Mallorca
Mallorca er intet mindre end fantastisk. En ø som har det hele - storby, shopping, god mad og fantastisk natur

Fakta

  • En del spanske øgruppe Balearerne
  • Befolkning på ca. 870.000 indbyggere
  • Kendt rejsemål for danskere siden 1954
  • Palma Nova er et elsket turistmål
Mallorca
Mallorca er intet mindre end fantastisk. En ø som har det hele - storby, shopping, god mad og fantastisk natur

Fakta

  • En del spanske øgruppe Balearerne
  • Befolkning på ca. 870.000 indbyggere
  • Kendt rejsemål for danskere siden 1954
  • Palma Nova er et elsket turistmål
Gæsternes

Rejsetips om Mallorca

Dejligt sted men ikke helt i overensstemmelse med Primo Tours beskrivelse.

Skrevet af Lene Kingo

Vi er netop på stedet og har været her siden torsdag aften. Det er 3. gang vi rejser med Primo Tours, som vi altid er godt tilfreds med og de 2 foregående gange, har beskrivelsen af stedet (Kreta og Sivota) til fulde levet op til forventningerne. Denne gang må jeg desværre sige, jeg blev lidt skuffet. Jeg troede, vi skulle bo i Palma Nova. Vi bor desværre ud til Magaluf stranden, så nattesøvn er der ikke meget af. Solterrassen - og ja, der er altså kun en - er lille ligesom poolen, så der er hurtigt fyldt op. Stranden er til gengæld lige nedenfor og den er dejlig. Strandbaren (den udendørs bar) har vi ikke adgang til med vores all inclusive armbånd, og det er jo lidt uheldigt, når der er så få pladser ved poolområdet, så man er henvist til stranden, hvis man vil solbade. Snacks består kun af mariekiks og foliepakkede vanillesmåkager samt små foliepakkede isbægre, som ikke altid fyldes op, så det vil jeg ikke kalde snacks. Noget kedeligt i forhold til tidligere oplevelser andre steder. Maden er ok - dog er deres brød meget tørt. Personalet på stedet er venligt. Vi har valgt at få det bedste ud af det, for solen og vandet er rigtig dejligt, men det er ikke et sted, vi vil komme tilbage til. Jeg mener iøvrigt heller ikke, at stedet helt lever op til 4* - 3,5* havde nok været en mere korrekt angivelse. Når det er sagt, rejser vi gerne med Primo Tours igen. Bare ikke til dette sted.

Mini All-inclusive

Skrevet af Anne Erikstrup Mortensen

Et fint lille lejlighedshotel, på grænsen mellem Palma Nova og det vilde Magaluf. Går du til venstre ud ad hoveddøren, er der fest og farver!! Går du til højre er der hygge og mere ro. Det passede os fint med kun at have morgenmad inklusiv og godt med frie drikkevarer til store og små. Undrer mig dog meget over at den lokale drik sangria, ikke er inklusiv??!! Få nogle flere parasoller. 5 er ikke nok. Dejlig lejlighed med stor terrasse!

Fergus Tobako

Skrevet af Edith Enemark

Super godt hotel med all inklusive. Maden var virkelig dejlig med varierende buffet. Kan godt anbefales og desuden ligger hotellet perfekt lige ned til stranden og bylivet enten i Palma Nova eller Magaluf. Venligt personale og guider på hotellet.

4 tilfredse feriegæster

Skrevet af Annette Lauridsen

Vi er meget tilfredse med hotellet, det er anden gang, vi holder ferie på hotellet og nok ikke sidste gang. Vi var ikke ude og se serværdighederne, da vi nyder at ligge ved stranden og få noget sol.