golfoplevelse, og vejr- og vindforholdende stiller store krav.

Kombinationen af det naturlige landskab, de velplacerede bunkers og vandhazarder, garanterer golfspilleren for en helt unik golfoplevelse, også selv om man spiller banen flere gange på en uge.

Handicap restriktioner på Porto Santo Golf - 18 huller golfbane er HCP 36 for mænd – HCP 36 for kvinder. Ingen restriktioner på par 3 bane, DGU kort er nødvendigt.Transport af egen golfbag 400 kr. Mulighed for at leje udstyr (25-30 euro), trolley (5 euro) og buggy (40 euro), driving range (200 bolde 20 euro), PRO træning (20 euro – 30 min) – afregnes direkte til golfbanen. Mulighed for at købe frokost i Club huset’s restaurant.

Gratis Tennis

Når man rejser med Primo Tours til Porto Santo er det gratis at spille tennis på Vila Baleira tennisanlæg – (ialt 6 tennisbaner og 2 paddle baner) – tider bestilles enten hjemmefra eller på stedet. Transport foregår fra hotel Vila Baleira til/fra tennisanlægget og er inklusiv i prisen hvis man bor på Vila Baleira hotel. Bussen kører på faste tidpunkter – tider oplyses på rejsemålet.

Vi anbefaler, at man medbringer eget udstyr og bolde.

Gratis cykelleje

Når man rejser med Primo Tours er det gratis at leje cykel. Hotellet råder over standard/begynder Mountain bikes og almindelige cykler - cykel bestilles på stedet. Gratis cykelhjelme udleveres sammen med cykel. Der findes ikke børnesæder til cykler. Der findes cykler med klik pedaler og almindelige uden klik – vore rejseledere udleverer gerne cykelrute forslag.

Gratis Vandreture – med dansk rejseleder

Der er planlagt forskellige gratis vandreture i løbet af jeres ophold på Porto Santo. Vandreturene er med danske rejseleder, som følger med og vejleder omkring ruter. Nærmere program udleveres på rejsemålet.

Medring vandrestøvler og tøj til alle vejrforhold.

Gratis adgang til Baleira Thalassa & Spa

Når man rejser med Primo Tours til Porto Santo er det gratis at bruge forskellige faciliteter på Baleira Thalassa & Spa Center – beliggende på Hotel Villa Baleira.

Gratis adgang til følgende elementer:
Sauna, tyrkisk bad, opvarmet afslapningspool og animeret pool er inkluderet.

Udover ren afslapning, får man mest ud af Spa centeret, ved at benytte de forskellige elementer i en bestemt rækkefølge, afhængig hvad man ønsker at få ud af behandlingerne. Kontakt personalet i SPA centeret for yderligere information.

Porto Santo især kendt for unikke og helbredende Thalasso behandlinger. Der findes en bred vifte af behandlinger på Baleira Thalassa & Spa centeret. Øen Porto Santo og havet, der omgiver det, er ifølge undersøgelser, som er foretaget og gennemprøvet af forskere, meget rig på jod, calcium og magnesium. De terapeutiske behandlinger forebygger og helbreder sundhedsmæssige problemer forårsaget af f.eks. stress. Behandlingerne benyttes også som afslapning og ren velvære.

Priser og forslag til yderligere Thalassa & Spa program, samt behandlinger:

2 dages PROGRAM - Pris 149 €

Indeholder: daglige kredsløb i dynamisk pool med opvarmet havvand, tyrkisk bad og to daglige individuelle behandlinger (hydro tryk terapi, Vichy brusebad, eksfoliering og krop wrap med alger).

3 dages PROGRAM - Pris 199 €

Indeholder: daglige kredsløb i dynamisk pool med opvarmet havvand, tyrkisk bad og to daglige individuelle behandlinger (vandkraft tryk terapi, Vichy bruser, hydro massage, eksfoliering, krop wrap med alger og afslapning massage).

4 dage PROGRAM - Pris 249 €

Indeholder: daglige kredsløb i dynamisk pool med opvarmet havvand, tyrkisk bad og to daglige individuelle behandlinger (vandkraft tryk terapi, Vichy brusebad, jet bruser, boblebad, eksfoliering, krop wrap med alger, afslapning massage og ansigtsbehandling).

Prisliste på yderligere behandlinger og massage kan indhenter hos vore salgskonsulter eller vore rejseledere.

Værd at vide om rejsen til Porto Santo

Apoteker:

Er alle mærket med et grønt eller rødt kors og kaldes på portugisisk ”farmacia”. Husk at være opmærksom på siestaen der også indbefatter apoteket.

Aviser:

I supermarkeder og mindre kiosker findes et lille udvalg af internationale aviser og ugeblade.

Betaling:

Det er altid en god ide, at medbringe lidt euro hjemmefra. Der er hæveautomat på Luamar, som ligger 200 meter fra Vila Baleira. Bo du på Porto Santo er der 400 meter til en hæveautomat.

Billeje:

Billeje kan varmt anbefales på Porto Santo og kan foretages til fordelagtige priser gennem Primo Tours. Sikkerhedssele er påbudt og om dagen køres med slukket lys. Parkér aldrig ved gul fortovskant og ved blå skal man regne med parkering mod gebyr.

Busser:

Det findes kun få lokalbusser i en kort periode fra midten af juli til og med august (skolernes sommerferie). Disse busser kører dog med et par timers mellemrum. De lokale benytter sig ikke af offentlig transport, da langt de fleste benytter eget køretøj. Man kan til gengæld, med fordel, leje en bil eller tage på en af Primo Tours´ udflugter, der vil bringe jer rundt på øen.

Drikkevand:

Det anbefales at holde sig til drikkevand på flaske.

Drikkepenge:

Drikkepenge er normalt inkluderet i regningen, men det er alligevel normalt at lægge ca. 10% oveni, hvis man synes godt om servicen. Man giver typisk rengøringsdamer og buschauffører drikkepenge.

Elektricitet:

230V - som i Danmark. Det er en god idé at medbringe adapter, hvis du benytter apparater med jordstik.

Frisør:

Det er muligt at få en god, billig klipning på Porto Santo.

Kaffe:

Kaffen på Porto Santo er ofte espresso, som kan drikkes med eller uden mælk.

Politi:

For politi ringes 100
For ambulance ringes 166
For alarmcentral ringes 112
For brand ringes 199
Kontakt altid Primo Tours' rejseledere, hvis du har brug for hjælp

Posthus:

Frimærker: € 0,75
Posthusene har åbnet fra kl. 9.00 – 14.00 (dog minus lørdag og søndag) Post til Danmark tager ca. 3-7 dage

Sprog:

På Porto Santo tales der portugisisk. De fleste taler fint engelsk og den ældre befolkning taler rigtig godt tysk.

Taxi:

Taxierne køre ofte efter taxameter, men det er en god idé at aftale en fast pris.

Telefon:

Telefonbokse er billigste opkaldsform
Telefonkort kan købes i de fleste supermarkeder
Ved opkald til Danmark tastes 00 45 foran nummeret
Ved opkald fra Danmark til Portugal tastes 00 351 foran nummeret

Tidsforskel:

På Porto Santo er der en tidsforskel på én time i forhold til Danmark. Kl. 12.00 i Danmark er klokken således 11.00 på Porto Santo.

Valuta:

Møntenheden er euro (€ EUR) og én euro svarer til ca. 7,5 kr.

Veksling:

Der kan veksles i bankerne placeret i byen Villa Baleira eller i receptionen på hotellet.

Åbningstider:

Normalt er butikkerne åbnet fra kl. 10.00 – 13.00 og fra kl. 15.00 – 20.00
Søndag er de fleste butikker lukket. Åbningstiderne kan variere.
Supermarkedet har åbent fra kl. 08.00 - 22.00 alle dage.

Har du andre spørgsmål til din rejse, kan du finde mange af svarene på vores FAQ side. Gå til FAQ siden her

Din søgning: Aarhus Fre 27.05.16 for 7 dage Antal værelser:
Andre værelser?
for voksne og børn Juster din søgning
Personer
Værelse 1
Værelse 2
Værelse 3
Værelse 4
Værelse 5
venter på priser 
venter på priser


Ledige pladser Få ledige pladser Udsolgt Alle priser er opgivet i en samlet pris

Din sikkerhed hos Primo Tours A/S:  Rejsegarantifonden nr. 2187  -  Rejsearrangører i Danmark Betalinsikoner

Vi tager forbehold for tastefejl og prisændringer