Beliggenhed
Turbo Club Apartments har en skøn beliggenhed tæt på San Fernando, hvor der to gange om ugen afholdes lokalt marked med mulighed for at gøre en god handel. En lille gåtur fra hotellet finder du også forlystelsesparken Holiday World med sjove aktiviteter for hele familien. Maspalomas centrum med et stort udvalg af restauranter, caféer og butikker ligger ca. 1 km fra hotellet. Ønsker du at bruge dagen på stranden i Maspalomas, som ligger ca. 3,5 km fra hotellet, kan du gøre brug af hotellets shuttlebus, som kører tre gange dagligt.
Faciliteter
Hotellet byder på masser af faciliteter til hele familien. Her finder du bl.a. hele to poolområder med liggestole og parasoller, hvor det ene poolområde har børnepool og er mere roligt placeret. Der findes desuden poolbar ved det store poolområde. Hotellet tilbyder underholdning for både store og små i løbet af ferien, og er du til aktiviteter, kan du udfordre dine medrejsende i tennis, minigolf, billard eller bordtennis. Til de mindste er der engelsktalende miniklub, spillehal, internethjørne samt legeplads.
Hotellet tilbyder desuden shuttlebus til stranden i Maspalomas tre gange dagligt.
Værelser
På Turbo Club Apartments bor du i fine 2-værelses lejligheder med plads til 2-3 voksne + 1 barn. Alle værelser har separat soveværelse samt opholdsrum med opredning. Desuden bad/toilet, aircondition, safety-boks (mod gebyr), WiFi forbindese (mod gebyr), hårtørrer, TV, køleskab, lille køkkenniche og balkon/terrasse.
Pension
Dit ophold på Turbo Club Apartments er med All Inclusive, som inkluderer morgen-, middag- og aftensmad samt frie lokale drikkevarer.
Morgenmad: kl. 08.00 – 10.00
Frokost: kl. 13.00 – 15.00
Aftensmad: kl. 18.00 – 20.30
Drikkevarer: kl. 10.00 – 23.00
*Hotellet kan til enhver tid ændre tidsrummene samt stederne for All Inclusive, uden at Primo Tours kan stilles til ansvar for dette.