Korfu
En af de smukkeste øer i Grækenland med frodig natur og lækre strande

Fakta

  • Korfus areal er 640 km²
  • Hovedstaden på Korfu er Korfu by
  • Korfu har 120.000 indbyggere
  • Højeste bjerg på Korfu er 906 m
Korfu
En af de smukkeste øer i Grækenland med frodig natur og lækre strande

Fakta

  • Korfus areal er 640 km²
  • Hovedstaden på Korfu er Korfu by
  • Korfu har 120.000 indbyggere
  • Højeste bjerg på Korfu er 906 m

GRÆKENLAND - KORFU

REJSELEDER BLOG FRA KORFU

Primo Tours rejseleder blog bliver skrevet af vores rejseledere på Korfu.

Primo Tours rejseleder blog bliver skrevet af vores rejseledere på destinationerne. På denne måde sikrer vi, at de bedste "live" informationer kommer direkte fra vores rejseledere til vores kommende gæster. Følg med i vores rejseleder blog og læs om alt det, du ikke kan læse dig til andre steder.

Alberte
19 år, fra Skive
Sarah S
20 år, fra Hjerting
Erik M
26 år, fra Græsted

TUREN GÅR TIL...

Skrevet af Sarah 2019-06-06

Ørundtur!

”Enten bliver man forelsket i Korfu eller på Korfu”. Det er hvad man siger om Korfu; og på vores ørundtur tør vi næsten garantere, at man bliver forelsket.

Vi tager til betagende frodighed, de flotteste historiske bygningsværker, ubeskrivelige udsigter og til Korfus smukkeste græske byer. Vi skal syd, nord, øst, vest – op i bjergene og ud til kysten. 

Først tager vi syd på, hvor vi finder det fascinerende Achilleion Palads. Paladset er bygget tilbage i 1800-tallet, af en tidligere kejserinde fra Østrig-Ungarn, Elisabeth – og hende er der mange historier om! Senere hen blev paladset købt af Kejser Wilhelm fra Tyskland, og i dag står det stort set 100% intakt til vores store glæde! Inde på paladset går vi en tur, hvor vi både kommer til at se de flotte værelser, antikke møbler med mange fortællinger til sig og ikke mindst paladsets pragtige have, der har en hårrejsende udsigt ud over Korfus storslåede landskab og Albanien på den anden side.  

Efter vores besøg tilbage i 1800-tallet vil vi køre vestpå. Her sætter vi kursen mod Paleokastritsa, hvor en af øens allersmukkeste strande befinder sig. Her fås tid på egen hånd til at udforske byen efter egne ønsker. Hop i badetøjet og bad i det azurblå vand eller tag den helt særlige bådtur ud til Korfus grotter.

Turen går derfra op i bjergene, netop til byen Lakones, og her smager vi nogle lækre specialiteter fra en lille familiedreven butik. Derudover er der efterfølgende tid til at spise frokost med den skønneste udsigt. Vi, rejseledere, plejer altid at spise mousakka her, mums!

Med fyldte maver og godt humør forsætter vi videre til Saint Friday klosteret, hvor vi er så heldige at have fået lov til at besøge de 3 nonner som bor på stedet.

På vej over mod vestkysten nydes synet af de grønne olivenlunde og frodige bjerge, inden vi ankommer til øens mest idylliske havneby: Kassiopi. Med charme og et lækkert hav helt op til butikker og restauranter fås her tid til at udforske byen, der har alt hvad hjertet begærer. Hvis der er et sted, hvor man virkelig nyder tilværelsen og kommer ned i gear, så er det med en af Kassiopis gode is i hånden på en af bænkene i den lille havn. To eller tre fiskerbåde vipper stille, mens solen står ned på det krystalklare vand!

Vi synes selv, at vi har fundet Korfus bedste steder, og vi vil så gerne vise jer det hele! Og så håber vi selvføglelig at I bliver så forelskede i Korfu, som vi er!

 

Varme hilsner fra Sarah, jeres rejseleder

Team Korfu

Rejseleder Alberte

Skrevet af Alberte 2019-05-23

Hejsa fra sydens sol.

Mit navn er Alberte, og jeg er en af rejselederne her på Korfu. Jeg kommer fra en lille by, Vridsted, som ligger lige i hjertet af Jylland; nemlig mellem Skive og Viborg. Jeg er siden, jeg var helt lille blevet vist store dele af verdens fantastiske steder, og det betyder, at jeg er helt tosset med at opleve fremmede kulturer og møde nye mennesker!

5 funfacts om mig:
- Min livret her på Korfu er saganaki og halloumi, mums!

- Lykken er der hvor virkeligheden stemmer overens med forventningerne, og jeg tror, at jeg har fundet lykken her på øen.

- Jeg får mere energi af at være sammen med mennesker.

- Jeg elsker at spille kort! Og jeg har næsten altid spillekort med mig.

- Det er vigtigt for mig, at I får en rigtig go’ ferie, og jeg ser frem til at tilbringe tid sammen med jer!

 

Jeg håber, at vi ses!

Mange varme solskinshilsner fra Alberte, jeres rejseleder

Korfu By

Skrevet af Alberte 2019-06-06

Hej med jer!

I dag er vi taget til Korfu By; eller Kerkyra, som byen hedder på græsk. Der bor i alt cirka 120.000 mennesker på øen, hvoraf omkring 40.000 bor i Kerkyra. Ifølge Korfuitterne selv er Kerkyra den eneste by her på byen, alt andet er bare forstæder og små landsbyer. Korfu er jo en græsk ø og derfor kunne man godt forestille sig hvidkalkede huse med blå skodder - men vent! Det er der faktisk ikke. Korfu og byen Kerkyra har en lang historie og der har gennem tiden været mange besættelser her på øen. Det kan man tydligt se når man bevæger sig rundt i den gamle bydel. Især Venetianerne har sat deres præg, og det er netop derfor at vi ofte finder farvede huse med grønne skodder.

Det gamle bydel er bestemt en af mine yndlingssteder på øen. Der er bare så hyggeligt i de små gader; vasketøj som hænger tværs over gaderne, farverige blomster og musik på gadehjørnerne. Derudover foregår alt bevægelse på vores to fødder, der er nemlig ikke plads til biler i den gamle bydel. Netop dette gør også at stemningen bliver anderledes og bedre!

Udover den gamle bydel er der ude ved kysten en gammelt fæstning. Som nævnt har Korfu flere gange været besat, og derfor er der to fæstninge som har haft til formål at beskytte byens borgere. I dag er den gamle fæstning et hyppigt besøgt udkigspunkt; simpelthen fordi udsigten udover øen, til fastlandet og over byen er helt fantastisk! Se bare billedet herunder.

Jeg håber selvfølgelig på at se en helt masse af jer her på Korfu! Og jeg glæder mig til at vise jer skønne Kerkyra frem.

Mange hilsner fra Alberte, jeres rejseleder

Team Korfu

Team Korfu!

Skrevet af Alberte 2019-05-23

Team Korfu

Hej alle sammen!

Vi er 3 friske rejseledere, Sarah, Erik & Alberte, her på Korfu! Vi er rigtig glade for vores ø, som blandt andet byder på masser af historie, paradisstrande og godt vejr. Udover gode omgivelser har vi endnu ikke prøvet at gå sulten i seng; græsk mad er lige sagen, og vi befinder os ofte på små hyggelige, græske taverne!

Vi håber på at se Jer, og vi ser frem til at vise Jer vores skønne ø.

Mange hilsner fra

Sarah, Erik & Alberte

Team Korfu

Rejseleder Sarah

Skrevet af Sarah 2019-05-30

Hej alle sammen!

Mit navn er Sarah, og jeg glæder mig utrolig meget til at byde jer velkommen til vores smukke ø Korfu. Jeg kommer fra en lille by kaldet Hjerting, vest for Esbjerg.
Min familie og jeg har altid rejst meget, hvor vi har lært nye kulturer at kende, set storslåede landskaber og fået uforglemmelige oplevelser med hjem i bagagen. Det har givet mig blod på tanden til at rejse ud, og se endnu mere af den store verden vi lever i.

5 funfacts om mig:

- Mine dage starter ofte ud med morgendans! Det giver en god start på dagen. 

- Mit yndlingsslik er chokolade!

- Det gør mig glad og giver mig mere energi at være aktiv! Så jeg løber gerne en tur eller spiller fodbold inden sengetid. 

- Min livret er brændende kærlighed.  

- Jeg elsker børn - så jeg håber derfor også på at se mange børn, og deres familier, her på Korfu! 

 

Jeg glæder mig til at se jer!

Glade hilsner fra 

Sarah, jeres rejseleder

Rejseleder Erik

Skrevet af Erik 2019-05-23

Hej!

Mit navn er Erik, jeg kommer fra Nordsjælland, nærmere bestemt fra en lille by der hedder Græsted. Jeg håber, at vi kommer til at have en dejlige uge sammen! Forhåbentligt med en masse fantastiske oplevelser og en masse solskin, så I rigtig kan mærke at Korfu lever op til sit motto; “Enten bliver man forelsket i Korfu eller på Korfu”. 

 

5 fun facts om mig: 

- Jeg kan virkelg godt lide lam & Taziki.

- Sol og strand er lige mig.

 - Jeg nyder gerne et godt måltid mad i godt selskab.

- Virkelig glad for en god spasere tur i Korfu by.

- Altid klar på en is.  

 

Med venlig hilsen 

Erik, jeres rejseleder

Gå tilbage til bloggen

VIDEOER FRA KORFU

Gå tilbage til bloggen

BILLEDER FRA KORFU

Gå tilbage til bloggen

SPØRG DIN REJSELEDER

Her kan du læse tidligere stillede spørgsmål. Klik på spørgsmålene for at læse mere. Du kan også selv stille spørgsmål ved at benytte formularen nederst på siden.

Leje af minibus

Spørgsmål:

Hej Min familie og jeg kommer snart til Korfu. Vi overvejer at leje en minibus (til 9 personer), så vi alle kan følges ad. Samarbejder I med et biludlejningsfirma og har de også en minibus? Hvad koster den i givet fald at leje? Mvh Anja Larsen


Svar:

Hej Anja. Mange tak for din henvendelse. Vi har desværre ikke samarbejder med et biludlejningsfirma herhjemme fra, og vi kan desværre ikke være behjælpelig med evt. priser på leje af en minibus. Når I kommer frem til Korfu, så kan være rejseledere være behjæleplig med at undersøge de forskellige muligheder for jer. Er der andet, så siger du blot til. Rigtig go' dag

STIL DIT SPØRGSMÅL TIL REJSELEDEREN

*: Bedes udfyldt. Du vil modtage en mail når guiden har svaret på dit spørgsmål. Dit spørgsmål og svar vil sammen med dit navn derudover blive offentliggjort her på siden. Din email vil ikke blive vist.

Gå ikke glip af
din kommende
afbudsrejse
Vi har gjort det let og enkelt, at overvåge netop de afbudsrejser, der matcher dine ønsker.