Louis Corcyra Beach m/All Inclusive
Louis Corcyra Beach m/All Inclusive

Strandhotel med faciliteter for hele familien

Louis Carcyra Beach er et stort, men hyggeligt strandhotel med faciliteter for hele familien. Hotellet har en dejlig central beliggenhed direkte ved stranden og Gouvia by, hvor der findes flere hyggelige restauranter, minimarkeder og souvenirbutikker. Hotellet har en stor, flot hovedbygning med udgang til restaurant og terrasse, hvor der er en betagende udsigt til bugten og hotellets grønne arealer med de mange bungalows. Selvom hotellet er stort, er der en charmerende stemning, som bl.a. kommer til udtryk når man tager turen af de små stier mellem bungalowsene ned til stranden, hvor det ene af to poolområder også ligger. Hotellets bygninger kan virke en smule slidte udefra, men værelserne er moderne og rummelige, og har plads til hele familien. Alt i alt, er det et dejligt familievenligt hotel, der har noget for gæster i alle aldre, hvad enten man søger afslapning eller en mere aktiv ferie.

Beliggenhed
Louis Carcyra Beach er et strandhotel med fantastisk beliggenhed direkte ved stranden og Gouvia by, som er et af de større turistområder på Korfu. Gouvia er en gammel fiskerby, som gennem årene har udviklet sig til en moderne og charmerende ferieby med et fint antal restauranter og butikker. Det er dog ikke en stor turistby, som man normalt forbinder med en charterdestination, da det her er kvalitet frem for kvantitet, der er i højsædet. Hotellet råder over eget strandområde med solsenge og parasoller, som ligger i forlængelse af hotellet. Ønsker man at besøge Korfu by, der ligger blot 8 km fra hotellet, kører den lokale bus dagligt kun 200 meter fra hotellet.
Faciliteter
Hotellet har et pænt udvalg af faciliteter for hele familien. Der findes to store poolområder. Det ene poolområde ligger ved stranden, hvor der forefindes solsenge, parasoller og snackbar (åben i juli og august). Det andet poolområde ligger ved børneklubben. Der er håndklædeservice på hotellet mod depositum. Desuden er der for den aktive gæst, mulighed for at spille tennis, volleyball, minigolf, bordtennis og billard. For de mindste er der børneklub, legeplads og underholdning i løbet af ugen. Wi-Fi forefindes i receptionsområdet. Vi gør opmærksom på, at internetforbindelsen i Grækenland er varierende, og udfald kan forekomme.

Værelser
På Louis Carcyra Beach er der mulighed for at bo i almindelige dobbeltværelser, bungalows eller familieværelser. På dobbeltværelserne kan der bo op til 3 personer, mens bungalows og familieværelser har plads til op til 4 personer. Alle værelsestyper er simpelt indrettet, hvor nogle er nyrenoverede mens andre er ældre. Alle har balkon eller terrasse, badeværelse med brus og badekar, aircondition, safetyboks (mod gebyr) og køleskab. De fleste familieværelser er med en skydedør, som deler sove-/opholdsrum i to. Det er muligt at tilkøbe havudsigt i et almindeligt dobbeltværelse.

Pension
Opholdet på Louis Carcyra Beach er med All Inclusive, som inkluderer morgen-, frokost- og aftensmad og lokale drikkevarer. Internationale drikkevarer er ikke inkluderet i All Inclusive. Måltiderne serveres fra buffet, og foregår som udgangspunkt i hotellets hovedrestaurant. Hotellet råder over flere forskellige barer og restauranter, som tilbyder All Inclusive på forskellige tidspunkter. Nedenfor ses en oversigt over hvilke tidspunkter, der findes All Inclusive rundt omkring på hotellet*. Vi gør opmærksom på, at der er dresscode på hotellet, hvorfor mænd skal have lange eller trekvart-bukser på til aftensmaden i restauranten.

Morgenmad 07:00-10:30
Frokost 12:30-15:30
Aftensmad 18:30-21:30
Snacks 16.00-18:00
Drikkevarer: 9.00-24.00

*Hotellet kan til hver en tid ændre tidsrummene, uden at Primo Tours kan stilles til ansvar for dette.

Check-ud fra hotellet
Check-ud er som regel senest kl. 12.00 på afrejsedagen. All Inclusive er gældende helt indtil afrejsetidspunktet på afrejsedagen. For senere check-ud forhør direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, er det ofte mod en ekstra betaling direkte til hotellet.

Miljøafgift i Grækenland pr. 1/1-2018
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 0,50 - € 4,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 28,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at Primo Tours klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.
Læs mere
Hotelfakta
  • Afstand til centrum 100 m
  • Afstand til strand 0 m
  • Afstand til indkøb 100 m
  • Antal værelser 368
  • Etager 2
  • Pool Ja
  • Børnepool Ja
  • Bar Ja
  • Restaurant Ja
  • Air conditioning Ja
  • Håndklædeservice Ja
  • Køleskab Ja
  • Minibar Nej
  • Mini Marked Nej
  • Underholdning Ja
  • Have Nej
  • Elevator Ja
  • WiFi Ja
  • Parasoller Ja
  • Solsenge Ja
  • Shuttlebus til centrum Nej
  • Shuttlebus til stranden Nej
  • Wellness Nej
  • Sikkerhedsboks/safetyboks Ja
  • Balkon / Terrasse Ja
  • Hårtørrer Ja
  • Kaffemaskine Nej
  • Fitnessrum Nej
  • Antal pools
  • Håndklædeskift Ja
  • TV Ja
  • Afstand til lufthavnen 8 km
  • Rengøring Ja

Se alle fakta

  • Bemærk at der i ovenstående priser er inkluderet et salgstillæg på kr. 178,- pr. person for alle over 2 år.
Ønsker du ekstra service på din charterferie:
  • Afbestillingsforsikring kr. 195,- pr. person
  • Mad på flyet tur/retur kr. 198,- pr. person
  • Sædereservation alm. sæde fra kr. 60,- pr. vej
  • Sædereservation ekstra benplads kr. 175,- pr. vej
  • Transfer til og fra lufthavnen kr. 229,- pr. person
  • Bagage, kuffert á 20 kg tur/retur, kr. 198,- pr. stk
Leder du efter
en rigtig go' ferie?
Lad os hjælpe dig med at finde drømmerejsen, der passer til netop dine ønsker og behov
Ved tilmelding af nyhedsbrevet
deltager du samtidig i
konkurrencen om
et rejsegavekort
på kr. 5.000,-!