Elektronisk musikfestival

Adeje Arts &  Congress Center på Tenerifes sydkyst danner den 23. april for sjette gang rammen om den elektroniske musikfestival, MAGMA (Meeting Aproaching Global Music and Art). Det sker med den karismatiske canadier, Richie Hawtin, som hovednavn. Han er internationalt kendt som både producer og elektronisk musiker.

Af andre fremtrædende navne kan nævnes Luciano, Karl Bartos, Derryck May, Alexander Kowalski og Dean Coleman.

På to scener vil forskellige genrer som techno, new jazz, dub step, soul og tribal sound køre sideløbende fra morgen til aften. Desuden vil der være en videoarkade med med de sidste nye trends, kunstudstillinger med elektronisk musik samt tekniske workshops.