Maldivernes historie

Gennem tiderne:

Maldivernes befolkning stammer fra indere og srilankanere, som bosatte sig på øerne omkring år 500 f. Kr. Omkring 200 år e. Kr. ankom arabiske handelsmænd til Maldiverne, hvis beboere blev muslimske i 1153. På trods af en kortvarig portugisisk besættelse i 1500-tallet blev øerne aldrig koloniseret af europæerne. Efter portugiserne var blevet fordrevet i 1567, kom Maldiverne under protektion af først Holland, siden England. En aftale mellem Maldivernes sultan og England i 1867 gjorde øerne til et engelsk protektorat, der var garanteret fuld uafhængighed. Efter interne stridigheder i halvtredserne blev Maldiverne selvstændigt i 1965. I 1968 blev sultanatet afskaffet.

Maldiverne har i ældre tid fungeret som den hovedsagelige kilde for Kauri snegle, som i daværende tid blev anvendt som valuta i Asien og i dele af Østafrikas kystområder. Maldiverne har også historisk set haft en strategisk betydning på grund af dens beliggenhed på de store havsveje på det Indiske ocean. Maldivernes nærmeste naboer, Sri Lanka og Inden, har begge haft kulturelle og økonomiske bånd med Maldiverne i århundreder. Storbritannien, som var Maldivernes sidste kolonialmagt, beholdt en luftbase på øen Gani den sydligste atol indtil 1976. Da briterne gav sig i 1976, opstod spekulation om luftbasens fremtid. Sovjetunionen efterspurgte at få lov at anvende den, men Maldiverne nægtede.

Fra 1978 har Maumoon Abdul Gayoom, der har overlevet kupforsøg i 1980 og 1988, været præsident for øgruppen. Under ham har Maldiverne oplevet en økonomisk og social fremgang baseret på turisme, fiskeri og international bistandshjælp. I 1982 blev Maldiverne medlem af Commonwealth. Der fandtes også en uro over at havniveauet blev frygtet stige, som skulle være katastrofalt for de lave beliggende koraløer. I begyndelsen af 2000-tallet kom det dog frem, at havniveauet havde sunket i løbet af de foregående årtier.

Maldiverne i dag:

I 2008 fik Maldiverne en ny præsident ved navn Mohamed Nasheed. Han sad på præsidentposten indtil 2012. Han var meget stærkt modstander af den tidligere præsidents politik og som følge af det, blev han arresteret og afsoner 13 års fængsel. Efterfølgende fik hans vicepræsident, Mohammed Waheed Hassan Manik, posten og var præsident indtil november 2013. Han var den første maldiver, der har taget en Ph.D. på Stanford i USA samt den første maldiver i TV. Han endte med at vinde valget i 2013, men der var tvivl om, hvorvidt valget havde foregået under ordentlige forhold og derfor kom det i Maldivernes højeste ret. Det blev bestemt, at der skulle et omvalg til og her valgte Mohammed Waheed Hassan Manik at træde af. Dette betød at Abdulla Yameen vandt valget og han besad præsidentposten fra 2013-2018. Efter ham overtog den nuværende præsident Ibrahim Mohamed Solih embedet.

Nationalflag:

Flaget blev indført i 1965, da landet blev uafhængigt. Gennem tiderne havde Maldiverne som mange andre muslimske stater omkring Det Indiske Ocean ført et helt rødt flag. I begyndelsen af 1900-tallet tilførte man det grønne felt med halvmånen for islam.

Sprog:

Maldivernes officielle sprog er maldivisk eller divehi 'øsprog', et indoarisk sprog, der er nærtbeslægtet med singalesisk og tales af størstedelen af indbyggerne på Maldiverne, samt af ca. 2000 på øen Minicoy (Indien). Maldivisk har sin egen skrift, tana, der skrives fra højre mod venstre og er næsten enerådende på trods af forsøg i 1970'erne på også at anvende en skrift baseret på det latinske alfabet. Sproget indeholder mange låneord fra arabisk. 

Uddannelse:

Det offentlige skolesystem, der er gratis, men ikke obligatorisk, omfatter foruden koranskoler såvel maldivisk- som engelsksprogede skoler. Analfabetismen er i de senere år reduceret til ca. 7%.