Første flyvning til Gazipasa -lufthavn 25 min. fra Alanya

De første charterturister vil snart være på vej til den Gazipaza Lufthavn ved byen af samme navn i den østlige del af den tyrkiske riviera - kun 25 minutters kørsel fra den populære »danskerby« Alanya, Primo Tours' indtil videre eneste destination i Tyrkiet.

Efter testflyvninger med både mindre og større fly i mere end et år lander det første charterfly med 150 tyske turister i Gazipasa lørdag den 22. maj. Det er det tyske og det tyrkiske charterselskab Öger Tours, der har arrangeret  premiereflyvningen.

Der har været mange diskussioner om Gazipaza Lufthavn, siden den blev bygget for 10 år siden. Start- og landingsbanen var nemlig for kort til at betjene større fly, men den er nu blevet forlænget.

På længere sigt betyder dét formentlig, at danske chartergæster får en væsentlig kortere tur til og fra Alanya - i modsætning til i dag, hvor danske charterfly lander i Antalya og har to timers kørsel til Alanya. Læs mere www.primotours.dk/rejsemal/Tyrkiet