Luk besked

Rejs trygt - din tryghed er vores højeste prioritet

Læs mere her

South Palm Resort Maldiverne m/halvpension
Luk Vindue
Billede 1 af 27

Når du vælger at rejse på egen hånd...

Kan du opleve endnu mere af verden med afrejse fra Billund, København eller Hamborg.

Lækkert og idyllisk resort i rolige omgivelser

South Palm Resort er beliggende på Addu Atollen i den sydlige del af Maldiverne. Resortet byder på lækre kridhvide sandstrande, flotte bungalows, restauranter og barer samt et væld af aktivitetsmuligheder såsom vandsport, fitness faciliteter og meget mere. Her får du et lækkert resort beliggende i naturskønne omgivelser og ikke mindst en atol, der indbyder til mindeværdige oplevelser.

Faciliteter

På South Palm Resort serveres maden i
hovedrestauranten Banyan og dertil er der to a la carte restauranter, der serverer et varieret udvalg af a la carte retter samt drikkevarer. Der er to barer hvoraf den ene ligger ved pool-området. Resortet byder på et fint pool-område med en swimmingpool, hvortil der er gratis solstole, parasoller samt håndklædeservice. Dertil byder resortet på fine sandstrande, hvor du også finder solstole og parasoller.
Hotellet har eget dykker- og snorkelcenter, hvor du kan låne snorkeludstyr til brug ved husrevet udenfor resortet. Dertil arrangerer de dagligt både snorkel- og dykkerture mod betaling. Du kan også tage dykkercertifikat under din ferie på South Palm Resort. Ved dykkercentret finder du yderligere et udvalg af kanoer, paddleboards samt windsurfing muligheder, som du frit kan benytte.
Desuden er der et fitnesscenter til fri afbenyttelse samt bordtennis, billard, beach volleyball og dart. Der er også en legeplads til de mindste på hotellet, og hotellets personale arrangerer dagligt underholdning for både store og små.

Værelser
På South Palm Resort bor du i flotte, moderne og rummelige bungalows, der alle er indrettet i lyse farver samt i træ materialer. Alle bungalows har aircondition, loftsvifte, TV, telefon, safetyboks, køleskab med mulighed for minibar mod betaling samt gratis wi-fi. Vi gør opmærksom på at internetforbindelsen kan variere og at udfald kan forekomme. Badeværelse med bruser, hårtørrer og gratis toiletartikler. Alle bungalows har en terrasse med udsigt mod havet og direkte adgang til stranden. Fra disse bungalows har du solopgang.

Du kan vælge imellem følgende værelsestyper:

Sunrise Villa på ca 50 m2 til max. 3 voksne eller 2 voksne + 2 børn (2-11 år). Der er en stor dobbeltseng med mulighed for ekstra seng.

Palm Villa på ca. 50 m2 til max. 3 voksne eller 2 voksne + 2 børn (2-11 år). Der er en stor dobbeltseng med mulighed for ekstra seng.

Beach Villa på ca. 65 m2 til max. 3 voksne eller 2 voksne + 2 børn (2-11 år). Der er en stor dobbeltseng med mulighed for ekstra seng.

Family Villa på ca. 50-100 m2 til max. 3 voksne eller 2 voksne + 2 børn (2-11 år) pr. bungalow. Der er en stor dobbeltseng med mulighed for ekstra seng. Hvis I er en større familie, er det muligt at bestille to bungalows med en forbindende dør imellem og dermed få en bungalow på 100 m2 med to soveværelser og to badeværelser.

Water Villa på ca. 70 m2 til max. 3 voksne eller 2 voksne + 2 børn (2-11 år). Der er en stor dobbeltseng med mulighed for ekstra seng. Udendørs badeværelse med bruser, hårtørrer og gratis toiletartikler. Disse bungalows har terrasse over havet med solstole på terrassen. Fra disse bungalows har du udsigt over lagunen og direkte adgang til vandet.

Pension
På South Palm Resort har du halvpension inkluderet i dit ophold. Halvpension består af morgenmad og aftensmad på følgende tidspunkter:

Morgenmad: kl. 06.30-09.30
Aftensmad: kl. 19.00-21.30

Det er muligt at tilkøbe All Inclusive til følgende priser:

All Inclusive
400 kr. pr voksen pr dag.
200 kr. pr barn (2-11 år) pr dag

All Inclusive består af følgende:
Morgenmad: kl. 06.30-09.30
Frokost: kl. 12.00-14.00
Aftensmad: kl. 19.00-21.30

Drikkevarer bestående af sodavand, vand, te, kaffe, juices, lokal øl, vin samt et udvalg af spiritus og cocktails.

Dertil får du en gratis snorkel udflugt i løbet af dit ophold. Du kan frit benytte windsurfing, kanoer, paddleboards samt snorkeludstyr.

Alle måltider serveres i Banyan restauranten.

Dertil så får man 30 % på alle a la carte retter fra Kandoulhi & Moodhu restauranterne samt in room dining.

Transport til og fra hotellet
Når du bestiller en rejse til South Palm Resort, så flyver du først til hovedlufthavnen i Male. Når du har fået din bagage og er kommet igennem paskontrollen, så kommer du ud i ankomsthallen og her modtages du af resortets personale. De sørger for, at du bliver guidet over til indenrigsterminalen og tjekket ind på et fly. Du flyver med indenrigsfly til Gan lufthavnen, der er beliggende i den sydlige del af Maldiverne. Flyvetiden er ca. 70 min. og herfra skal du med en speedbåd i ca. 10 min. Der kan forekomme lidt ventetid i lufthavnen i Male inden at flyet går videre til Gan. Denne transport er inkluderet i din pris og automatisk lagt til når du bestiller din rejse.

Der skal betales en Goverment Green Tax afgift direkte til resortet når du tjekker ud. Det koster 6 USD pr. dag pr person.
Læs mere
Hotelfakta
  • Afstand til centrum 600m
  • Afstand til strand 0m
  • Afstand til indkøb m
  • Antal værelser 130
  • Etager 1
  • Pool Ja
  • Børnepool Nej
  • Bar Ja
  • Restaurant Ja
  • Aircondition (evt. mod gebyr) Ja
  • Håndklædeservice (evt. mod gebyr) Ja
  • Køleskab Ja
  • Minibar Ja
  • Mini Marked Nej
  • Underholdning Ja
  • Have Ja
  • Elevator Nej
  • WiFi (evt. mod gebyr) Ja
  • Parasoller Ja
  • Solsenge Ja
  • Shuttlebus til centrum Nej
  • Shuttlebus til stranden Nej
  • Wellness Ja
  • Safetyboks (evt. mod gebyr) Ja
  • Balkon / Terrasse Ja
  • Hårtørrer Ja
  • Kaffemaskine Ja
  • Fitnessrum Ja
  • Antal pools 1
  • Håndklædeskift Ja
  • TV Ja
  • Afstand til lufthavnen km
  • Rengøring Ja

Det siger gæsterne

Antal bedømmelser i alt: 0
Antal bedømmlser pr. side
Side   <   1  af  1   >  
Skriv i vores online gæstebog
Din mening er vigtig. Derfor håber vi, at du vil skrive om dine ferieoplevelser
i vores online gæstebog herunder.

Her kan du med dine egne ord fortælle om dine oplevelser med hotellet, området, udflugterne eller rejselederne, og måske har du nogle gode tips til kommende gæster.
Vi glæder os til at høre om dine ferieoplevelser.
  
GRATIS TRYGHEDSPAKKE
- på alle charterrejser til sommer 2021
Fri annullering og ombooking
helt frem til d. 30/11-2020
Læs mere om dine fordele her