Onsdag | Torsdag | Fredag | Lørdag | Søndag |
---|---|---|---|---|
![]() | ![]() | ![]() | ![]() | ![]() |
13oC | 12oC | 14oC | 15oC | 15oC |
Velkommen til vores græske sommernyhed 2020.
Halkidiki er beliggende i det nordlige Grækenland med den herlige universitetsby Thessaloniki som hovedby. Her finder du et smukt grønt kuperet område omkranset af pinjeskov og oliventræer. Kystlinjen ved Halkidiki er ca. 550 km og her finder man idylliske bugter med krystalklart vand og uberørte fine sandstrande.
Størstedelen af vores hoteller ligger direkte ned til vandet og har den smukke udsigt ud over de frodige grønne øer i området. Noget af det, som gør området helt unikt, er de mange skønne sandstrande, som især gør strandende utrolig børnevenlige.
Venlig hilsen
Bjarke
Direktør/ejer
Halkidiki er beliggende i det nordlige Grækenland med den herlige universitetsby Thessaloniki som hovedby. Halkidiki er en smuk halvø med tilhørende 3 halvøer også kaldet ”De Tre Fingre” Kassandra, Sithonia og Athos. Vores gæster bor på den tredje finger, Athos, ved byen Ouranoupolis.
Halkidiki er et smukt grønt kuperet område omkranset af pinjeskov og oliventræer. Kystlinjen ved Halkidiki er ca. 550 km og her finder man idylliske bugter med krystalklart vand og uberørte fine sandstrande. Her findes hyggelige landsbyer med autentisk græsk stemning og mange flotte udsigtspunkter over havet og det kuperede terræn. Gede- og fårehyrder med deres dyr er ikke et sjældent syn på disse kanter. Halkidiki er lig med rig kulturarv, mageløs natur og vidunderlig gastronomi – og den venlige og imødekommende lokalbefolkning slår gæstfrit dørene op og lader gerne deres gæster få del i alt, hvad området har at byde på.
Halkidiki er en ny destination hos Primo Tours og her møder du vores danske rejseledere i lufthavnen i Tessaloniki. Transport til hotellerne er ca. 1 time og 45 minutter.
Den nordligste tredjedel af halvøen Athos er præget af fine hoteller langs kysten, flotte sandstrande og lækkert klart badevand, som er særdeles velegnet til snorkling og dykning. Størstedelen af vores hoteller ligger direkte ned til vandet og har den smukke udsigt ud over de frodige grønne øer i området. Noget af det, som gør området helt unikt, er de mange skønne sandstrande. I Grækenland finder du oftest stenstrande, men her kan du altså finde lange sandstrande med blødt sand og dejlig sandbund, som især gør strandende utrolig børnevenlige.
Vores hoteller ligger i området omkring den lille, hyggelige havneby Ouranoupolis, som tilbyder et fint udvalg af forlystelser og en herlig græsk atmosfære. Her findes en lille havn og havnepromenade med butikker, restauranter, tavernaer, cafeer, barer og flere historiske seværdigheder. Byen ligger lige før grænsen til munkestaten ved Mount Athos. Ouranoupolis blev grundlagt 1292 og senere indtaget af flygtninge fra Lilleasien, som etablerede den fiskerby, som vi kender den i dag. Det store tårn (Prosphorius), som er placeret ved indsejlingen til byen, er et levn fra den gamle tilknytning til Vadipedi klostret. Tårnet er det største i Halkidiki og blev bygget i 1344.
Der er generelt meget at opleve på dette rejsemål. Både med vores arrangerede udflugter, hvor der altid er en dansk rejseleder med, men også på egen hånd hvor du bl.a. kan udforske diverse vandreruter, leje din egen båd og sejle ud til de nærtliggende øer eller tage færgen, som dagligt sejler ud til øen Ammouliani. Ammouliani er den største af de grønne øer, som ligger ude foran Ouranoupolis. Her findes bl.a. en hyggelig lille græsk landsby, hvor man kan komme helt tæt på de lokale indbyggere og tage en dukkert ved de små, uberørte sandstrande, som ligger hele vejen rundt om øen.
Syd for hotelområdet og resten af den ”3. Finger” findes et større munkefælleskab, som er centrum for den spirituelle ortodokse munkeorden. Området og Mount Athos er en autonom teokratisk stat, som formelt blev etableret i år 963. Her bor ca. 2000 munke i flere end 20 imponerende klostre, grotter og ca. 700 stenhuse. Munkene lever et primitivt og økologisk liv, som de har gjort i over tusinde år. Området er et selvstyret territorium i den græske stat og er et lukket område for uvedkommende. Man skal have special tilladelse for at komme ind. Mange af de gamle fantastiske bygningsværker er på Unesco’s liste over bevarelsesværdige bygninger. Man kan kun komme til Mount Athos via søvejen og kun mænd har adgang til området (kræver visum som skal søges mindst 6 måneder i forvejen).
Myten fortæller at Jomfru Maria engang kom ud i et voldsomt uvejr på en sørejse. Stormen bragte hendes skib ud af kurs og hun endte på Athos-halvøens østkyst. Her gik hun i land og bad sin søn om at få dette smukke bjerg, så det altid kunne være hellig jord for fromme munkes tilbedelse. I 1060 blev der vedtaget en lov, der for altid forbyder kvinder, dyr af hunkøn, børn, skægløse og eunikker at komme til munkestaten. Loven gælder stadig, men skægløse har nu også adgang.
Siger du Halkidiki, siger du også mad. God mad er en vigtig bestanddel af livet i Grækenland, og det gælder i sandhed også i Halkidiki. Fisk, skaldyr, friske grøntsager, lam og krydderier er grundelementer i det græske køkken, men intet kan måle sig med folkets kærlighed til oliven og den gyldne olie. Det er i øvrigt også her, at nogle af verdens bedste oliven kommer fra. Maden er simpel, men den smager bestemt ikke sådan. Grækerne har en formidabel evne til at gøre en ret med få ingredienser til en skøn smagssymfoni, og som regel er hemmeligheden noget så enkelt som krydderier. Mange opskrifter er gået i arv igennem generationer, uden at der er lavet ændringer. Men hvorfor da også ændre på noget, der allerede virker? Vil du nyde smagen af det autentiske køkken, skal du gå efter retter som kleftiko (lammekød, der er langtidsstegt i ovnen), friskfanget fisk, skaldyr, blæksprutter, og meze som er en masse små retter, hvor der er mulighed for at smage på mange ting og dele med hinanden. Nyd evt. et glas koldt retsina vin til maden – velbekomme!
Landbrug er hovederhvervet, og der dyrkes især hvede, tomater, frugt og ikke mindst oliven. Der findes flere store oliven- og olivenolie producenter i området. Desuden findes et betydeligt husdyrhold, der producerer mælk og ost. Der er en beskeden industriproduktion med fremstilling af fødevarer, træ, kork, tekstil og vin med firmaet Tsantalis som en af de førende vinproducenter. Halkidikis undergrund består af granit og kalksten og har betydelige mineral- og marmorforekomster.
Er alle mærket med et grønt eller rødt kors og kaldes på græsk ”farmakion”.
Større internationale aviser kan købes flere steder.
Flagsystem (grønt flag = tilladt, gult flag = advarsel, rødt flag = forbudt).
Der findes døgnåbne hæveautomater til VISA- og Mastercard.
Der betales med Euro, 1 Euro er ca. 7,5 kr.
Billeje kan varmt anbefales.
Sikkerhedssele er påbudt og om dagen køres med slukket lys.
Parkér aldrig ved gul fortovskant, da det betyder parkering forbudt. Parkér altid ved blå fortovskant.
Der er offentlige busser, der dagligt kører mellem ferieområderne og Ouranupolis, samt til de øvrige byer på Halkidiki.
Det anbefales at holde sig til drikkevand på flaske.
Almindeligt mineralvand kaldes ”nero” på græsk.
Drikkepenge er normalt inkluderet i regningen, men det er alligevel normalt at lægge ca. 10% oveni, hvis man synes godt om servicen.
Man giver typisk rengøringsdamer og buschauffører drikkepenge.
230V - som i Danmark
Kaffen i Halkidiki serveres på mange forskellige måder:
Gliko: Stærk og sød
Matrio: Middelstærk og let sødet
Sketo: Stærk og usødet
Nescafé: Serveres med et koldt glas vand
Frappe: Iskaffe til varme dage
For politi ringes: 100
For ambulance ringes: 166
For alarmcentral ringes: 112
For brand ringes: 199
Kontakt altid Primo Tours rejseledere, hvis du har brug for hjælp.
Frimærker: € 0,75
Posthusene har åbnet fra kl. 9.00 – 14.00 (lørdag og søndag).
Post til Danmark tager ca. 3-7 dage.
Der tales græsk.
De fleste taler fint engelsk og den ældre befolkning taler rigtig godt tysk.
Taxierne køre ofte efter taxameter, men det er en god idé at aftale en fast pris med chaufføren før afgang.
Alle taxier er hvide og blå.
Man kan altid bede receptionen om at ringe efter en taxi.
Der en tidsforskel på en time.
Kl. 12.00 i Danmark er klokken 13.00 i Halkidiki.
Normalt er butikkerne åbne fra kl. 9.00 – 14.00 og fra kl. 18.00 – 21.00.
På søndage er det meste lukket.
Åbningstiderne kan variere i de forskellige ferieområder.
FØLG OS PÅ DE SOCIALE MEDIER
Mandag-torsdag kl. 09.30-17.00
Fredag kl. 09.30-17.00
Lørdag-Søndag kl. 10.00-14.00
Mandag-Torsdag kl 09.30-17.00
Fredag kl. 09.30-15.00
Tilmeld nyhedsbrev
Chat med os