Canareef Resort m/halvpension
Canareef Resort m/halvpension

Unikt ferieparadis i det Indiske Ocean

Canareef Resort er et fantastisk ferieresort på Maldiverne, øen er ca. 4 km lang x 200 meter bred. Canareef Resort er beliggende blot ca. 15 min i speedbåd fra Gan Lufthavn, og det er her flyet fra Danmark lander, når man ankommer til Maldiverne.

Øen tilbyder alt hvad man som feriegæst har brug for. De smukkeste og kridhvide palmefyldte sandstrande, omgivet af den azurblå lagune og klart og lunt badevand. Det fantastiske koralrev, som omkranser lagunen er nemt at komme til, med en kort tur i motorbåd (mod gebyr). Her findes en enestående undersøisk verden med millioner af farvestrålende fisk i alle størrelser. Der kan forekomme steder i vandet og på stranden med søgræs,hvilket er en del af naturen, og kan variere alt efter vejr og vind.

Canareef Resort har et hav af faciliteter, som er spredt ud på øen. Der findes et overskueligt sti-system, som gør det nemt at få et overblik over øen – Der er mulighed får at låne en cykel gratis ( begrænset antal), så man kan køre en tur rundt på øen. I forbindelse med receptionen, er der opført flere eksotiske hyttelignende bygninger, og her findes minimarked/souvenir shop. Desuden findes airconditioneret fitnesscenter med løbebånd, træningsmaskiner og frivægte. Desuden 2 tennisbaner - bolde og ketchere udleveres gratis - udstyret er ikke professionelt grej, hvorfor eget udstyr anbefales.

Der findes 2 hyggelige poolområder på øen - et ved Meera Baren med rolig solterrasse, lækker swimmingpool og direkte adgang til den skønne strand og lagunen. Desuden Dohoni Baren, som fungerer som hovedbar på stedet. Dohoni baren er et imponerende bygningsværk, indrettet som et omvendt skib, med en lofthøjde på over 20 meter og sand på gulvet. Forsiden af baren vender mod stor terrasse med udsigt til lagunen og stranden. Bagsiden har skøn solterrasse, en stor imponerende swimmingpool (ca. 50m meter) samt mindre børnepool. Dohoni baren er også All Inklusive baren, som serverer kølige drikkevarer.



Lækkert Spa & massage center, med mulighed for flere slags massage med velvære og skønhedsbehandlinger (mod gebyr).

Desuden findes et stort velfungerende dykkercenter, som står for udlejning af snorkeludstyr, dykkerudstyr og reservation af dykkerudflugter. Alle dykkerture er både for nybegyndere, som erfarne dykkere.

Opholdet er inklusiv halvpension, som indtages i hovedrestauranten; Kilhi. Måltiderne indtages fra varieret buffet, som bærer præg af både det internationale og asiatiske køkken. Udover Kilhi restauranten findes ala carte restauranter, som serverer fisk, skaldyr og kødretter fra grillen – dette mod ekstra betaling og bordbestilling er nødvendig. Herathera Island har rammerne for den perfekte ferie. Tiden går ekstremt hurtigt, når man er på ferie på Maldiverne – ren afslapning og kvalitetstid med familien eller nære venner.

Pengeløst resort
Canareef Resort er et pengeløst resort, dvs. at alle køb på resortet noteres ud for ens værelsesnummer, og man underskriver kvitteringen efter hvert køb. Hele regningen, inklusiv minibaren på værelset, afregnes i receptionen dagen før afrejse. Ønsker man at lægge drikkepenge til personalet, er det en god idé at medbringe lidt US dollars. Vi understreger dog, at dette er ganske frivilligt. 

Beliggenhed
Canareef Resort har den perfekte beliggenhed, specielt i forhold til lufthavnen – blot ca. 15-20 min med speedbåd, og man er fremme på øen.  
Herathera Island er i princippet 8 km lang men delt op i to. I den nordlige del findes Hulhudhoo og Meedhoo, som er en lokal by med ca. 6000 indbyggere.  Mens den sydlige del fungerer udelukkende som hotelresort og ferieparadis.

Faciliteter

Canareef Resort byder på et hav af faciliteter for alle aldre, som bare skal holde ferie og slappe af. Her findes bl.a. tennisbaner, beachvolley, bordtennis, muligt at leje cykler, KidsClub, plus meget mere… Det er gratis for alle gæster.
Afdeling med vandsport faciliteter - Jetski, windsurfing, vandski, kano, banana båd, plus meget mere (mod gebyr). Dykkercenter som står for udlejning af snorkeludstyr, dykkerudstyr, dykkerture m.m. (mod gebyr).    
Spa & Massage Center, - massage og skønheds behandlinger (mod gebyr).
Minimarked/souvenir butik, hvor kan købe det allermest nødvendige, såsom solcreme, t-shirts, badebukser og souvenirs. Her er desuden gratis trådløst WIFI på de fleste steder på øen.

Værelser

Man bor i velindrettede og flotte bungalows og kan frit vælge om man vil bo med morgen sol (østvendt) eller aften sol (vestvendt).

Sunrise bungalows (med morgensol), er placeret mod ydersiden af atollen med det indiske ocean som nærmeste nabo og har derfor kun decideret strand ved lavvande. Her findes enestående solopgang og morgensol. Her findes en del koraller og sten, og det er ikke tilladt at bade på denne side. Man skal gå (50-100 m) på den vestlige side af øen for at få badevenlig sandstrand.

Sunset beach bungalows (med aftensol) som er placeret mod lagunen og den indre del af antollen – fantastisk havudsigt, aftensol og solnedgang - meget badevenlig. Alle bungalows er stort set ens, og har samme indretning.

Jacuzzi Villas som kan ligge på begge sider af øen og som derfor kan både have morgensol eller aftensol
(Man kan lave et ønske om hvilken side man vil bo)

Bungalows Sunrise / Sunset Beach.
(40m2)
Flotte supermoderne Beach Bungalows, med lækkert indretning og placeret tæt på vandet, oftest i vand/strandkanten.
Man bor i hyggelige og velindrettede bungalows med flot møblement. Alle bungalows har hårtørrer, aircondition, minibar(mod gebyr), telefon, satellit-tv, safetyboks, elkedel, frilufts-badeværelse(aflukket/afskærmet), solsenge, strandhåndklæder og egen terrasse med stole/bord.
Der findes Bungalows med soveplads til maks. 2 - 3 personer

Jacuzzi Villa
(58m2)
Flotte supermoderne Beach Bungalows, med lækkert indretning og placeret tæt på vandet, oftest i vand/strandkanten, med privat udendørs jacuzzi til 2 personer.
Man bor i hyggelige og velindrettede bungalows med eksklusive møblement. Alle bungalows har, hårtørrer, aircondition, minibar(mod gebyr), telefon, satellit-tv, safetyboks, elkedel, frilufts-badeværelse(aflukket/afskærmet), indendørs badekar med brus, solsenge, strandhåndklæder og egen terrasse med borde og stole.
Der findes Jacuzzi Villa med soveplads til maks. 3 voksne + 1 Barn.

På alle værelser er der hver dag en gratis flaske vand pr. person (0,5 L), plus gratis kaffe (instant kaffe), som kan tilberedes på elkedel.

Pension:
Opholdet er inklusiv halvpension – dvs. morgenmad & aftensmad som serveres fra buffet. Måltiderne indtages i hovedrestauranten Kilhi. Det er muligt at supplere med All Inclusive. Resttauranten er placeret midt på øen, og alt efter hvor man bor kan der være et sted mellem 500 - 2000 m. fra sin hytte til restauranten.

Mulighed for tilkøb af All Inclusive
Det er muligt, mod ekstra betaling, at tilkøbe All Inklusive – dvs. alle måltider og drikkevarer er inkluderet i prisen. All Inklusive består af morgen-, middag- og aftensmad, plus frie udvalgte drikkevarer. Drikkevarerne kan kun indtages i Meera bar og  Dhoni bar (poolside  baren) samt til måltiderne i hovedrestauranten Kilhi.
Som All Inclusive gæst får man 25% på á la carte menuen i Meera bar og Dhoni bar.
Alle drikkevarer serveres i glas (ikke flaske/dåse). Minibar på værelset fyldes hver dag (mod gebyr). Minibaren er ikke en del af All Inclusive, så bestilles der i minibaren afregnes dette med hotellet dagen før afrejse. OBS - kun vand, the/kaffe(regular) og juice tilgængeligt ved morgenmad.
Vi gør opmærksom på at prisniveauet på Maldiverne er dyrt, og at der ikke forefindes supermarked eller lign. til indkøb af mad og drikkevare.

De inkluderede drikkevarer fremgår af hotellets vin- & drinkskort. Et udvalg af internationale mærker er tilgængelig. Ekstra betaling for specielle mærkevarer på vin, spiritus, cocktails, champagne, special kaffe og friskpresset juice. Drikkevarer er ikke inkluderet, når man er på udflugt, medmindre det fremgår af udflugtsbeskrivelsen. Der serveres ikke alkohol til personer under 18 år.

Tilkøb All Inklusive:
7 dage:  2.000 kr.
14 dage 4.000 kr.
Børn 2-11 år halv pris

Flyet
På alle vores flyvninger - herunder også Maldiverne - flyver vi med DAT (Danish Air Transport) en airbus 320, hvilket betyder 3 sæder på hver sin side af midtergangen.
Der er ingen underholdning i flyet, derfor anbefales det, at man her medbringer egen tablet eller lignende.
Flyturen er uden skift undervejs, dog med 2 tekniske tankstop på ud- og hjemrejse.

På flyvningerne til Maldiverne er der mulighed for at bestille et bestemt sæde på flyet.
Der findes 2 klasser ombord, økonomi Class og Comfort Class. Derudover er der mulighed for at tilkøbe en plads med ekstra benplads.

På Comfort Class (1-8 række) placeres 2 personer til 3 sæder – d.v.s. midtersædet er ledigt, men ingen ekstra benplads. På Comfort Class serveres deluxe menu, gratis vand og sodavand under hele turen.  Til hovedmåltidet er der 1 stk. aperitif, 1 stk. 18cl vin el. 1 stk. øl  samt 1 stk. avec (en lille en til kaffen)  Tillæg pr. person kr. 2200 kr. t/r.

På økonomi Class kan man vælge f.eks en vindues plads, eller sikre sig at man kommer til at sidde med andre rejsekammerater  Tillæg pr. person 300 kr. t/r. (Der er ikke mad og drikke inkluderet i prisen)

Ekstra benplads, hvis man ønsker mere plads til benene. (Der er ikke mad og drikke inkluderet i prisen)
Tillæg pr. person kr. 1.600 kr. t/r.

Tilkøb af mad ombord på flyet 299 kr. t/r. som er inkluderet to måltider på udrejsen og to måltider på hjemrejsen. Vi anbefaler at man tilkøber mad ombord på flyet, da der ellers ikke er mulighed for at købe mad på flyet under rejsen.   

Vi gør opmærksom på at der på flyrejsen til Maldiverne ikke er underholdning, derfor anbefales det, at man medbringer egen tablet eller lignende.
Læs mere
Hotelfakta
  • Afstand til centrum 10 m
  • Afstand til strand 10 m
  • Afstand til indkøb 1 m
  • Antal værelser 271
  • Etager 1
  • Pool Ja
  • Børnepool Ja
  • Bar Ja
  • Restaurant Ja
  • Air conditioning Ja
  • Håndklædeservice Ja
  • Køleskab Ja
  • Minibar Ja
  • Mini Marked Nej
  • Underholdning Ja
  • Have Ja
  • Elevator Nej
  • WiFi Ja
  • Parasoller Ja
  • Solsenge Ja
  • Shuttlebus til centrum Nej
  • Shuttlebus til stranden Nej
  • Wellness Ja
  • Sikkerhedsboks/safetyboks Ja
  • Balkon / Terrasse Ja
  • Hårtørrer Ja
  • Kaffemaskine Nej
  • Fitnessrum Ja
  • Antal pools 2
  • Håndklædeskift Ja
  • TV Ja
  • Afstand til lufthavnen 5
  • Rengøring Ja

Se alle fakta

  • Bemærk at der tillægges kr. 148,- pr. person i ovenstående priser.
    Dækker over olie- samt valutajusteringer.
Ønsker du ekstra service på din charterferie:
  • Bagage kr. 130,- for 1 stk. på 20 kg. tur/retur.
  • Mulighed for All Inkl.

Pension

Opholdet er inklusiv halvpension – dvs. morgenmad & aftensmad som serveres fra buffet. Måltiderne indtages i hovedrestauranten Kilhi. Det er muligt at supplere med All Inclusive. Resttauranten er placeret midt på øen, og alt efter hvor man bor kan der være et sted mellem 500 - 2000 m. fra sin hytte til restauranten.

 

Bedømmelser

Smukt, fantastisk og enestående paradis

Skrevet af Gitte Vinther Jensen

Dette er stedet... Her er smukt, fantastisk og bare enestående. Alt er perfekt og helt igennem gennemført. Da vi ankom til Maldiverne blev vi sejlet til paradiset med speedbåd, og ikke noget med lang ventetid til tjekind, vi havde på forhånd fået nøglen da vi ankom, ca. 2 timer efter kom vores bagage. Ingen stress ved måltider, da vi havde samme bord hver dag. Der stod 2 cykler til at komme rundt på resortet. Hytten var stor og rummelig og lå ud til havet, som var utrolig smukt, og især solnedgangen var så flot så flot. Poolområderne var perfekte. Delfinturen var en stor oplevelse som også bød på et syn af skildpadder, hvis man vil snorkle kan det også anbefales. Personlet på stedet var urtrolig flinke, og meget smilende og imødekommende, søde guider.Tænk at sige, at man har været på ferie uden at læse ret meget i en bog, det siger da lidt om at det har været en fantastik ferie, bare det at ligge og kigge rundt på strand, vand, kokosnødder, og nyde roen. Alt i alt den meste perfekte ferie man kan ønske sig - vi håber virkelig på et gensyn.

Fantastisk sted!

Skrevet af Katrine

En helt igennem fantastisk rejse med Primo Tours til Canareef Resort. Et skønt og skukt sted, som taget fra et postkort. Vi boede i en sunset villa, hvor man nærmest bor på den hvide sandstrand og med det lækre vand lige udenfor døren. Samtidig kan man også herfra nyde en helt fantastisk solnedgang! Skøn restaurant med flot udsigt og sand som gulv. Lækker og varieret mad. Selvom det er et mindre fly, fungere flyturen uden problmer, og et stort pluds at man slipper for ventetid i lufthvanen samt flyskift. En drømmerejse man bare må opleve!

Paradis

Skrevet af Bjarne

Selvom jeg er en elendig fotograf, så tog jeg ikke et eneste dårligt billede på Canareef. Lige meget hvor man vender sig hen og fokuserer både øje og kamera, så er der bare trope idyl med grønne palmer og azurblåt vand. Hytterne ligger helt perfekt mellem palmerne med kun ca 20 m ud til vandkanten og er rigtig rummelige, godt indrettede og med et godt airconditon så man også sover godt i varmen. Der er dømt fred og ro, snorkling og afslapning i paradis. Husk faktor 50 ! Rigtig godt køkken med stort udvalg af både brød, salat, kød og fisk. Jeg var på Canareef i december 2014, igen i december 2016 og er faktisk allerede klar til at komme afsted igen.

Smukt og bare så dejligt

Skrevet af Kjeld Gadegaard

At bo på Canareef på Maldiverne er virkelig eliksir til livet. For her kan du for alvor blive tanket op af den varme og afslappende atmosfære i skønne smukke opgivelser, hvor alle kender indbegrebet af god service. Du bor i dejlige rummelige villa´er med kun ganske få skridt ned til havet, hvor der venter dig 30 grader azurblå hav, og hvor der flere steder er gode muligheder for at snorkle med de smukkeste fisk. Pool områderne er smukt integreret i den smukke natur, og det var skønt at sidde og nyde en drink og se den smukke solnedgang.