Ferrera Beach m/helpension & drikkevarer til maden.

...Når du vælger et VisitSun® hotel

VisitSun® hoteller er vores mest efterspurgte hoteller og absolut det bedste, vi kan tilbyde til par og familier, som ønsker god beliggenhed, fine faciliteter og mulighed for alle måltider med drikkevarer inkluderet.

Ferrera Beach m/helpension & drikkevarer til maden.

Dejligt, familievenligt hotel med helpension – tæt ved strand og by!

Vi er stolte af at kunne præsentere Ferrera Beach, som er et dejligt familiehotel med en fin beliggenhed i feriebyen Cala d`Or. Primo Tours råder over hovedparten af alle lejligheder på Ferrera Beach, som blev totalrenoveret i 2015. Hotellet har en suveræn beliggenhed tæt ved den smukke bugt Cala Ferrera med indbydende sandstrand og krystalklart badevand.


Stedet ejes og drives af Mallorquineren Sebastian, som hygger om gæsterne og sørger for dejlig feriestemning. Ferrera Beach består af flere lejlighedsblokke og en skøn solterrasse beliggende midt i komplekset. I forbindelse med solterrassen findes en indbydende swimmingpool, parasoller og liggestole til fri afbenyttelse. Her finder man også en hyggelig pool-/snackbar med overdækket terrasse. Komplekset er bygget på en bakke, og der er flere niveauer og trapper i området, hvilket gør det uegnet for gangbesværede gæster eller for kørsel med klapvogne.


Beliggenhed
Ferrera Beach har den bedste beliggenhed til de mange forlystelser i området. Få meter fra hotellet findes den skønne Ferrera Beach sandstrand med strandbar og mulighed for at leje liggestole. Cala d`Or er kendt for sine fantastiske bugter med eventyrlige, børnevenlige sandstrande, hyggelige restauranter, spændende forretninger og en imponerende marina. Centrum af Cala d’Or ligger i gåafstand fra hotellet, og der er mange børnevenlige forlystelser i byen som mini-tivoli, gokartbane og udlejning af vandcykler.


Faciliteter
På hotellet er en hyggelig restaurant, lobby, poolbar, skøn swimmingpool og børnepool. Der er gratis poolhåndklædeservice mod depositum på 15 euro pr. håndklæde. Ønskes poolhåndklædet skiftet i løbet af ugen, koster det 2 euro pr. håndklæde. Håndklæderne må ikke medbringes til stranden. Der er på hotellet gratis udlån af cykler mod et depositum på 20 Euro pr. cykel. Cykler kan bookes gratis for en halv dag ad gangen under forudsætning af ledig kapacitet. Gratis Wi-Fi i området ved poolområdet i poolbarens åbningstider (kl. 10-18 og kl. 20-23). Ønskes Wi-Fi i lejlighederne kan dette tilkøbes for 15 Euro pr. uge. Vi gør opmærksom på, at internetforbindelsen i Spanien er varierende, og udfald kan forekomme. Det er muligt at betale ekstra og få hurtig internet også på værelset - dette afregnes direkte til hotellet.

Lejligheder
Man bor i lyse og velindrettede 2-værelses lejligheder med moderne møblement. Lejlighederne består af opholdsstue med køkkenniche, separat soveværelse og moderne badeværelse. Alle lejligheder har køleskab, brødrister, kaffemaskine, mikroovn, gratis aircondition, gratis sikkerhedsboks, TV og balkon eller terrasse. Ønsker man at gøre brug af køkkenfaciliteterne, skal viskestykker, klude og opvaskemiddel medbringes eller købes på stedet. Ønskes babyseng opkræves 4 euro per dag - betales direkte til hotellet.

Desuden findes fire velindrettede suiter med stor terrasse. Gæster, som bor i hotellets suiter, har direkte adgang til lækkert, eksklusivt poolområde med mindre swimmingpool, liggestole og dejligt græsareal. Dette poolområde står kun til rådighed for et begrænset antal gæster udover dem, der bor i de fire suiter. Dette poolområde benyttes af hotellets øvrige gæster mod gebyr, som betales direkte til hotellet.

Da alle hotellets gæster har ankomst/afrejse samme dag, må lejlighederne først forventes rengjort og klar kl. 15.00 på ankomstdagen. 

Valg af specifik lejlighed
Som noget helt unikt kan man booke en specifik lejlighed på Ferrera Beach. En stor fordel, hvis man eksempelvis ønsker at bo højt oppe eller nede ved jorden, eller hvis man er flere, der rejser sammen og gerne vil bo samlet. Det koster 300 kr. pr. uge pr. lejlighed, der bookes specifikt.

Rejser man med små børn, anbefaler vi særligt lejlighederne D101-D104, da disse har terrasse ud til et afskærmet grønt område.

Pension
Opholdet er med helpension, dvs. morgen-, middags- og aftensmad fra buffet. Til måltiderne er der lokale mærker af øl og sodavand inkluderet samt vin svarende til en halv flaske pr. voksen pr. måltid. Grundet hotellets størrelse er udvalget i buffetten begrænset.

Morgenmad 08.00 - 10.00
Frokost 13.00 - 14.00 eller 14.00 - 15.00
Aftensmad 18.30 - 19.45 eller 19.45 - 21.00

Der spises i to hold, da hotellets restaurant har en begrænset kapacitet.

Check-ud fra hotellet:
Der er check-ud om morgenen på afrejsedagen. Vores rejseledere informerer om det præcise tidspunkt i løbet af opholdet.

Miljøskat, ECOTAX
Vi gør opmærksom på, at der pr. 1. juli 2016 bliver opkrævet en lovpligtig miljøskat, ECOTAX, på alle hoteller på Mallorca. Beløbet betales direkte til hotellet af alle fra 16 år. Beløbet er på mellem € 1-2 pr. person pr. dag plus 10% moms.

Læs mere
Hotelfakta
  • Afstand til centrum 1000 m
  • Afstand til strand 150 m
  • Afstand til indkøb 200 m
  • Antal værelser 72
  • Etager 5
  • Pool Ja
  • Børnepool Ja
  • Bar Ja
  • Restaurant Ja
  • Air conditioning Ja
  • Håndklædeservice Ja
  • Køleskab Ja
  • Minibar Nej
  • Mini Marked Nej
  • Underholdning Ja
  • Have Ja
  • Elevator Nej
  • WiFi Ja
  • Parasoller Ja
  • Solsenge Ja
  • Shuttlebus til centrum Nej
  • Shuttlebus til stranden Nej
  • Wellness Nej
  • Sikkerhedsboks/safetyboks Ja
  • Balkon / Terrasse Ja
  • Hårtørrer Ja
  • Kaffemaskine Ja
  • Fitnessrum Nej
  • Antal pools 2
  • Håndklædeskift Ja
  • TV Ja
  • Afstand til lufthavnen 59 km
  • Rengøring Ja

Se alle fakta

  • Bemærk at der tillægges kr. 148,- pr. person i ovenstående priser.
    Dækker over olie- samt valutajusteringer.
Ønsker du ekstra service på din charterferie:
  • Mad på flyet tur/retur kr. 198,-
  • Sædereservation - alm. sæde kr. 50,- pr. vej
    Sædereservation - ekstra benplads kr. 150,- pr. vej.
  • Transfer til og fra lufthavnen kr. 228,- pr. person.
  • Bagage kr. 130,- for 1 stk. på 20 kg. tur/retur.