Oplev smukke Porto Santo allerede nu - prisen er netop nedsat! Se hoteller her

Sivota

Sivota "Det Græske Caribien" er en lille charmerende kyst- og ferieby med virkelig hyggelig havnepromenade med barer, restauranter og souvenirbutikker

Info om Sivota

Sivota er en lille charmerende kyst- og ferieby med virkelig hyggelig havnepromenade med barer, restauranter og souvenirbutikker. Området omkring Sivota byder på smuk natur med grønne bjerge og et væld af vidunderlige små øer, som bedst opleves af vandvejen i båd. Man skal ikke bevæge sig langt væk fra feriebyen, før man møder den ægte græske charme, primitive landsbyer og uberørt natur og stor gæstfrihed. Gå ikke glip af en fantastisk ferieoplevelse i Sivota!

Læs mere

Bjarkes favorit-hotel i Sivota:

Sivota Diamond Spa Resort
m/helpension

Se hotellet her

Parga By Night

Halvdagsudflugt

Parga er en meget smuk lille by på Grækenlands vestkyst ud mod Det Ioniske Hav. Byen summer af liv og hygge, og omgivet af pinje- og oliventræer smyger husene sig op ad bjergsiden i en blød runding med havn og strandpromenade i bunden. I byen findes der også det hyggelige og autentiske olivenoliemuseum, Paragaea, hvor man bliver taget med tilbage i tiden. Her får I vist hvordan man udledte olivenolie på den lille fabrik, med de helt originale redskaber.

Her får man også mulighed for at smage på forskellige slags olivenolier, tapanader og olivendressinger, alt sammen af den absolut fineste kvalitet, da Parga er en af verdens mest anerkendte olivenolieproducenter. Efter smagningen er det muligt at købe produkter med hjem fra den lille hyggelige butik.

Over byen troner den velbevarede borgruin, som et minde om mere urolige tider. Her fra toppen er der den mest betagende udsigt over byen og havet. Måske har I lyst til at udforske borgens ruiner nærmere, eller måske er sultne ved at trænge sig på efter de lækre smagsprøver på olivenoliemuseet? I bestemmer helt selv, for herfra er der tid på egen hånd i den skønne by.    

Det er frivilligt om man har lyst til at tage med på den hyggelige lille tur på olivenoliemuseum og op til den gamle borg på toppen af Parga.

En tur til Parga giver fornyet energi, og er en helt ny oplevelse af Grækenlands små, charmerende byer. Gaderne summer af liv og lys, og der er glade mennesker i byens pulserende hjerte med en fantastisk stemning.     

Vi gør opmærksomme på at turen IKKE er for gangbesværede.

Eksklusiv: Entré til olivenoliemuseet, Paragaea, 4 €.   

Husk: Kamera, en trøje til aftentimerne og gode sko.

Læs også vores udflugtsprogram