Ny marina i Istanbul

Ny marina på vej i Istanbul

Istanbuls vestlige Ataköy-distrikt på den europæiske side af Bosporus-strædet  får i løbet af efteråret en ny marina til 100 millioner kroner. Bag Park Marina står ét af Tyrkiets førende udviklingskonsortier, Dati Investment Holding, som også ejer en del af Galleria Shopping Mall, Crown Plaza Hotel og Istansbuls seneste 5-stjernede hotel, Sheraton Istanbul Ataköy.

Park Marina-projektet vil, med restauranter, butikker og diverse udendørs kunstværker, spænde over 15.000 kvadratmeter tæt på Ataturk International Airport og kun 25 kilometer fra Istanbuls finansielle centrum. Det ventes, at både Ataköy-distriktet og det nærliggende Beylikduzu-distrikt vil blive genstand for stor investorinteresse, når marinaen står færdig.