Charterrejser til vinter

Denne vinter har Primo Tours tre dejlige destinationer på programmet. Tag sydpå og få varmen i den kolde, danske vinter - vi flyver direkte til både Gran Canaria, Tenerife og Egypten.

Charterrejser til Tenerife og charterrejser til Gran Canaria behøver ikke den store omtale. De to Kanariske Øer har været blandt danskernes favoritter i 5 årtier, og udmærker sig stadig ved det fremragende klima og de dejlige omgivelser. Beliggende 300km vest for Marokko, med Atlanterhavet som den naturlige stabilisator, holder dagtemperaturerne sig året rundt omkring tålelige 25 grader, hvilket er perfekt for os Nordboere. Samtidig er øernes unikke geografi en kilde til masser af oplevelser og spændende udflugter.

I Egypten finder man det populære rejsemål Sharm el-Sheikh, som er en perle af en by på sydspidsen af den ellers så rå og forladte Sinai-halvø. Geologisk hører halvøen faktisk med til Asien, men politisk er den en del af det afrikanske land Egypten. I Sharm el-Sheikh findes masser af store og små resorts, som trækker turister til i særligt vinterhalvåret, hvor man kan nyde at dykke i det Røde Hav, eller tage på udflugt til Cairo, Pyramiderne, Kongernes Dal eller Nilen.

Primo Tours tilbyder dejlige hoteller i både Hadaba og Naama Bay.