Ny golfbane ved Alcudia

Parlamentet for De Baleariske Øer har givet tilladelse til at anlægge endnu en golfbane på Mallorca. Den skal ligge i lokaliteten Son Bosc i Muro - som nabo til det beskyttede vådområde Albufera i Alcudia.

Golfprojektet har givet anledning til en længere politisk debat, som har drejet sig om, hvorvidt golfbanen vil ødelægge områdets naturlige flora og fauna. Men parlamentet vurderede til sidst, at projektet var af regional offentlig interesse. Godkendelsen var overraskende, fordi der ligger en beskyttet zone for vilde fugle kun 64 meter fra Albufera Park.

Der ligger i forvejen én golfbane ved Alcudia, nemlig Alcanada, som tiltrækker et hav af golfturister, fordi den er designet af den verdensberømte golfbanearkitekt, Robert Trent Jones Jr.

Med Primo Tours kan du komme på charterrejser til Mallorca og opleve golf på de lækre, grønne greens på øen ude i Middelhavet.