Cala d´Or
Cala d’Or er en familievenlig ferieperle

Fakta

  • Familievenlig med et hav af forlystelser til hele familien
  • 5 børnevenlige strande
  • Skøn atmosfære med lystbådhavn og hyggelige gågader
  • Fint udvalg af butikker, forlystelser og gode restauranter
Cala d´Or
Cala d’Or er en familievenlig ferieperle

Fakta

  • Familievenlig med et hav af forlystelser til hele familien
  • 5 børnevenlige strande
  • Skøn atmosfære med lystbådhavn og hyggelige gågader
  • Fint udvalg af butikker, forlystelser og gode restauranter

MALLORCA - CALA D'OR

REJSELEDER BLOG FRA CALA D'OR

Primo Tours rejseleder blog bliver skrevet af vores rejseledere i Cala d'Or.

Primo Tours rejseleder blog bliver skrevet af vores rejseledere på destinationerne. På denne måde sikrer vi, at de bedste "live" informationer kommer direkte fra vores guider til vores kommende gæster. Følg med i vores guide blog og læs om alt det, du ikke kan læse dig til andre steder.

Jette
20 år, fra Herning
Alberte
19 år, fra Skive
Camilla
20 år, fra Holstebro

Spansk aften

Skrevet af Jette 2018-09-24

Hej alle jer derhjemme!

Her på Mallorca, Cala d'Or, har vi hver lørdag spansk aften. Det betyder, at vi en gang i ugen tager på en lækker tapas restaurent, Tapas y más, sammen med vores gæster. Her står menuen blandt andet på klassiske tapasretter, som fx diverse tapenader, oliven og ost. Derudover bliver der også serveret lækre specialiteter, heriblandt dadler med mandler svøbt i bacon og bravas patatas; kartofler med chilidressing. Vi er vilde med maden - og det er ovenstående billede vist et tydeligt bevis på!

Efter mange serveringer er maven ved at være fyldt, men dessert kan der vel altid være plads til! Mens den søde tand bliver plejet, gør os 3 rejseledere stemningen endnu bedre med et lille festligt indslag.

Alt i alt kan vi kun sige, at vores spansk aften gentagende gange har været og forhåbentligt fortsat vil være en succes; vi glæder os i hvertfald hver uge til at komme afsted igen sammen med vores gæster! 

Mange solskinshilsener fra jeres rejseleder Jette

BØRNEMENU!

Skrevet af Sissel 2018-07-10

"Velkommen til alle madglade sjæle!"

Sååååå er skolernes sommerferie endelig skudt i gang, og det betyder at vi har en masse dejlige børnefamilier hernede. 

Børnefamilier er lig med en masse børn, og vi har derfor fået stablet et nyt tiltag på benene; vores nye børnemenu, wuhu! 

Her vil der frokost og aften blive serveret en børnemenu med nogle af børnenes favoritter. Dertil har vi til dessert vores lækre isbar, hvor i kan spise alle de is i har lyst til! 

Så vil i ned og afprøve vores nye børnemenu, så kom ned og besøg os i Cala d'Or på Ferrera Beach!

På billedet her, ses Jette foran den nye børnemenu, og hun har allerede været i den en gang eller to. 

Mange solskinshilsner, jeres rejseleder Sissel 

Mallorcas østkyst!

Skrevet af Pernille 2018-06-10

De unikke bugter

Her i Cala D'Or er vi rejseledere blevet enige om, at vi råder over de smukkeste bugter på Mallorca. Cala D'Or betyder de gyldne bugter, og navnet er helt bestemt fortjent. De små smukke bugter, skærer sig ind i klippekysten og danner rammer om børnevenlige omgivelser, hvor børnene kan løbe og lege i trykke forhold. Her i Cala D'Or har vi fem, og hver og en har sin egen charme. Fælles for dem alle er det lyse sand og krystalklare vand. Cala Ferrera er den største strand i området, med god plads til solbadning. Cala Ferrera råder også over både resturanter og mini markeder. Ved Cala Gran og Cala Ferrera har man også mulighed at leje vandcykler. Der kan lejes windsurfingudstyr tæt ved Cala Esmeralda. Hvis man er den helt store dykkere, så bør man helt klart dykke fra Cala Ferrera og ud mod den nærliggende ø. Ø'en her har nogle helt exceptionelle klippevægge og et utroligt fiske liv. Er man mere til snorkling kan hver en bugt anbefales. Vandet er utroligt klart og langs klippevæggene findes mange flotte fisk. Vores favorit strand er Cala Serena, det er den mindste bugt af de fem, som vi finder utrolig privat og hyggelig. Når man ligger på Cala Serena har man overblikket over hele stranden og vandet. På denne tid af sæsonen er der god plads på strandene og selv i det varme vejr hernede, kan man finde bugte med kun få andre gæster. I højsæsonen kommer der til gængæld rift om pladserne, så der skal man være en af de hurtige.

Solskinshilsner fra jeres rejseleder Pernille 

På tur rundt og se nogle af Mallorcas perler!

Skrevet af Jette 2018-05-22

Hej alle jer derhjemme, 

I dag har jeg været på udflugt rundt på Mallorca, for at se nogle af Mallorcas gemte "perler". For at få stemningen i top, så startede vi selvfølgelig dagen ud med at se på perler. Vi besøgte Majorica, som er en kendt perlefabrik, hvor vi fik lov til at komme ind og se, hvordan perlerne bliver producereret. Dernæst kørte vi til en af Mallorcas skjulte skatte nemlig Hams-grotterne, hvor vi virkelig fik oplevet det fantastiske underjordiske univers på helt tæt hånd. Efter en tur under jorden, der meldte sulten sig, og vi gjorde frokoststop i Porto Cristo, som er en rigtig hyggelig lille havneby på Mallorcas østkyst. Med fulde maver vendte vi snuden mod den 250 år gamle herregård Els Calderes, hvor vi virkelig fik smag for, hvordan de rige levede med deres ansatte tilbage i 1700 tallet. Det er en flot herregård med velbevarede antikke møbler med en hyggelig gårdhave og søde dyr. På vejen hjem stoppede vi ved en lille hyggelig keramiker. Her var der mulighed for at købe noget smukt keramik med hjem, men noget helt særligt ved denne lille hyggelige vejbutik er, at han også tilbyder likørsmagning af hele 22 forskellige likører. Da vi var færdige med likørsmagningen og nogen måske havde fået sig en lille flaske likør med i bussen, vendte vi snuden hjemad mod hotellet, hvor folk lige kunne nå en drink i poolbaren inden aftensmad. 

Mallorcas perler er altid en hyggelig og interresant tur, og det er altså også en af vores tre spændende udflugter, du kan få lov til at komme med på, hvis i kommer til Cala d'Or! 

Vi glæder os til at se jer hernede og vise jer, hvad Mallorca har at byde på! 

Med venlig hilsen jeres rejseleder Jette 

På billedet ses to af vores søde gæster, der var med på tur; Mia & Pil. (Billedet er taget ved Cala Mendia, som er et af vores flotte fotostops undervejs)

Cala D'Or- og naturens smukke sider

Skrevet af Lykke 2017-08-02

Med stranden som vores baghave 

Cala D'Or er særligt kendt for sine små, smukke bugter som danner en ramme om byen. Her i bugterne er vandet fuldstændig krystalklart og gennemsigtigt - hvilket giver gode muligheder for at bade og snorkle. Ovenfor bugterne findes flere forskellige klipper hvor muligheden byder sig for, at få en god samt smuk gåtur. 

Udover Cala D'Ors smukke bugter så er Østkysten af Mallorca også kendt for sine små havne- samt havnebyer. Den tætteste havn vi har på Cala D'Or er "Porto Petro" - her er der mulighed for at få utrolig lækkert mad, med en endnu mere utrolig lækker udsigt! 
Den næst tætteste havneby er "Porto Colum" som er en af Østkystens mindste havnebyer. 
En af de havnebyer vi har på Østkysten som er mest populær er "Porto Cristo". Det er ligeledes et af vores stop på vores tirsdagsudflugt! Her kan man se håndlavet perler, opleve drypstenshuler samt nyde selve havnen i Porto Cristo! 

Og når man nu er ude og nyde disse natur-smukke steder på Mallorca, hvad er så bedre end at nyde en lækker friskpresset appelsinjuice i solen? VELBEKOMME! :-)

Mexikaner aften

Skrevet af Josephine 2017-05-24

Ay ay ay Señorita og Señor. 

Her på Ferrera Beach kommer vi vidt omkring. For ikke nok med at ferien er planlagt i Cala D'Or, så har vi også rundet Mexico for en aften. Alle var inviteret med til Fiesta! Der var mexicansk musik, mexicanske drinks og selvfølgelig mexicanske lege. Vi rejseledere havde været ude at finde en helt fantastisk guld og sølv mine, og her skulle gæsterne selvfølgelig grave efter de dyre skatte. Halen skulle sættes på æslet, som desværre havde mistet den, og der skulle plantes kaktusser til den store guld medalje. De bedste af de bedste blev udnævnt til sherif af Cala D'Or og står den dag i dag for sikkerheden her. 

Mange festilige hilsner

Jeres rejseledere

Emma, Ida, Lykke og Josephine

Bådtur

Skrevet af Alberte 2018-09-10

Hej alle sammen!

I dag har vi været ude at opleve lidt af Mallorcas østkyst. Ved vores strand her i Cala Ferrera sejler nemlig en stor Katamaran, og også herfra har turen sin begyndelse. Herfra sejler vi syd på ned langs østkysten, hvor de charmerende bugter kan beskues. Efter en times sejlads gør vi et stop i Cala Figuera, som er en lille og autentisk havneby. Og som i ser på billedet, så er det altså en hyggelig by - og stemningen er lige netop givet til en is! Det kan vi vist ikke komme udenom. 

Efter besøget i havnebyen drager vi igen nord på - dog ikke for at vende hjem endnu. På vejen har vi nemlig et badestop i det smukke og azurblå hav. Her bliver en stor vandrutschebane pustet op, så alle vandhunde (både børn og voksne) kan komme hurtigere - og sjovere - i vandet. Efter en dag med is, sol og vand vender vi igen snuden mod vores skønne hotel, Ferrera Beach, i Cala d'Or. 

Kom og besøg os! Og tag med på vores bådtur. Det bliver sjovt!

Mange solskinshilsner fra jeres rejseleder Alberte

 

Primo Tours vandaerobic

Skrevet af Pernille 2018-07-02

"Kalder alle vandhunde & aktive sjæle!"

Vejret er simpelthen blevet så godt hernede på Mallorcas østkyst, at vi besluttede os for at prøve kræfter af med vandaerobic denne formiddag.

Vi synes det giver en god start på dagen med en god omgang vandgymnastisk, så vi spillede nogle fede rytmer, lavede nogle gode øvelser og plaskede rundt i det forfriskende vand sammen med vores mange søde gæster. Alt dette med smil og højt humør startede vi dagen ud på den aller bedste måde. 

Kunne du tænke dig at være med til Primo Tours vandaerobic, sammen med jeres rejseledere Jette og Sissel, så kom herned til Cala d'Or på Ferrera Beach, og hav det plaskende sjovt med os. 

Vi glæder os til at se jer og ønsker jer alle sammen en rigtig go' ferie! 

Mange solskinshilsner, jeres rejseleder Pernille 

 

 

Miniklubben

Skrevet af Jette 2018-05-31

"Kalder alle børn & barnlige sjæle!"

Hej alle sammen,

Hernede i Cala d'Or på Ferrera Beach har alle børnene mulighed for at komme og lave deres eget diplom. Dette har de mulighed for, da vi hernede har vores miniklub i løbet af sommeren. 

Børnene får selv lov til at pynte deres diplom med alverdens tegninger, klister, glimmer og meget mere - kun fantasien sætter grænser! Dernæst bliver det lamineret, så det er til at få med hjem i kufferten og hænge op på værelset eller vise det i børnehaven og skolen! 

I ugen har vi løbende aktiviteter for børnene hernede, i form af skattejagt, ansigtsmaling, kreativt hjørne & "lav dit eget diplom" som ses her på billedet herunder. 

Vi glæder os til at se alle børn og barnlige sjæle i miniklubben på Ferrera Beach! 

Mange varme hilsner fra jeres rejseleder Jette 

Strandspil på stranden

Skrevet af Sissel 2018-05-17

Her i Cala d’Or kan vi rigtigt godt lide at spille nogle strandspil i løbet af formiddagen. I dag havde vi derfor taget et kongespil med ned på stranden, hvor vi i den grad fik spillet igennem. Vi havde æren af at spille med nogle af vores søde gæster; Signe, Anne, Erik & Peter. Det krævede 5 runder før vi fandt en vinder, og i morgen tror vi da også, at vi har en smule ondt i kastearmen. 

Men der blev væltet nogle kubber, grint og hygget. 

Nu må vi se, om vi skal have revanche en af dagene! 

Hvis i er skarpe til kongespil eller andre sjove strandspil og tænker, at i tør udfordre os rejseledere fra Primo Tours, så skal i da komme ned og besøge os på Mallorcas dejlige østkyst. 

Vi her hos Primo Tours ønsker jer en Rigtig go’ ferie! 

Med venlig hilsen Pernille, Jette & Sissel, Primo Tours

Mallorcas fantastiske drybstenshuler

Skrevet af Josephine 2017-07-12

Tag med på tur når vi

tager igennem nogle af Mallorcas naturlige skønheder

Hver tirsdag går turen nemlig op af østkysten til Porto Cristo. Her besøger vi først den gamle perlefabrik, hvor de endnu sidder og producere de smukkeste håndlavet perler. Man kan både få stillet sin nysgerrighed for hvordan de naturlige kunstige perler egentlig laves, men man kan også få stillet sin købe træng - da man kan købe alle de smukke håndlavet perler. Bussen køre herefter videre til Hams Grotterne, en af de smukkeste drypstenshuler på Mallorca, og en af de første i sin tid til at åben for offentligheden. Herinde kan man kun forestille sig hvor mange århundrede de smukke formationer har været undervejs. Grotten er oplyste i de smukkeste farver som giver rig mulighed for at kunne se det hele og få de bedste billeder med sig hjem. Turen går videre ind til Porto Cristo havn, hvor man kan alt fra at dyppe fødderne i strandkantens smukke azurblå vand, sidde ved havnepromenaden og få frokost, gå på opdagelse i de gamle grotter, hvor man mener at de første indbygger i Porto Cristo boede eller man kan slentre rundt i de små gader og kigge på butikker og souvenirs. Havnebyen rummer lidt for en hver.
Fra Porto Cristo går turen mod Likør smagning. Her er der mulighed for at smage på hele 22 forskellige likører, hvor 4 af dem kun produceres her på Mallorca - så den oplagte mulighed for at prøve noget rigtig Mallorcinsk.
Sidste stop på denne tur er Els Calderes, en gammel herregård, som tager os med tilbage i tiden. Når man træder ind i de fantastiske rum, fornemmer man hvordan folket levede i 17-1800 tallet, da alle rum endnu står som de gjorde i sin tid. Den idylliske stemning fortsætter såvel udenfor, da dyrende endnu går rundt i sine folder.

Vi glæder os meget til at vise jer Mallorcas fantastiske drybstenshuler

Mange varme sommerhilsner

Jeres rejseledere

Emma, Ida, Lykke og Josephine 

Eurovision Song Contest

Skrevet af Josephine 2017-05-16

På Hotel Ferrera Beach i Cala D'Or heppede vi med på Danmark, i Eurovision den 13/05-17. Vi startede ud med ansigtsmaling for børnene, så alle var 100 % klar til at heppe på! Der var alt fra både danske flag, til Batman, sommerfugle og prinsesse kroner! Med al vores national følelse hernede sad vi tæt på skærmen i pool baren og fulgte sang efter sang. Selvom Danmark desværre ikke vandt, var stemningen høj og humøret i top! 

Mange festlige sommer hilsner

Jeres rejseledere

Emma, Ida, Lykke og Josephine

Et nyt team!

Skrevet af Alberte 2018-08-30

Teamet

Hej alle sammen! Vi håber, at i har det godt i regnfulde Danmark.

Her i Cala d'Or, Mallorca, har vi skiftet team! I vil nu blive mødt af os, (fra venstre; Alberte, Jette & Camilla), når i besøger vores smukke ø. 

 I dag er det torsdag, og det betyder altså, at vores søde gæster skal hjem i morgen. Derfor skal dagen i dag gå med at lave diplomer - det er nemlig sådan, at alle børn kan få et diplom for deres deltagelse i vores aktiviteter i ugens løb. Her klipper vi og klistre, tegner og farver med alle børnene; og de voksne er selvfølgelig også velkomne! Diplomerne bliver selvfølgelig lamineret, så de sikkert kan komme med hjem i kufferten!

Udover diplomer skal vi i dag på træf, hvor denne uges gæster, for sidste gang, kan komme og snakke med os. 

I morgen venter en spændende dag, hvor vi først og fremmest skal sende vores gæster afsted mod Danmark; men derudover skal vi altså også tage i mod en masse nye, glade og feriespændte gæster! Vi glæder os til at se jer. Og vi håber at i får en rigtig go' ferie!

Mange solskinshilsner fra jeres rejseleder Alberte

Vi er her for dig!

Skrevet af Jette 2018-06-28

Vi møder jer med et smil

Hej alle jer derhjemme!

Her i Cala d'Or på Ferrera Beach sidder jeg i vores reception med udsigt udover vores charmerende pool. Her sidder vi rejseledere på træf 2 gange dagligt, for at hjælpe jer med at besvare diverse spørgsmål, tilmeldinge jer til nogle af vores superlækre udflugter, vi har udvalgt specielt til jer. Vi kan også hjælpe jer med billeje, men vi sidder her altså også hvis i har lyst til en lille feriesnak eller gerne vil vide, hvad der er værd at opleve her på smukke Mallorca. 

Vi har et formidagstræf kl. 09.30 (i receptionen), og så kommer vi igen kl 16.00 til vores eftermiddagstræf (i poolbaren). Udover vores træffetider laver vi en masse aktiviteter i løbet af dagen og i de hyggelige aftenstunder! 

Vi glæder os til at se jer hernede, og vi ønsker jer alle en rigtig go' ferie! 

Mange varme hilsner fra jeres rejseleder Jette 

Starfish

Skrevet af Sissel 2018-05-28

Østkysten fra en anden vinkel 

Hej alle jer derhjemme! 

I dag var jeg så heldig at få lov til at opleve Mallorcas østkyst fra en helt anden vinkel. Jeg tog med båden Starfish og fik en smuk tur langs kysten, hvor jeg fik set alle de virkelig smukke bugte, der ligger omkring Cala d'Or! Det krystalklare blå vand, og de flotte klippeformationer er helt uvant for mig at se i Europa, men det er altså en af de mange naturskatte som Mallorcas østkyst byder på! 

Så hvis i kommer herned til Cala d'Or og besøger mit team og mig, så er det altså en af de mange muligheder i har, for at udforske den smukke natur der er hernede! 

Vi glæder os til at se jer hernede i sydens sol! 

Solskins - & feriehilsner fra jeres rejseleder Sissel 

Team Cala d'Or

Skrevet af Sissel 2018-05-15

 

Kære gæster! 

På billedet ovenover ses fra venstre Jette, Pernille & Jeg, og vi har været så heldige, at skulle tilbringe de næste 6 måneder, i skønne Cala d'Or! 

Vi er rejseledere på Ferrera Beach, og vi glæder os helt vildt meget til at vise jer, hvad smukke Mallorca har at byde på. Mallorca har jo lidt af hvert; der er et bjergrrigt terræn, et frodigt landskab og en masse vidunderlige strande. Især Cala d'Or er kendt for dens mange hyggelige bugte langt østkysten. For at i kan få allermest ud af Mallorca, har vi rejseledere strikket et udflugtprogram sammen til jer, hvor I i løbet af jeres ferie, kan komme ud og opleve en masse spændende ting. Vi vil også i løbet af ugen lave en masse aktiviteter for alle aldre, så vi skal nok få det rigtig sjovt sammen. 

Vi glæder os rigtigt meget til at se jer hernede på Mallorcas østkyst, og vi ser frem til at møde jer! 

Mange sommerhilsner fra jeres rejseleder Sissel 

 

Strandtræf

Skrevet af Josephine 2017-06-24

Strandtræf er for alvor skudt i gang

To torsdage i træk har der været strandtræf, for første gang i Cala D'Or!

Alle vores gæster er inviteret ned til stranden til masser af hygge! Vi rejseledere havde selvfølgelig sørget for at der var noget for en hver. Eftermiddagene stod på kongespil og beachvolley - og intense kampe har været i gang! Vi plejer jo at sige at man skal huske at drikke en masse væske i løbet af en dag, så vi havde sørget for en masse kolde forsyninger til de tørstige gæster der begav sig ned på stranden med os. 

Strandtræf er efterhånden en god tradition for Primo Tours, og i Cala D'Or ser vi frem til mange kongespil og beachvolley endnu!

Alle er velkommende til at være med, men pas på, det er et stærkt hold af rejseledere der stiller op og spiller med! Men selvom der er rigeligt med i spillet, mangler et godt hold også altid nogle der står på siddelinjen! Så om man er den stærkeste kaster til kongespil, den sejeste til beachvolley eller den bedste til at heppe på, så glæder vi os til at have jer med!

Mange solrige hilsner

Jeres rejseledere

Emma, Ida, Lykke og Josephie

Velkommen til Cala D'Or

Skrevet af Emma 2017-04-25

Her på solrige Mallorca er vi rejseledere godt i gang med at gøre klar til de første gæster, som kommer ned til os på fredag. De seneste dage er gået med at udforske øens kroge og hjørner, og allerede nu er vi smaskforelsket i øen! Vi kan faktisk ikke vente til, at  I kommer :)

Cala D’Or som vi befinder os i lige nu, er særligt kendte for de mange idylliske små bugte med azurblåt vand. Stemningen i byen er utrolig hyggelig, og man mærker hurtigt den spanske ro i de imødekommende mallorcinere. Mange restauranters lækre mad har vi fået smagt, og de er mere end klar til at servere deres specialiteter for jer på jeres ferie.

Herunder ser I os rejseledere, som skal være med til at give jer en rigtig go’ ferie her i helt fantastiske omgivelser.

Vi glæder os meget til at se jer!

Mange varme sommerhilsner

Jeres rejseledere,

Josephine, Emma, Ida & Lykke

Et skønt team

Skrevet af Jette 2018-07-25

Vi står alle klar til at hjælpe jer! 

Hej alle jer derhjemme! 

Nu er højsæsonen i den grad sat i gang, og vi er godt i gang med sæsonen hernede i Cala d'Or på Mallorca! 

Udover os tre rejseledere vil i her på Ferrera Beach blive mødt af et stort internationalt team, der hovedsageligt snakker skandinavisk. Vi er her allesammen for at give jer den aller bedste ferie! På billedet her ses Sissel og jeg sammen vores søde restaurant og barpersonale, der er en flok unge og arbejdsomme mennesker. 

Vi møder jer altid med et smil, og vi er altid klar på en feriesnak. Ønsker i en speciel drink, kan de selvfølgelig også altid hjælpe med at fikse det (se billede)!

Vi er glade for at kunne danne team med sådanne søde og sjove mennesker.

Kom ned og hils på os på Ferrera Beach i Cala d'Or, og ellers må i alle have en rigtig go' ferie! 

Mange solskinshilsner fra jeres rejseleder Jette 

 

VM ER SKUDT I GANG!

Skrevet af Sissel 2018-06-17

VM på Ferrera Beach 

Selvom vi er sydpå, så skal vi selvfølgelig følge med i VM! 

Derfor havde vi lørdag aften gjort poolbaren klar til kamp med storskærm, snacks og kolde øl. Vi fulgte kampen på højtryk, vi havde de røde og hvide trøjer på og stemningen var helt i top! 

Vi kommer henover VM perioden til at følge de danske drenge, og har i lyst til at følge landsholdet fra sydens sol, så kom en tur ned forbi os på Mallorca i Cala d'Or, så sørger vi for bold, snacks, kolde øl, og fodboldstemning. Så sørger de danske drenge for sejr til Danmark! 

På billedet herunder ses 3 af vores søde gæster, der heppede stærkt på Danmark hele vejen igennem kampen, og jeg der står bag baren klar til at give snacks og kolde øl! Hep, hep, hep! 

Mange fodboldshilsner fra jeres rejseleder Sissel 

Lufthavnsdag

Skrevet af Pernille 2018-05-26

Fredag er lufthavnsdag! Og det er desværre også den dag, vi skal sende vores søde gæster hjem. Dog er vi så heldige at modtage vores nye gæster, og her ses Jette & jeg ved vores Primo Tours banner, klar til at modtage vores ankomne gæster fra Billund. Fredag er altid en underlig dag, da vi jo er rigtig kede af at skulle sige farvel til vores kære gæster, men vi glæder os også til at tage imod vores nye gæster og lære dem at kende.

Vi glæder os til at tage imod jer i lufthavnen, hvis i kommer ned og besøger os. 

Solskinshilsner fra jeres rejseleder Pernille

DANMARK I EM FINALEN!

Skrevet af Lykke 2017-08-15

Vores danske kvinder havde sikret sig en plads i EM-finalen

... Og det skulle fejres!

I sidste uge havde vores danske fodbold kvinder sikret sig en plads i EM-finalen, og selvom man er i udlandet, så skal man ikke snydes for at se dette. Vi satte derfor kampen på storskærm i poolbaren på Ferrera Beach, hvor man dertil så kunne købe nogle øl, og så serverede hotellet snacks. Vi havde samlet omkring 100 gæster til denne kamp, og stemningen var god! Vi måtte dog erkende vores nederlag til Holland - men vi rejseledere synes at vores kvindelandshold gjorde en flot indsats og vi er stolte! :-)

 

Vidunderlige Mallorca

Skrevet af Emma 2017-05-27

Hver søndag går turen syd og vest på. Vi tager nemlig på vores Vidunderlige Mallorca udflugt, hvor vi besøger Palma, Port de Sóller og Sóller. I Mallorcas hovedstad Palma kommer vi forbi den helt ubeskrivelige katedral og nogle får stillet deres shoppelyst. Efterfølgende ser vi det hele fra toppen ved Castell De Bellver. Det gamle slot ligger nemlig med udsigt til store dele af Palma by. Bussen kører videre til Port de Sóller hvor hyggen står i højsæde. Her kan man bade i det lækre klare vand, spise lidt frokost og kigge på souvenirs. Når turen går videre til Sóller foregår det i den gamle sporvogn fra det tidlige 1900-tal. Her kommer vi forbi store plantager af appelsin- og citrontræer, hvor man næsten fristes til at plukke en enkelt eller to. I Sóller kommer vi forbi månegaden, den flotte kirke man kan spotte på lang afstand og flere får smagt på den unikke Sóller is. For at det ikke skal være løgn, så foregår turen tilbage til Palma også i et gammelt veterantog. Når man slår blikket ud af vinduet kan man se Sóller for foden af den prægtige bjergkæde, men 13 gange bliver der helt mørkt, når vi kører igennem Tramuntana bjergkæden i smalle tunneller.

Vi glæder os meget til at vise jer vores Vidunderlige Mallorca!

Mange varme sommerhilsner

Jeres rejseledere

Ida, Josephine, Lykke & Emma

Gå tilbage til bloggen

VIDEOER FRA CALA D'OR

Gå tilbage til bloggen

BILLEDER FRA CALA D'OR

Gå tilbage til bloggen

SPØRG DIN REJSELEDER

Her kan du læse tidligere stillede spørgsmål. Klik på spørgsmålene for at læse mere. Du kan også selv stille spørgsmål ved at benytte formularen nederst på siden.

Sejlture

Spørgsmål:

Hej, Vi kommer til Hotellet Ferrera Beach på fredag. Vi har vores venner med og skal lave en overraskelse til dem. Jeg har set der er forskellige sejlture udfra kysten. Har i nogle anbefalinger til sådan en tur, som gerne ikke er alt for turistet og gerne med noget hygge på båden (svømning, mad, solnedgang, el. lign.). Vi er 4 voksne. Har i nogle anbefalinger/forslag og et prisniveau? PS faldt over Vita Bel som en mulighed :-) Vh. Dennis


Svar:

Kære DennisTak for din henvendelse/spørgsmål. Der er jo rigtigt mange muligheder for sejlture herfra. Jeg har snakket med nogen fra Vita Bel og det lyder virkelig godt, men jeg har dog ikke selv været ude og afprøve turen. Den bådtur vi selv tager på og virkelig kan anbefale hedder 'Magic Boat' og sejler ud fra Colonia de Sant Jordi (vi kan godt sørge for transfer dertil). På sejlturen er der to badestop undervejs, hvor besætningen tilbereder frokost på det første stop. Det er en meget afslappende tur, dog er det en stor katamaran med plads til mange andre gæster. Prisen ligger på 52 Euro pr. person og 63 Euro, hvis det skal være med transfer. En helt anden mulighed kunne være selv at leje en båd, hvis i har mod på det. Hvis der ikke er nogen af jer, der selv har sejlercertifikat, og i ikke vil leje en skipper, så kan i leje en lille båd (hvor certifikat ikke er nødvendigt) i 2 timer for 85 Euro, 4 timer for 150 Euro eller 8 timer for 220 Euro. Hvis dette lyder som noget, så kom endelig og sig til, for der er en masse forskellige muligheder, så det kan vi lige tage en snak om, når i kommer herned.  Vi glæder os til at tage imod Jer!Mvh.Jette, Primo Tours (Cala d'Or)

Leje af racercykel

Spørgsmål:

Hej Rejseledere. Vi har bestilt Rejse til Cala d'Or den 10. august, er der muglighed for at leje racercykler i området? MVH Frede


Svar:

Kære Frede. Tak for dit spørgsmål. Det er muligt at leje racercykler ca. 550 meter fra hotellet. De har forskellige klasser alt efter, hvilken slags man har brug for. Priserne går fra 12€ - 30€ pr. dag.  Jeg håber, at dette var svar nok, ellers skal du endelig skrive igen. Vi glæder os til at modtage til i august. Rigtig go' aften! Med venlig hilsen Pernille, Cala d'Or

tilbagebetaling forsldereservation på rejse fra Billund d. 25/5 har ikke modtaget penge endnu

Spørgsmål:

I kontaktede mig fik mine konto oplysninger så i kunne overføre penge for sæde bookingen på udrejsen 150kr jeg har ikke modtaget nogen penge


Svar:

Kære Ib Tak for din henvendelse. Der må være sket en fejl, hvilket vi beklager. Vi overfører pengene i dag. Rigtig go' dag! Mvh. Pernille, Primo Tours

Leje af bil

Spørgsmål:

Hejsa Vi kommer ned til jer fra den 3/8, og vi påtænker os at leje en bil i 2 dage. Hvad er prisen på at leje en cabriolet ?


Svar:

Hej Michael Tak for dit spørgsmål! Vi har seks modeller af cabrioleter i forskellige prisklasser. Priserne ændrer sig løbende henover sommeren. Den billigste cabriolet koster på nuværende tidspunkt 123€ pr. dag. Ønsker i at høre mere om dette, kan i altid henvende jer til os rejseledere, når i ankommer til Cala d'Or. Rigtig go' dag! Mvh. Pernille, Primo Tours

Leje af parasol + solseng

Spørgsmål:

Hejsa Hvad er prisen på at leje parasol solseng ved stranden.


Svar:

Kære Michael Tak for din henvendelse. En solseng koster 4,5 €, en parasol og en solseng koster 7,5 € og en parasol og to solsenge koster 12 €. Vi glæder os til at tage imod jer :-) Mvh Pernille, Primo Tours Cala d'Or

Vejret og strandene

Spørgsmål:

Hej med jer. Vi påtænker at tage til Cala D'Or i efterårsferien. Hvordan kan man forvente at vejret er på dette tidspunkt? - og kan man fortsat bade? De 5 bugter I taler om, hvor langt ligger de fra hotellet Ferrera? Er det muligt at booke lejlighed med havudsigt? Med venlig hilsen Jens Jepsen.


Svar:

Hej Jens, temperaturen ligger i gennemsnit på 23 grader i oktober og vandtemperaturen på 21 grader. Det hele er jo blevet varmet godt op under sommeren. Mange af bugtene ligger i gåafstand bl.a. Cala Ferrera, Cala Serena og Cala Esmeralda. Hotellet har ikke værelser med havudsigt, men der er værelser hvor man kan se det i horisonten. Vi håber meget på at se jer i efterårsferien! Mange hilsner Emma, Primo Tours

Diskotek eller-----

Spørgsmål:

Hej. Vi er en familie på 7 - 4 voksne og 3 børn der har bestilt en rejse til jer sidst i august. Vi har en gang før været på Mallorca men på vestkysten. Det var der MEGET høj diskotek musik hver aften og til kl. ca.2. Hvordan er roen om aftenen på Cala DÒr, det andet var meget støjende når man har børn med. Vi glæder os til vores ferie. MVH. Ann-Marie Hansen


Svar:

Hej Ann-Marie Hansen. :-) Cala D'Or er et forholdsvis roligt område, hvilket også vil sige at alle vores hoteller herude ligger i rolige omgivelser. Nu kan jeg ikke se hvilket hotel i præcist skal bo på, men på nogle af hotellerne kan der være aften-arrangementer, men ikke til langt ud på natten. Vi glæder os til at tage imod jer :-)Hilsen team Mallorca, Lykke, Emma, Josephine & Ida 

Bookingnr. 666347

Spørgsmål:

Vi rejser til Hotel Ferrera Beach 28 juli. Jeg vil lige høre om det er med frokost når vi kommer frem, da jeg kan se at der serveres frokost til kl. 15.


Svar:

Hej Inga. Tak for din henvendelse. Når i ankommer til Ferrera Beach så vil der være frokost. I bliver delt op i 2 hold, så først hold spiser fra 13-14 og næste hold spiser fra 14-15. :-) God tur herned, Mange hilsner Lykke, rejseleder på Mallorca - Cala D'Or

Aktiviteter for børn i cala d'or

Spørgsmål:

Hej rejseledere. Vi overvejer en rejse til cala d'or Er der aktiviter for børn i området såsom minigolf, små baner hvor børnene kan køre i Minibiler eller andet?


Svar:

Hej, Ja der er flere forskellige aktiviteter for børn her i området. Det er faktisk et rigtig børnevenligt område. Først og fremmet så har vi flere aktiviteter på hotel "Ferrera Beach" i Cala D'Or såsom ansigtsmaling, poolralley, fugleshow og aquagym, som både børn og voksne kan deltage i. Dette er nogle aktiviteter som vi rejseledere arrangere i samarbejde med hotellet. Derudover så er der et minitog/minibus som kører rundt i Cala D'Or som kun koster 2,5€ for en halv tur og 4,5€ for en hel tur rundt i Cala D'Or. Ligeledes er der et helt område med bordhockey, mini biler som børn kan kører i, hoppeborge samt store trampoliner. Sidst men ikke mindst, så er der også minigolf til en pris af 5,5€ pr. person. Så alt i alt så er det et dejligt området for familer med børn. Mange hilsner Team Mallorca, Cala D'Or

Barneseng

Spørgsmål:

Hej, Vi kommer til Cala DÓr fredag d.15.september i en uge. Vi har lejet 3 suite med adgang til eksklusivt poolområde. Vi har et barn med på 18måneder og vil meget gerne have en barneseng i den lejlighed til Kenneth Elliott Mogensen og Line Vestergaard Andersen. Vi håber at det kan lade sig gøre. Min mand og jeg er lige hjemkommet fra Palmanova Inn og havde en fantastisk ferie så vi glæder os allerede til september. Mvh Wendy Mogensen


Svar:

Hej Wendy og Kenneth, Tak for sidst! Vi håber, at I kom godt hjem, og dejligt at høre at høre, at I havde en god ferie hos os. Ift. det med barneseng må jeg bede jer om, at skrive på rejselederforummet for Cala D'or, vi kan desværre ikke gøre noget. I finder deres rejselederforum under "Rejsemål" --> "Cala D'or" --> Rejselederforum Vi håber, at I får en rigtig go' ferie i Cala D'or! Mange solrige feriehilsner fraJeres rejselederEmma S

Bus

Spørgsmål:

Hej . Går der bus fra Cala D or til Palmanova. Vh Inger Nielsen


Svar:

Hej Inger, Der går ikke en direkte bus fra Cala D'or til Palmanova, så skal man ind forbi stationen i Palma og skifte.  Jeg håber, at svaret var fyldestgørende. Mange varme hilsner fraJeres rejselederEmma S

Billeje

Spørgsmål:

Hej med jer. Vi kommer til Cala d'or på fredag, og vi glæder os til at møde jer. Min veninde har lejet en bil gennem kontoret hos Primo Tours, men hun glemte at få at vide hos hvilket selskab. Ved I det, når vi ankommer, så vi kan finde bilen? Min veninde hedder Susanne Lind Kristensen.


Svar:

Hej Karen og Susanne,  Dejligt at I kommer herned om ikke så længe! Bilen bliver lejet igennem vores biludlejningsfirma, som hedder IbaCar. I må meget gerne henvende jer til én af jeres rejseledere ved ankomst, så skal de nok vise jer hen til bilen og hjælpe med det hele. God rejse herned. Mange solrige hilsner fraEmma S

Udflugter

Spørgsmål:

Er der udflugt til Palma? Og hvad koster det at leje en bil?


Svar:

Hej Ivan,  Vi har ikke en decideret udflugt kun til Palma, men vi har vores vidunderlige Mallorca udflugt, hvor vi til sidst kommer ind til Palma og så er der fritid derinde.  Billeje starter på 45 € og så stiger prisen opefter.  Jeg håber, at dette besvarede dine spørgsmål. Mange varme hilsner fra Din rejselederEmma

Vandremuligheder

Spørgsmål:

Er der mulighed for at vandre i bjerge ved/tæt på hotellet? Eller skal man til vestkysten? Er der evt. Mulighed for bustransport til et udgangspunkt? Er der afmærkede ruter? Vi har ikke været på Mallorca før. Mvh. Grethe Lund


Svar:

Hej Grethe Lund. tusinde tak for din henvendelse. I Cala D'Or området er der mange både gode gå og vandre ruter, dog er det ikke i bjerg terræn. Vi kan varmt anbefale ruterne der er ud til vandet, som man kan komme på fra bugten nær hotellet. Og turen ind til marinaen, som man kan komme til både i gennem byen eller via landevej. Hvis man vil længere væk ligger der en smuk natur park Mondragó, som har nogle gode vandre ruter og to små bugte, hvis man skal have føderne kølet af. Ønsker man at komme op i bjergene at vandre skal man mere vest på. Serra De Tramuntana bjergkæden har nogle helt fantastiske ruter, hertil anbefaler vi at leje bil. Her kan man udfordre sig selv og komme op i 700 meters højde. Vi anbefaler også flere udsigts punkter i bjerjene, som er helt fantaske. Mange solkinshilsner Josephine, team Cala D'Or.

cala d'or

Spørgsmål:

Hej vi skal på ferie i cala d'or d 5 maj hvordan er vejret dernede og hvor i lufthavnen kan man finde jer ?


Svar:

Hej med jer. Tusinde tak for jeres hendvendelse. Vejret er rigtig godt hernede allerede, og fra den 5. maj og ugen frem bliver det op til 25 grader. Så der er rig mulighed for solbadning og afslapning ;) Vi anbefalder dog at man har en varm trøje med til om aftnen. Når solen først går ned, falder temperaturen til det halve og nætterne kan være let kølige. Når i ankommer med flyet og har fået jeres bagage, står vi lige uden for døren til at tage imod jer. I kan næsten ikke undgå os faktisk :) Mange solskins hilsner  Josephine, team Cala D'OrPrimo Tours

STIL DIT SPØRGSMÅL TIL REJSELEDEREN

*: Bedes udfyldt. Du vil modtage en mail når rejselederen har svaret på dit spørgsmål. Dit spørgsmål og svar vil sammen med dit navn derudover blive offentliggjort her på siden. Din email vil ikke blive vist.

Leder du efter
en rigtig go' ferie?
Lad os hjælpe dig med at finde drømmerejsen, der passer til netop dine ønsker og behov
Ved tilmelding af nyhedsbrevet
deltager du samtidig i
konkurrencen om
et rejsegavekort
på kr. 5.000,-!