Offentlige cykler i Palma de Mallorca

Byrådet i Palma de Mallorca har besluttet, at Mallorcas hovedby skal have en offentlig cykelservice med udgangen af året - til aflastning af det lokale, overbelastede busnet. I første omgang stilles 336 cykler, 470 cykelstativer og 28 opsamlings- og afleveringssteder til rådighed for cykelnettet, der vil dække 15 forskellige bydele i Palma de Mallorca.

Hvis det offentlige cykelnet bliver godt modtaget, er byrådet, ifølge transportdirektør José Hila,  indstillet på, at nettet skal udvides hurtigst muligt. Det er meningen, at brugerne skal forsynes med et identitetskort, som de skal stoppe i en computer på opsamlings- og afleveringsstederne.

Byrådet ønsker i øvrigt, at Palmas borgere skal være medbestemmende om cykelnettets navn. Foreløbig er fire navne foreslået: Bicipalma, Bicity, Rodapalma og Palmabike. Afstemningen slutter den 30. september

Hos Primo Tours finder du altid dejlige charterrejser og charterferie til Mallorca.