Skoleferien er tæt på udsolgt – se de bedste tilbud i august eller september

Sun Island Resort m/ helpension

Luk Vindue
Billede 1 af 17

På én af Maldivernes største øer ligger ferieresortet Sun Island. Bungalows er placeret ud til stranden hele vejen rundt om øen, og alle har egen veranda, med direkte udgang til stranden. Resortet byder på store flotte restauranter, cafe og kaffebar, beachbar og masser af aktivitetsmuligheder - både på land og til vands. Dette resort indbyder til kvalitetstid - både for par, venner og for familier.

Foreløbige afgange - flere er på vej:
Afrejse den 15. oktober fra Billund (8 nætter)
- Fra 17.950 kr./pr. pers.
Afrejse den 17. oktober fra Kastrup (7 nætter)
- Fra 15.950 kr./pr. pers.

Et moderne ø-resort, midt i det Indiske Ocean
Sun Island Resort & Spa er beliggende på en af Maldivernes største øer, i de sydlige atoller. Resortet er betegnet som et Eco-resort, med meget opmærksomhed på deres omgivelser, ikke mindst når det kommer til bevaring af koralrev og livet under vandet. Øen er hvad der kan betegnes som en ægte bounty-ø, hvor palmer pryder øens midte, og de kridhvide sandstrande omkranser hele øen. Små blide bølger risler ind over stranden og lyder som afslappende musik for ørerne. 
Stedet kan anbefales til både par og større familier, der ønsker de bedste muligheder for eksotisk ferie. Grundet øens størrelse er der god plads at boltre sig på, gå en tur eller hop op på cyklen og nyd hele øen.  

Beliggenhed
Sun Island Resort & Spa er placeret i det sydlige Ari Atol, og blot 20 min. flyvetur fra Male.
Ikke langt fra resortet finder man desuden det verdenskendte South Marina Protected Area, med gode muligheder for at få de helt store dykker- og snorkle oplevelser med hjem i kufferten. Det er blandt andet omkring de sydlige atoller at de store fredelige hvalhajer og de majestætiske matarays kan spottes.

Transport til hotellet
Fra Malé lufthavn flyver I med propelfly direkte til lufthavnsøen Maamigili. Flyvetiden er ca. 20 min.
Transport fra lufthavns-øen Maamigilli til Sun Island ca. 8 minutter.
Transporten foregår med speedbåd.

Faciliteter
Det flotte poolområde med børnepool ligger lige ud til stranden, og gør det til et oplagt mødested for hotellets gæster. Liggestole er til fri benyttelse, og du kan vælge om det skal være i skyggen af palmerne eller med sand under fødderne. 
Resortet har flere restauranter og barer, gratis WiFi, fitness lokaler, træningsbaner til basketball, tennis, squash, beachvolley og meget mere. Dykkercenteret tilbyder både prøvedyk, dykkerkurser og forskellige typer dyk for erfarne dykkere med certifikat. Vandsport som bla. paddleboat og jetski kan lejes på stedet. 

Snyd ikke jer selv for en fisketur i solnedgangen. Turen er for både børn og voksne og der er chance for at fange nogle af de store fisk, som efterfølgende grilles til jeres aftensmåltid. 
Skal kroppen forkæles endnu mere, så tilbyder Arramu Spa både ansigtsbehandlinger, massage, manicure, pedicure, dampbad, jacuzzi, aromaterapi og meget mere. 

Værelser
Indkvarteringen foregår i Beach Villas som er sammenhængende bungalows, alle med egen terrasse og udgang til stranden. Udsigten kan variere. Terrassen ligger i skyggen af palmer og grøn vegetation, hvilket er rart når solen står højest på himlen. 
Beach Villas er pænt indrettet med bad/toilet, hårtørrer, telefon, TV, gratis aircondition, elkedel, håndklæder og badehåndklæder og gratis safetyboks. 

Pension
Opholdet er med halvpension – vi opgraderer gratis til helpension – og dermed er både morgen-, frokost- og aftensbuffet inkluderet i prisen alle dage under opholdet. 
Måltiderne serveres i Maaniya Restaurant i følgende tidsrum:   
- Morgen: kl. 07.30 - 10.00
- Frokost: kl. 12.30 - 14.00
- Aften: kl. 19.00 - 21.00

Tilkøb af All Inclusive pr. dag:
Voksen kr. 530,-
Børn kr. 265,-

Check-ud fra hotellet
Check-ud fra hotellet er kl. 12.00 på afrejsedagen. Båd og propelfly tilpasses bedst muligt i forhold til hjemrejseflyet. Ventetid kan forekomme. 

Læs mere
Din rejse

Fra - lufthavn, til -, -, -

Luk søgning

Det siger gæsterne

Antal bedømmelser i alt: 0
Antal bedømmlser pr. side
Side   <   1  af  1   >  
Skriv i vores online gæstebog
Din mening er vigtig. Derfor håber vi, at du vil skrive om dine ferieoplevelser
i vores online gæstebog herunder.

Her kan du med dine egne ord fortælle om dine oplevelser med hotellet, området, udflugterne eller rejselederne, og måske har du nogle gode tips til kommende gæster.
Vi glæder os til at høre om dine ferieoplevelser.