Hotel Kythira Golden Sun
Hotel Kythira Golden Sun

Ægte græsk stemning tæt på dejlig strand

På hotellet, som er beliggende i den efterspurgte bugt Agia Pelaghia, indkvarteres man i enkle og hyggelige dobbeltværelser. Stedet ligger i gåafstand til alle aktiviteter i den populære ferieby, samt havnen med dens restauranter og barer. Kythira Golden Sun er et lille intimt kompleks, som i alt tilbyder 7 charmerende dobbeltværelser. Komplekset er bygget i den traditionelle græske byggestil med hvide facader og blåmalede vinduer. Stedet drives af en græsk familie, som er meget imødekommende og gæstfri, og som sætter stor ære i at man som beboer hygger sig, og nyder den fantastiske stemning der er. Der er fra de fleste værelser udsigt til det skønne hav og den uspolerede natur.


Beliggenhed
Beliggenheden er perfekt, hvis man ønsker at bo i rolige omgivelser tæt på både hav og strand. Afstanden til lufthavnen er cirka 16 km.

Faciliteter
Hotellet tilbyder kun få faciliteter bl.a. internet (gratis), til gengæld er alle byens muligheder lige udenfor døren.

Værelser
Man bor i flotte, lyse dobbeltværelser, der alle har skrå havudsigt. Alle værelser består af et opholdsrum med køleskab, bad/toilet, aircondition (gratis), TV, samt en skøn balkon med bord og stole. Mod tillæg er det muligt at få et værelse til enebrug.

Pension
Opholdet er uden pension.

Check-ud fra hotellet

Check-ud skal som regel ske senest kl. 12.00 på afrejsedagen.
Læs mere
Hotelfakta
  • Afstand til centrum 300 m
  • Afstand til strand 350 m
  • Afstand til indkøb 500 m
  • Antal værelser 7
  • Etager 2
  • Pool Nej
  • Børnepool Nej
  • Bar Nej
  • Restaurant Nej
  • Air conditioning Ja
  • Håndklædeservice Nej
  • Køleskab Ja
  • Minibar Nej
  • Mini Marked Nej
  • Underholdning Nej
  • Have Nej
  • Elevator Nej
  • WiFi Ja
  • Parasoller Nej
  • Solsenge Nej
  • Shuttlebus til centrum Nej
  • Shuttlebus til stranden Nej
  • Wellness Nej
  • Sikkerhedsboks/safetyboks Ja
  • Balkon / Terrasse Ja
  • Hårtørrer Ja
  • Kaffemaskine Nej
  • Fitnessrum Nej
  • Antal pools
  • Håndklædeskift Ja
  • TV Ja
  • Afstand til lufthavnen 16 km
  • Rengøring Ja

Se alle fakta

  • Bemærk at der tillægges kr. 148,- pr. person i ovenstående priser.
    Dækker over olie- samt valutajusteringer.
Ønsker du ekstra service på din charterferie:
  • Mad på flyet tur/retur kr. 198,-
  • Sædereservation alm. sæde kr. 50,- pr. vej
  • - ekstra benplads kr. 150,- pr. vej.
  • Transfer til og fra lufthavnen kr. 218,- pr. person.
  • Bagage kr. 130,- for 1 stk. på 20 kg. tur/retur.

Bedømmelser

Alletiders hotel

Skrevet af Marianne Ibsen

Netop hjemkommet fra 1 uges ferie på hotel Kythera Golden Sun, Agia Pelagia, skal herfra lyde et overdøvende stort hurra for denne lille hotelperle! Mage til personlig forkælelse og opmærksomhed fra de unge hotelejere tror jeg ikke vi har oplevet før i vores lange rejsekarriere på 35 år! Værelser med skrå havudsigt,pinligt rent,god seng, dejlig balkon på 2.etage- mulighed for at lave en kop kaffe el lign, vandkoger,kopper, glas,tallerkener, bestik samt små poser med kaffe og te var også tilrådighed - samt hjemmelavet marmelade og hjemmebagt kage! Hvad mere kan man ønske sig? Vi havde ønsket et lille hyggeligt by-og strandnært hotel uden forplejning, det fik vi udover al forventning. Kun undrer vi os over, at kun få gæster benyttede dette lille superhotel- men ønskede indlogering på hoteller og lejligheder der nærmest lå på bjergtoppen - slet ikke noget for gæster med problemer med "bentøjet" - så derfor: næste gang I besøger Kythera så vælg Golden Sun, "nede ved jorden" med kun et par min. spadserertur til by og strand. Tak for en dejlig ferie.

4

Skrevet af Lis Vilstrup Nielsen

Det lille hotel er hyggeligt. Værtsparret er utrolig gæstfri og hjælpsomt. Der kom hjemmelavet marmelade og kager. Hotellet ligger tæt på alt.

5 stjerner

Skrevet af lone damberg

Fredeligt, hyggeligt, god service. Nok mest velegnet til det "modne" publikum. Rent. Personligt.

Superhyggelig ferie

Skrevet af Lone

Min mand og jeg boede på dette hyggelige, meget rene og velholdte hotel.Terrasse med havudsigt Det mest venlige og gæstfrie unge ægtepar der ejede hotellet, var behjælpelig med alt, lige fra guidning til de bedste strande,seværdigheder osv Sågar hjemmelavet abrikos marmelade stod på værelset.Ville klart vælge dette hotel igen.