Sivota

Sivota "Det Græske Caribien" er en lille charmerende kyst- og ferieby med virkelig hyggelig havnepromenade med barer, restauranter og souvenirbutikker

Info om Sivota

Sivota er en lille charmerende kyst- og ferieby med virkelig hyggelig havnepromenade med barer, restauranter og souvenirbutikker. Området omkring Sivota byder på smuk natur med grønne bjerge og et væld af vidunderlige små øer, som bedst opleves af vandvejen i båd. Man skal ikke bevæge sig langt væk fra feriebyen, før man møder den ægte græske charme, primitive landsbyer og uberørt natur og stor gæstfrihed. Gå ikke glip af en fantastisk ferieoplevelse i Sivota!

Læs mere

Bjarkes favorit-hotel i Sivota:

Sivota Diamond Spa Resort
m/helpension

Se hotellet her

Floden til Hades

Halvdagsudflugt

Turen går til Acheron-floden, hvis navn betyder smertens flod. Tilbage i antikkens Grækenland var denne kendt som vejen til Hades, altså dødsriget. Der er dog ingen grund til at blive urolig, for det kan ikke lade sig gøre for os levende at finde indgangen hertil. Ingen ved derfor, hvor Acheron-floden egentlig udspringer, men blot at den kommer oppe fra bjergene et sted.

I floden bliver vi afkølet af det kølige vand i den lune sommervarme, mens vi nyder vandets brusen, når det rammer klipperne. Denne gåtur op gennem floden er en betagende oplevelse. Det helt klare vand, der pibler ud mellem de høje klippesider og glimter i solen, er et syn, der ikke findes andre steder. Samtidig er det en udfordrende oplevelse, når sten og strøm skal passeres.

I floden fortsætter man op gennem dette rene naturparadis, så langt man lyster, førend man vender om og lader sig drive med strømmen tilbage. Derefter vælger de fleste at nyde en græsk frokost på den restaurant, der ligger langs floden.

Ved floden er der desuden andre forskellige aktiviteter, man kan prøve kræfter med. Der er mulighed for at opleve den smukke natur fra et lidt anderledes perspektiv, hvor en lille tur på hesteryg går gennem floden og rundt i området. I kan også nyde omgivelserne, mens I glider ned ad floden på en lille raftingtur.

Denne udflugt er oplagt til alle naturelskere!

Ridetur: 5 €/15 min., 10 €/30 min.

Rafting: 5 € voksne, 4 € børn

Eksklusiv: frokost og aktiviteterne ved floden.     

Husk: kamera, badetøj, badesko og praktisk fodtøj.

 

Læs også vores udflugtsprogram