Mallorca
Mallorca er intet mindre end fantastisk. En ø som har det hele - storby, shopping, god mad og fantastisk natur

Fakta

  • En del spanske øgruppe Balearerne
  • Befolkning på ca. 870.000 indbyggere
  • Kendt rejsemål for danskere siden 1954
  • Palma Nova er et elsket turistmål
Mallorca
Mallorca er intet mindre end fantastisk. En ø som har det hele - storby, shopping, god mad og fantastisk natur

Fakta

  • En del spanske øgruppe Balearerne
  • Befolkning på ca. 870.000 indbyggere
  • Kendt rejsemål for danskere siden 1954
  • Palma Nova er et elsket turistmål

Byer på Mallorca

ALCUDIABUGTEN

Alcúdia

Mallorcas ældste by er Alcúdia, som blev anlagt i 123 f.Kr. Byen har både en gammel og en nyere bydel. Alcúdia er fyldt med hyggelige og velsmagende restauranter og butikker. Hver tirsdag og søndag er der marked i den gamle bydel, inden for bymurene.
Ved Bastió de Sant Ferran er der den 25. Juli og 15. august, i Placa de Toros, tyrefægtning. Det er de eneste to dage på året, hvor man afholder tyrefægtning ved bastionerne.

Can Picafort

Byen ligger midt i Alcúdiabugten, 12 km syd for Alcúdia, og er en charmerende og rolig by. Den bilfrie strandpromenaden er fyldt med hyggelige restauranter, med havudsigt, samt en del butikker, store som små. Hovedgaden, Paseo Colon, er et kendt shopping- og restaurantstrøg med et stort udvalg at restauranter og butikker.

Sa Pobla

Inde bag kysten, 16 km fra Alcúdia, ligger byen Sa Pobla. I byen bor der omkring 12.000 indbyggere og området er et af de frodigste områder på øen. Alt aktivitet i byen foregår i et roligt spansk tempo.

Muro

17 km fra Alcúdia og 5,5 km fra kysten, finder man byen Muro. Muro er som Sa Pobla et af de frodigste områder på øen. I byen finder man en ikke helt almindelig tyrefægterarena. I stedet for at være bygget op med sæder inde i arenaen er den gravet ud. Stedet var førhen et stenbrud, som man valgte at lave til tyrefægtsarenaer.

Port de Alcúdia

Alle 6 km. imellem Can Picafort og Port de Alcúdia er sandstrandene - Platja de Alcúdia, Platja de Muro og Platja de Santa Margalida.
Port de Alcúdia er havnebyen til Alcúdia og tilbyder en masse faciliteter i form af f.eks. barer, restauranter, pedalbåde og windsurfing.
- Hidropark er et vandland, der ligger ved Port de Alcúdia, som byder på rutsjebaner, børnepool og bølgebassin (Børn under 11 år skal ifølge parken bade med svømmevinger). Parken tilbyder også minigolf med en bane på 54 huller.

Pollentia

Pollentia er den gamle bydel af Alcúdia, og blev grundlagt af den romerske konsul, Quintus Cecilius Metellus. Byen består af boligkvarteret Portella, som er rester af et forum og et teater. 200 år e.kr blev der bygget en mur rundt om hele byen, og der står stadig rester af den, den dag i dag.

Pollenca

Bymidten af Pollenca er fyldt med kirker, klostre og kapeller. Det er også her, man vil opleve trappegaden Via Crucis med 365 trappetrin. I centrum af byen, vil man finde en del caféer og restauranter omkring torvet Placa Major. Byen er også det kulturelle centrum på østsiden af øen. Kører man 7 km ud til kysten, finder man den tilhørende havnebyen Port de Pollenca.

Formentor

Goldt, ubeboet og vildsomt. Sådan ser Cap de Formantor ud. Cap de Formantor er Mallorcas nordøstligste punkt og her er udsigten betagende. I klart vejr kan man se Menorca ude i horisonten.

TRAMUNTANA KYSTEN

Lluc

Et af Mallorcas mest sete varemærker er klosteret i Lluc, som er bygget i 1500-tallet. Det er også her koret ”Els Blavets” bor og går i skole, klosteret er også en privat kostskole. Den dag i dag kalder man én af vandretruterne op til klosteret for ”pilgrimsstien”. På klosteret vil der også være mulighed for at bestille overnatning på deres herberg.

Port de Sa Calobra

Naturområdet ved Port de Sa Calobra, også kaldet Sa Calobra, regnes for et af de smukkeste på Mallorca. For at komme til byen Sa Calobra, skal man gennem en masse hårnålesving og en vej der falder 800 m. på bare 12 km. Hvis man ikke er vild med bjergkørsel, kan man også sejle fra Port de Sóller.

Sóller

Rundt om i dalen og op ad bjergsiden, hvor byen Sóller ligger, er træerne fyldt med appelsiner og citroner. Sóller er blevet til den største by ved Tramuntanakysten med jernbane og sporvogn. Hver lørdag er gågaden Carrer de sa Lluna bilfri, og der afholdes et stort marked i hele byen. I byen finder man også Jardí Botànic de Sóller, som er en botanisk have med planter fra De Baleariske og De Kanariske Øer. Fra Sóller kan man tage det gamle tog til Palma. Toget kaldes stadig, den dag i dag, for Appelsinekspressen og er fra 1912.

Port de Sóller

Den største naturhavn på nordkysten af Mallorca hedder Port de Sóller, og er ikke til at forveksle med Sóller. På strandpromenaden finder man en del småbutikker, restauranter, caféer, samt sporvognsstoppestedet hvor sporvognen kører til og fra Sóller. I Port de Sóller finder man også øens mindste gågade.
Fra byen kan man følge vandrestien til tårnet Torre Picada og videre ud til øens højeste punkt, Puig Major.

Deiá

Byen Deiá er bygget omkring bjergtinden Es Puigs, og er bygget op i forskellige etager. Øverst oppe ligger kirken og resten af byen er bygget nedenfor.
I 1900-tallet blev byen tilholdssted for malere, hippier, skribenter, forskere og livsnydere for at få fred og arbejdsro. Dengang var byen fattig og i dag er byen et rigt sted. Det er også her mange skuespillere og andre kendte holder ferie.

Valldemossa

Den gamle bykerne af Valldemossa er meget velbevaret med stejle, brostensbelagte gader og kakkelbilleder på hvert hus. Det er også her man finder Sant Bartomeus, sandstenskirketårnet, og klosteret Real Cartujas. I Karteuserklosteret finder man en lille samling kunst af blandt andet Picasso, Miró og Francis Bacon.
Tager man ad en smal og snoet vej forbi appelsin- og citrontræer og videre gennem mandelplantager, kommer man ned til havet og Valldemossas havneby, Port de Valldemossa.

PALMA

Andratx

For enden af Tarmuntana-bjergkæden, ligger byen Andratx. Byen indeholder alt, hvad man har brug for i dagligdagen af butikker, supermarkeder og restauranter. Alle dage, bortset fra onsdag, er der marked i Andratx.
Centro Cultural Andratx er øens største kulturcenter, og er centrum for moderne kunst. Tæt på kulturcenteret ligger Bodegas Santa Catarina, en vingård, hvor man f.eks. kan købe en picnickurv og nyde delikatesser samt vin på vinmarkerne.

Port de Andratx

Til Andratx hører havnebyen Port de Andratx. Byen er med tiden blevet en af de mest mondæne marinaer, med plads til 300 lystbåde. Langs havnen er der et stort udvalg af fiske- og skaldyrsrestauranter med en fantastisk udsigt over havet.

Calvià

Calvià ligger på en lille bakke, ved foden af Tramuntana-bjergkæden. Det vand, der kommer fra bjergene har gjort området frodigt med oliven- og mandellunde. I byen ligger kirken Sant Joan Baptista, som er bygget i det 13. århundrede.
Mandag er en travl dag for Calvià. Der er nemlig torvedag.

Palmanova / Magaluf

De to byer Palmanova og Magaluf er med tiden vokset sammen til en lang stribe af restauranter, hoteller, diskoteker og butikker.
Tidligere var Palmanova et boligområde, der senere udviklede sig til et turistområde. Palmanovas Golf Fantasia er minigolf i stor format. Tre baner med 18 huller i hver.
Magaluf er i løbet af sommeren et paradis for unge, og er derfor også domineret af unge, der gør brug af områdets sportsfaciliteter og diskoteker.

Palma

Palma er hovedbyen på Mallorca og her bor der omkring 400.000 indbyggere.

S’Arenal

Alle dage, bortset fra mandag og søndag, er der marked i byen S’Arenal.
Palma Aquarium ligger ved S’Arenal. Her er der mulighed for at se 700 forskellige arter af havdyr fra de syv verdenshave.
Aqualand, Mallorcas største vandland har forlystelser for alle, der er vilde med vand.

Midt

Inca

Med 29.000 indbyggere er Inca, Mallorcas tredjestørste by og en af øens få industribyer. Allerede i middelalderen var byen et sted for håndværkere. En stor del af byens besøgende kommer for at købe sko eller andre lædervarer. Det er også her det offentlige hospital ligger.

Sineu

Sineu ligger lige i centrum af Mallorca.. Kirken Santa Maria er det vigtigste varemærke for byen, og grundlagt for mere end 700 år siden. Hver onsdag er der marked på hovedgaden i Sineu.

Øst

Felanitx

Byens historiske centrum er en gammel smuk plads, med trappe op til den enorme Sant Miquek-kirke. Byen er ikke særlig turistpræget, og her fornemmer og ser man den spanske stemning og ro. Området er et vinområde, og en af de to DO hovedzoner. Det er i alt 2500 ha., hvor man dyrker druer til de mallorcinske vine.

Manacor

Byen er Mallorcas næststørste by, og fortrinsvis kendt for sin produktion af kulturperler. Det er den by på øen, der er mest præget af industri og handel. Udover perlefabrikken Perles Majòrica, er der ikke meget at se i Manacor, og derfor har byen ikke så mange turister.