Porto Santo
Porto Santo er smuk, imødekommende og sprængfyldt med oplevelser

Bo på Hotel Vila Baleira på Porto Santo og få Ø-All Inclusive med i prisen.

Ø-All Inclusive består af:

  • Gratis lån af cykel & gratis guidede vandreture
  • Gratis golf & gratis tennis
  • Fri adgang til Thalasso & Spa Center én gang dagligt
Porto Santo
Porto Santo er smuk, imødekommende og sprængfyldt med oplevelser

Bo på Hotel Vila Baleira på Porto Santo og få Ø-All Inclusive med i prisen.

Ø-All Inclusive består af:

  • Gratis lån af cykel & gratis guidede vandreture
  • Gratis golf & gratis tennis
  • Fri adgang til Thalasso & Spa Center én gang dagligt

PORTUGAL - PORTO SANTO

REJSELEDER BLOG FRA PORTO SANTO

Primo Tours rejseleder blog bliver skrevet af vores rejseledere på Porto Santo.

Primo Tours rejseleder blog bliver skrevet af vores rejseledere på destinationerne. På denne måde sikrer vi, at de bedste "live" informationer kommer direkte fra vores rejseledere til vores kommende gæster. Følg med i vores rejseleder blog og læs om alt det, du ikke kan læse dig til andre steder.

Jesper
23 år, fra Esbjerg
Andreas
20 år, fra Brovst
Susan
21 år, fra Sdr. Omme
Josephine
20 år, fra Odense
Gå tilbage til bloggen

VIDEOER FRA PORTO SANTO

Gå tilbage til bloggen

BILLEDER FRA PORTO SANTO

Gå tilbage til bloggen

SPØRG DIN REJSELEDER

Her kan du læse tidligere stillede spørgsmål. Klik på spørgsmålene for at læse mere. Du kan også selv stille spørgsmål ved at benytte formularen nederst på siden.

Beliggenhed Booking 501731 Vila Baleira 10. Nov

Spørgsmål:

Vi har købt en uge den 10 - på fredag. To værelser m/havudsigt. Det er vores bryllupsrejse og vi vil sætte meget stor pris på at bo højt, så vi ser havet ovenfra og kan se stjernehimlen med mindst muligt generende gadelys. På forhånd tusind tak Med venlig hilsen Ulla Schøndorff Booking 501731 Tlf +45 31621777 Håber det kan lade sig gøre og ser frem til svar.


Svar:

Hej Ulla Vi har sendt dig en mail på din private mail.  Mange hilsner  Jeres rejseledere på Porto Santo 

Dykning og brug af badehætter i pools

Spørgsmål:

Hej Porto Santo guider, jeg kunne godt tænke mig at dykke et par dage i løbet af den uge vi er på Porto Santo. Er der gang i dykkercentret for øjeblikket og er det muligt at komme på dyk? Og kan I af- eller bekræfte at man SKAL bruge badehætter i swimmingpools på Vila Baleira. Mvh. Anette og Mogens


Svar:

Hej Mogens og Anette Dykkercentret har åbent nu, så det er bestemt muligt at komme ud og dykke. Man kan dog kun komme ude på havet og dykke, hvis man har dykkercertifikat. Med hensyn til badehætter, så er det kun til Thalasso spaen de skal benyttes. Til de normale pools på hotellet skal man ikke benytte badehætte :-) Mvh Andreas, Rejseleder

Vandreture

Spørgsmål:

Hej Vi ankomme porto Santo 28/4 :) Vi er vant til at vandre, men er lidt i tvivl om det er nødvendigt med vandrestøvler - eller vi kan klare os med "kondi-sko". Vi har været på Maderia hvor der jo er meget stejlt, men vi synes ikke det ser så voldsomt ud på Porto Santo - eller tager vi fejl. Hilsen Inger Nørgaard


Svar:

Hej Inger De vandreture vi har hernede er ikke så stejle. Der er stier hele vejen, og stigningerne er ikke voldsomme. Vandreturene vi har ligger på mellem 6-7 km, så det er meget individuelt om man foretrækker vandrestøvler eller kondisko. Der er selvfølgelig nogle passager, hvor der er lidt løst underlag, og der vil være smartere at have vandrestøvler med.  Mvh Andreas, Rejseleder

Håndklæder og børnecykel

Spørgsmål:

Hejsa Vi skal bo på Luamar i april. Jeg har i den forbindelse lige et par spørgsmål: 1. Må man tage håndklæder med til stranden fra hotellet? 2. Kan man leje barnecykler (6 år) samt barnesæde ? Hvad koster cykelleje 2 voksne og børn ? 3. Er der legeplads på hotellet? Evt. Andre steder vi kan bruge?Venlig hilsen Line Steenberg


Svar:

Hej Line Man må gerne tage håndklæder med fra hotellet til stranden. Det koster €12 pr. cykel for en hel dag, og man kan godt få barnesæder + børnecykler i en af cykeludlejerne (den der ligger skråt over for Luamar Hotel). Der er desværre ingen legeplads på hotellet, men der er en legeplads ovre på nabohotellet Vila Baleira Hotel, som man gerne må benytte.  Mvh Andreas, Rejseleder Porto Santo

shuttle bus

Spørgsmål:

Hej Porto Santo ! Kan i sende mig ca. tiderne på shuttle busserne i november - jeg kan ikke huske dem fra sidste år. Vi er 12 og glæder os til at komme igen. mvh Per


Svar:

Hej Per, Hvor er vi glade for at i kommer igen :-) Det er nok forandret lidt siden sidste år. Men det er ca. 5 busser der kører derud og 5 busser hjem igen. Den første bus kører formentlig kl. 7 om morgenen, og så kører de næste ca 1 gang i times frem til 12-13. Jeg håber det svarede på dit spørgsmål. Mvh Justine, guide

Vejret

Spørgsmål:

Hej Vil gerne høre hvordan vejret er på Porto Santo, så vi kan få det rigtige tøj i kufferten. Vi ankommer den 24/3 Med venlig Hilsen Hanne og Henning Jensen


Svar:

Hej Hanne og Henning!  Tusinde tak for jeres henvendelse. Igår bød vejret både på lidt regn, blæst og skøn solskin. Det er meget svingende, og vejret kan skifte på ingen tid. Lige nu sidder vi med den dejligste solskin udenfor. Gennemsnitstemperaturen er omkring 17-18 grader. Det er en god idé, at pakke lidt af hvert til kufferten. Tag gerne en dejlig varm trøje med til de lidt køligere aftener hernede :-)  Vi glæder os til at tage imod jer på fredag! Venlig hilsen Ida, Primo Tours. 

tur til maderia

Spørgsmål:

hej dernede vi skal ned til jer her d.24-31 marts har set der afgår færge til maderia kan hjælpeos med oplysninger på tider samt priser 2x voksne 1xbarn på 13 går lidt ud fra det må være en dagtur. på forhånd mange tak ses snart ps har altså bestilt godt vejr til vi kommer mvh.helge +fam


Svar:

Hej Helge + Familie. Mange tak for jeres henvendelse. Angående Madeira/Porto Santo færgen, så afgår færgen herfra Porto Santo kl.18.00 om aftenen. Det vil sige at man skal have en overnatning for at man får noget ud af det. Jeg har været inde på portosantoline.pt og for 3 voksne (børn går op til 11 år), bliver det 138 euro tur-retur. Hilsen Jonas, Porto Santo - Primo Tours.

7 - 14 april

Spørgsmål:

Kære guider på Porto Santo Fredag den 7. april ankommer vi 28 personer, som er på matchtur (”Matchtur Klit”) I forbindelse med turen har vi lige nogle ting, som vi gerne vil have styr på: Vi vil gerne kunne sidde samlet til aftensmaden hver aften (ca. kl. 19.30). Kan I sørge for at der er reserveret bord til os i restauranten? Torsdag aften skal vi have festmiddag. Som vi forstår på Olav Hollenvad kan dette bestilles så vi sidder for os selv (ved poolbaren?) og får en festmiddag inkl. vin serveret. Vi har også forstået, at dette vil koste 20 euro ekstra pr. person (fordi alle i forvejen har bestilt all inklusiv). Vil I bestille dette for os på hotellet, og give os en bekræftelse på prisen? Golf Vi har 7 starttider lørdag, søndag, onsdag og torsdag til vores match. Lørdag og søndag er der dog et enkelt ”hul” hvor andre skal ind midt i matchen (lørdag kl. 8.24 og søndag kl. 12.48). Hvis disse huller kan lukkes vil vi selvfølgelig foretrække det – vil I forsøge at bytte rundt? Leje af udstyr: Vi vil gerne at alt udstyr blot noteres i Klubhuset under ”Matchtur Klit”. På den måde tænker vi at vi forenkler tingene, så alle ikke skal stå med navne, starttider m.v. hver gang vi skal ud. Vi skal nok sørge for at lave en udførlig liste over bestillinger. Vi er ved at indsamle bestillinger fra de enkelte mht trolleys m.v. P.t. har vi fået bestilling på 15 trolleys, 2 el-trolleys og 1 buggy til matchledelsen, uden betaling) Vi regner med at vi som matchledere tager i golfklubben fredag eftermiddag for at have styr på alle aftaler omkring leje m.v. Vil det være en fordel hvis vi her fx afregner for alt leje til alle matchdage samlet og opkræver selv ved deltagerne? Ekstra starttider Vi har et par stykker, som gerne vil spille allerede fredag, når vi ankommer – er det muligt? Der ud over vil nogle gerne spille mandag og tirsdag, hvor vi ikke har match. Kan vi reservere 2 starttider (4 bolde) på disse dage på forhånd? Med venlig hilsen Inge & Karsten


Svar:

Hej Karsten,Jeg vil gerne have vi tager korrespodencen over mail, så jeg skriver til dig nu her. Tak for henvendelsen. Jonas - Primo Tours, Porto Santo.

tilvalg af restaurent

Spørgsmål:

Vi skal til Porto Santo de. 3.marts. Vi gar valgt all inclusive på Vila Balereira. Er der mulighed for at spise andre steder end i den store spisesal hvor all inclusive også gælder. Et andet spørgsmål. Vi har også spurgt selskabet herhjemme fra, om det er muligt at få et værelse med eftermiddagssol. mvh ketty


Svar:

Hej med jer. Tak for jeres henvendelse. Angående spisemuligheder på hotellet, så er der også "Pool-restauranten" som hedder Dunas. Der er åbent fra 15-19, så her kan man også nå at få noget aftensmad. Ellers findes der utrolig mange gode restauranter på øen, så kom bare hen til os, så kan vi hjælpe med at bestille bord. Det er der mulighed for, men intet vi kan love. Jeg noterer det, og siger det til hotellet, og så gør de deres for at det kan lade sig gøre.Venlig hilsen, Jonas - Porto Santo.

Generelt

Spørgsmål:

Goddag Primo Tours Vi er så heldige, at skulle besøge jer i een uge fra den 17. februar på hotel Luamar. Vi ser på oplysningerne, at der ingen safeti box er, er det korrekt ?. Vi skal ikke spille golf, men vil gerne leje cykler, til at komme øen lidt rundt. Findes der cykelrutekort?. Vi ( et ældre aktivt ægtepar på snart 70 år) har bestilt værelse med havudsigt, og vil meget gerne, hvis I (primo tours) kunne være behjælpelig med værelseplacering øverst oppe ?. På forhånd tak. Vi glæder os rigtigt meget til at besøge Jer, og syntes, at det er rart, at kunne kommunikere med Jer allerede nu. Tak. Med venlig hilsen Inge Kirk og Søren Nabe Frederiksen, booking nr. 666964


Svar:

Hej med jer.Mange tak for jeres henvendelse.Det er korrekt, at der ingen safety-box er at finde på værelserne på Luamar. Angående leje af cykler, så kan dette sagtens lade sig gøre, i henvender jer bare hos os, når i kommer herned. Der både mulighed for citybikes og mountainbikes. Vi har flere forskellige cykelruter, hvor der både er lette og hyggelige ruter, men også sværere og hårde ruter. De fører jer rundt på mange af de dejlige steder her på Porto Santo. I henvender jer også bare til os omkring cykelruter, så forklarer vi gerne lidt omkring dem, og så er i klar til at hoppe på cyklen og se øen. Jeg skal nok få sagt til at hotellet at i ønsker at bo så højt som muligt, men kan desværre ikke love noget. Men jeg gør selvfølgelig mit for at i får jeres ønske opfyldt. Med venlig hilsen Jonas, Primo Tours, Porto Santo.

alternative restauranter i uge 7

Spørgsmål:

Jeg tager med et vennepar til Porto Santo d. 10. feb. og vi skal bo på Vila Baleira. Vi har fravalgt all inclusive og nu er spørgsmålet, om der overhovedet er andre aftenrestauranter åbne i uge 7 på hotellet eller i gå-afstand end buffet-reatauranten? Med venlig hilsen og på gensyn Birthe


Svar:

Hej Birthe.Tak for din henvendelse. Der er ikke nogle problemer med restauranter i uge 7. De restauranter vi samarbejder med hernede har åbent, og alle er en mulighed for jer. Det er sådan at de fleste restauranter har "pick-up" service, hvor i kan blive hentet ved hotellet, kørt til den valgte restaurant og kørt hjem igen. Der er også få restauranter i gåafstand. Det er selvfølgelig også en mulighed at tage en taxa til Vila Baleira by og finde noget derinde.HilsenJonas, Primo Tours - Porto Santo

spacentret + fiskeri

Spørgsmål:

Hej med jer! Vi kommer ned til jer her d. 10/2 og satser på, at I bestiller en uge med godt vejr til os ;-). En af de søde piger på kontoret fortalte, at der er en aldersgrænse på 16 år på spacentret, men at de vist ikke tog det så tungt. Jeg fik det først af vide anden gang, jeg snakkede med jer, så jeg havde fortalt min datter på 11 år om centret. Vi har også en dreng på 14. Kan de komme med derover uden problemer? Min mand vil gerne på havet og fiske efter tun eller barracuda . Har I nogle gode kontakter til en skipper, der tager turister med - eller er der selskaber inde i byen, der tilbyder ture. I så fald hvad er prisen? Mvh. Louise


Svar:

Hej Louise Vi skal gøre hvad vi kan med hensyn til vejret! :-) Aldersgrænsen er desværre 16 år, dog er der både en udendørs pool (ej opvarmet) og en varm indendørs pool hvor man kan boltre sig, unge som gamle. Vi har en god kontakt til et firma hernede som kan lave en skræddersyet tur, og prisen afhænger af hvilke forespørgsler din mand har. Dog er jeg sikker på at vi kan strikke noget sammen til ham! Vi glæder os til at se jer hernede, til en god uge (forhåbentlig med en stor fisk på krogen!) Med Venlig Hilsen Martin, Guide Porto Santo

Golf

Spørgsmål:

Vi kommer til Porto Santo den 3. Februar i 14 dage og regner med at spille golf mindst hver 2. Dag. Kan man have sin bag stående ved golfbanen, så man har mulighed for at gå til/fra hotellet og ikke være afhængig af bussen. Hilsen Birthe Faurskov


Svar:

Hej Birthe Ja men kan sagtens have sin bag stående i golfklubben. Det koster 20 € for en uge med rengøring af køllerne. Vi glæder os til at tage imod jer! Med Venlig Hilsen Martin, Guide Porto Santo

Golf og Tur uger 4-5

Spørgsmål:

Jeg vil life høre om det er en fordel at booke golf inden vi tager hjemmefra og kan man få en vejr info for uge 4-5(spiller ikke i regnvejr) og har i lavet aktivitetsprogram for 4-5 kan i sende det til mig ? Freddy


Svar:

Hej Freddy, Hvis du skal have bestilt golf tider i frovejen, skal du kontakte vores kontor på 8818 4618. Med hensyn til vejret er det meget skiftende hernede og vi kan desværre ikke se så langt frem i krystalkuglen. Vi har et fuldt pakket aktivitetsprogram som jeg sender til dig mail (dog med forbehold for rettelser). Vi glæder os til at se dig hernede. Med venlig hilsen Martin, Guide Porto Santo

Vil gerne prøve golf, men aner intet !?

Spørgsmål:

Vi så lige på den fremragende hjemmeside, at man kan spille gratis golf. For ikke at gå i vejen for nogen der KAN, er der så en "kravlegård" for nogen som os, der gerne vil prøve ? Vi glæde os MEGET til Porto Santo, har været på Madeira flere gange Hilsen Jørgen


Svar:

Hej Jørgen. Her på Porto Santo er vi så heldige at have en Pro tilknyttet golf klubben, så der er mulighed for at få lidt træning inden man begiver sig ud på banen. Hvis i ikke har et DGU kort, tilbyder Porto Santo golf, en fantastisk 9 hullers bane som både er sjov og udfordrende. Så der er rig mulighed for at komme herned og få prøvet kræfter med sporten. Vi glæder os til at se dig dig hernede. Med Venlig Hilsen Martin, Guide Porto Santo

Porto Santo i uge 7

Spørgsmål:

Hej Vil lige høre om det er en god ide at reservere tennisbaner i uge 7.? Ligeledes cykler? Kan man evt. Prøve golf selvom man ikke er golfspiller herhjemme? Er det også en god ide at reservere en tid til wellness/massage hjemmefra eller er det fint at gøre når vi kommer?


Svar:

Hej Birgitte. Med hensyn til alle de ting der kan bestilles, så ordner vi det her på destinationen når i ankommer. Bare tag fat i en af os guider og så skal vi nok være behjælpelige med at booke tider til det hele. Vi glæder os til at tage imod dig i uge 7. Med Venlig Hilsen Martin, Guide Porto Santo

Golftider og shuttle

Spørgsmål:

Hej Hvor lang tid tager det at gå fra Golfbanen til Hotel Vila Baleira? Vi har booket tider den 18. og 19. februar kl. 10.00 men det ser ud til at vi skal vente længe på bussen efter runderne. Og for øvrigt også et dårligt tidspunkt i forhold til transport fra hotel.. Kan vi ændre tiderne til 9.30? Og hvordan?


Svar:

Hej Benn Det tager ca. 20 min at gå fra golfbanen tilbage til hotel Vila Baleira. Med hensyn til bustider, så er disse ikke fastsat endnu, så det kan være at busserne passer med jeres tee tider. Hvis det ikke er tilfældet, så kan i altid tage en snak med en af os guider hernede, så kan vi ændre tee tiden til en bedre passende tee tid her på destinationen.  Mvh Andreas, Guide Porto Santo 

Reservation af golftider

Spørgsmål:

Hej: Vi er tre par der skal på golfferie på Porto Santo. afrejse fredag d. 24. feb. Hvordan reserverer vi golftider.... man vi gå tre-bolde. Og hvem sender vi vores navne og HCP til ?? Mvh. Jens Simonsen, booking nr. 665148


Svar:

Hej Jens, i skal ringe til vores kontor og bestille dem. De kan træffes på 88184616. Vi glæder os til at tage imd dig hernede til februar. Med venlig Hilsen Guiderne på Porto Santo

Golfsæt

Spørgsmål:

Hej :) Vi er seks, der skal til Porto Santo d. 2.12. Vi er tre, der spiller golf og har bestilt transport til to golfbags, så jeg ville lige høre om I ved, om det er i orden at deles om et sæt køller på banen eller vi er nødt til at bestille transport til et ekstra sæt eller leje dernede? De 25 euro for at leje et sæt, er det pr. gang eller for en uge? På forhånd mange tak :) Mvh Anne


Svar:

Hej Anne. Det er i orden at I deles om 1 sæt køller på banen, og leje for sættet er som du selv skriver 25 euro - dette er for 18 huller. Glæder mig til at se Jer! De bedste hilsner Christine

Transport til golfbanen

Spørgsmål:

Hvor ofte kører jeres shuttle bus mellem hotel og golfbane ? Hvis man f.eks. ikke ønsker en hel dag på golfbanen - kan man så komme retur til hotel med jeres shuttle bus?


Svar:

Hej René. Vores golftransport har varierende tider, men kører lige pt. i denne tidsramme: Til golfbanen: 07.15, 08.30, 09.45, 11.00 og 12.15. Fra golfbanen: 13.00, 14.30, 16.30 og 18.30. De bedste hilsner Christine.

Hvad koster jeres udflugter/vandreture

Spørgsmål:

Hej Vi overvejer at besøge Porto Santo i november , og vi kan se at i har mange gode udflugtstilbud og Vandreture. I skriver bare ingen steder hvad det koster. Det vil være rart at vide, så vi kan finde ud af, om vi skal med på turene eller om vi skal leje en bil, og selv udforske øen.


Svar:

Hej Mette. Dejligt at høre at I kommer til Porto Santo - I kan godt glæde jer! Priser for vores udflugter varierer lidt: Vandretur, Pico de Ana Ferreira GRATIS Byvandring, 10 euro(5 euro for børn) Ø-rundtur, 28 euro(14 euro for børn) Bådtur, 40 euro(25 euro for børn) Jeepsafari, 28 euro(14 euro for børn) Vandretur, Pico Branco 15 euro(7,50 euro for børn) Espatada aften, 35 euro(17,50 for børn) Vandretur, Zimbralinho GRATIS Glæder mig til at se Jer! De bedste hilsner Christine

Ændring af golftid grundet udflugt

Spørgsmål:

Tak for jeres opkald i går. Da vi ønsker at deltage i ø-rundturen søndag, vil vi gerne spille golf lørdag og ikke søndag som vi har booket. Mvh Else og Erik


Svar:

Hej Elske og Erik. Velbekomme. Når I ankommer til Porto Santo, kan vi godt være behjælpelige med at ændre jeres teetime, hvis det er fordi I ønsker at komme med på en af vores udflugter i stedet for. I tager kontakt til en af os rejseledere, når I ankommer på fredag. Med venlig hilsen Halid, Primo Tours

Stikkontakter på Porto Santo

Spørgsmål:

Hej jeg forstår ikke helt denne oplysning. Elektricitet: 230V - som i Danmark. Det er en god idé at medbringe adapter, hvis du benytter apparater med jordstik. Betyder det at jeg skal et stik med hvor der i den ene ende er 3 huller og 2 i den anden ende. Hilsen Hanne


Svar:

Hej Hanne. Hvis du har en lader til din computer, som bruger et jord stil (altså har 3 ben), så er det en god ide at tage en adapter med, som har 3 huller i. Her på Porto Santo har man ikke et 3-hullet stikkontakt :-) Med venlig hilsen Halid, Primo Tours

Lys på cyklerne

Spørgsmål:

Jeg vil høre om der er lys på de cykler man låner for hvis man ikke når hjem inden det bliver mørkt


Svar:

Hej Kurt, De har nogle enkelte håndholdte lygter, man kan låne sammen med cyklerne, hvis man ikke skulle nå hjem før mørkets frembrud :-) Med venlig hilsen Mia, Primo Tours

Vejret

Spørgsmål:

Bliver glad hvis i kan fortælle hvordan vejret bliver på Porto santos i næste uge vi kommer på Fredag M.V.H. Kurt Devantier


Svar:

Hej Kurt, Som vejrudsigten ser ud lige nu, kommer det til at blive lidt blandet med sol, lidt skyer og måske en enkelt byge ind i mellem. Dog er det svært at sige nu, da det kan nå at ændre sig mange gange inden i ankommer. Men en god ide er at tage lidt blandet tøj med. Vi håber dog på at vejret bliver skønt :-) Mvh. Mia, Porto Santo

Køb af toldfrie varer, herunder tobaksvarer

Spørgsmål:

Bookingnr.: 652300 den 1.4.- 8.4.16 Kan i hjælpe med oplysninger om ovennævnte emne. Portugal er jo medlem af EU og dermed ikke mulighed for toldfrit tobakskøb, men nogle gange er der særregler for øer underlagt et givet land. F.eks Spanien, hvor man godt kan købe toldfri tobak ved rejser til og fra de canariske øer. Er der i øvrigt gode indkøbsmuligheder på øen Porto Santo - udover varer af kork? Med venlig hilsen og tak og på glædelig feriegensyn på fredag den 1.4.16. Karen og Christian Christensen.


Svar:

Hej Christian, Der er ingen specielle regler for Porto Santo, som der eksempelvis er på de Kanariske øer. Det er de almindelige toldregler for et EU-land der er gældende :-) Der findes ikke de store indkøbsmuligheder på Porto Santo, øen er ikke særlig stor, og udbuddet er også derefter. Der er dog lidt butikker, så man kan få stillet sin shoppelyst :-) Vi ses snart! Med venlig hilsen Mia, Primo Tours

Golf

Spørgsmål:

vi kommer fredag den 1 april og jeg er den eneste der spiller golf med dem jeg er samen med vil gerne med ud at prøve det må de komme ud at prøve det når jeg er med og jeg har Dgu kort


Svar:

Hej Kurt, De må desværre ikke komme med ud og gå banen, men tilgengæld må de hellere end gerne komme med og prøve par 3 banen, de har hernede. Der behøver man ikke have DGU kort, for at bruge den. Mvh. Mia, Rejseleder Porto Santo

Barneseng

Spørgsmål:

Hej Jeg skal afsted til porto santo med min familie. Vi har en lille dreng på netop 2 år med. Jeg regner med der er en seng til ham på forældrenes værelse. Fik lige pludselig indtryk af det kun er til børn under to år. Men han skal da ikke sove i forældrenes seng. Venlig hilsen og på snarlig feerie. Irma Poulsen


Svar:

Hej Irma. Dejligt at høre, at I skal på ferie her til skønne Porto Santo. Der er selvfølgelig en seng til jeres lille dreng på værelset :-) Mvh. Mia, Rejseleder på Porto Santo

Taxa fra lufthavnen til Hotel Vila Baleira

Spørgsmål:

Hvilken pris kan man gå ud fra at skulle aftale med taxachaufføren fra lufthavnen til Hotel Vila Baleira?


Svar:

Hej Kirsten, En tur fra lufthavnen til Hotel Vila Baleira med taxa kommer til at koste omkring de 15 €. Med venlig hilsen Mia, guide på Porto Santo

Vandreture

Spørgsmål:

Jeg vil høre hvor langt jeres gå ture er og hvornår har i dem i uge og hvad tid på dagen og vi kan godt gå lang er vandt til vandreture og vi kommer Fredag den 1. April


Svar:

Hej Kurt, Vi har to vandreture hernede. Som programmet ser ud lige nu, ligger vandreturene lørdag og onsdag, dette kan ændre sig i løbet af sæsonen. Turen lørdag er ca 6-7 km, hvor vi går op omkring et bjerg. Turen onsdag er 8-9 km, hvor vi går til et udkigspunkt samt ned til en lille bugt. Begge vandreture starter kl 09.30. Håber dette hjalp dig :-) Mvh. Mia, rejselder Porto Santo

Bådtur

Spørgsmål:

Jeg vil høre om i også har sejlture der ned hvor man kan komme u og se delfiner og måske hvaler og vi kommer 1 April


Svar:

Hej Kurt, Vi har en sejltur hvor vi sejler ud fra havnen, omkring en af de små øer rundt og eventuelt holder et badestop. Her er der mulighed for at se delfiner og måske hvaler hvis vi er heldige :-) Prisen for bådturen er 40€ for voksne, og 20€ for børn. Mvh. Mia, rejseleder Porto Santo

Hvordan bestiller man golfbag?

Spørgsmål:

Hej. Kommer ned til Jer 190216.Hvad med golf? Kan vi få vores egne bag med? Hvad koster det? Kan vi leje udstyr dernede, og hvad koster det så? Kan vi bestille tider inden afrejse, og hvad med transport fra hotel til golfbane. Vi mangler lidt informationer om alt dette praktiske m.h.t. golf. Vh.Poul (bokingnr. 654174)


Svar:

Hej Poul. Det lyder godt!- Vi glæder os til i kommer d. 19/2. Ja, i kan godt få jeres egen golfbag med. Men skal gøres gennem hovedkontoret og det koster 400 pr. bag. Så ring til hovedkontoret og få det gjort. På samme tid kan i også bestille 4 tider hjemmefra til golfen - Hvis i skal spille mere end de 4, kan du gøre bestille en ekstra dag af gangen hernede igennem en af os guider. Vi har bus shuttle fra hotellet til golfbanen, frem og tilbage :) Håber det hjalp dig. Vi ses d. 19/2 Mvh Jonas

Golf

Spørgsmål:

Jeg vil høre om i har en liste man kan skrive sig på hvis man gerne ville spille golf men ikke har nogle at spille med der nede jeg/vi kommer den 1 April og skal være der ned i 1 uge men vil meget gerne ud at spille golf men har ikke nogle med der vil det så derfor dette spørgsmål M.V.H.Kurt Devantier.


Svar:

Hej Kurt, Systemet er bygget op på den måde, så der ved hver starttid er 4 personer, der slår ud. Der er mange par hernede, og vores indtryk er at, folk gerne vil spille med andre også. Hvis ikke du allerede har reserveret 4 starttider hjemmefra, kan dette gøres på info@primotours.dk eller på telefon 88184618. Håber dette kan hjælpe dig. Mvh. Mia, rejseleder på Porto Santo

Hvilke cykler findes der?

Spørgsmål:

Hej Kommer til Porto Santo i næste uge. Vil gerne lige høre hvilke cykler der stilles til rådighed. Er det racer med klik-sko, mountainbike eller city bikes mvh Else Marie


Svar:

Hej Else Marie. På hotellet findes et udvalg af både citybikes og mountainbikes. Hvis I ønsker inspiration til cykelruter eller andet, er I mere end velkomne til at kontakte os hernede. Mvh Mia, rejseleder på Porto Santo

Forskellige spørgsmål til Vila Baleira

Spørgsmål:

Hej Vi skal derned i påsken (vi er 6 voksne og 2 børn) og ville høre følgende: - Vi kommer med 2 små børn, er der cykelstole? - Hvad er der af oplevelser for børn i alderen 1-2 år? - Er der højstole på jeres hoteller? (vi skal bo på Vila Baleira) - skal de have badebleer på i jeres pool? - Hvad er der af spisesteder i byen (4000 m væk) - Hvad koster all inclusive for børn under 2 år hvis det er med spisende voksen? - Hvad er "snack" i jeres mini all inclusive? - Kan man komme til at dykke hvis man ikke har et certifikat? Mvh. Cecilie


Svar:

Kære Cecilie, dejligt at du viser stor interesse for din ferie til Porto Santo. De fleste cykler er alm. bycykler og mountainbikes. Vi har spurgt ind til barnesæder på hotellet og det er ikke noget vi har på nuværende tidspunkt. Vores aktiviteter der byder på Gratis golf, tennis, vandreture, spa og cykler henvender sig mest til børn og voksne der er lidt ældre. Dog vil jeg anbefale at tage en tur ned til stranden da den er fantastisk og en tur i den indendørs pool er vel altid populær. Her er det ikke et krav at bruge badebleer. Med hensyn til spisesteder i byen der er 4.000m væk, har vi lavet en restaurant mappe der ligger i receptionen, som I er velkomne til at kigge i. I er altid velkomne til at tage kontakt til en af os rejseledere, så skal vi nok fortælle jer hvilke restauranter vi personligt synes er de bedste. All inclusive for børn under 2 år er gratis, når de er spisende med voksne. Snack er forskelligt småspise, man kan tage. Det er ikke noget måltid, men det er forskellige appetizers, så man kan stille den værste sult. Man kan sagtens komme til at dykke, selvom man ikke har et certifikat, dog åbner dykning først op i slutningen af februar. Jeg håber at jeg fik besvaret alle dine spørgsmål, ellers er du velkommen til at skrive et spørgsmål mere. Husk at vi står til rådighed under hele dit ophold på Porto Santo og du er mere end velkommen til at komme forbi med andre spørgsmål. Vi glæder os til at tage imod jer her på den lille Potugisiske perle. Med venlig hilsen Halid, Rejselder Porto Santo - Primo Tours

Tennis Porto Santo

Spørgsmål:

Vi skal til Porto Santo den 5. februar for at spille golf mm. Kan der evt. samles et par personer, som spiller tennis? Mvh Knud


Svar:

Kære Knud, vi glæder os til at tage i mod jer hernede :-) Når I kommer herned, kan I kontakte os, så skal vi nok forhøre os, om der andre, der gerne vil have et slag tennis. Mange solskinshilsner Mia, guide på Porto Santo

Vejledning til booking af golftider

Spørgsmål:

Hej - Er det muligt at få fremsendt jeres vejledning mht. booking af golftider? Det ser ud til at det kun er medrejsende, som rejser med golfbag, der modtager denne information. Men man kan godt spille golf og have valgt at lade sin golfbag blive hjemme. :-) Vi glæder os til at se jeres dejlige ø. Tak.


Svar:

Hej Gitte. Det er muligt at kunne bestille golftider. I skal enten skrive til: info@primotours.dk og oplyse jeres bookingnummer og de ønskede tidspunkter. Ellers kan du ringe derind på telefonnummeret: +45 8818 4618 Vi Glæder os til at tage imod jer her på øen :-) Med venlig hilsen Halid, Primotours Guide - Porto Santo

Kontakt til golfklubben

Spørgsmål:

Kunne i skaffe mig en mailadresse til golfklubben, hvor man også får svar? Jeg har skrevet til dem via deres hjemmeside, men får ingen svar.... Tak! Sebastian


Svar:

Hej Sebastian. Vi snakker lige med golfklubben og høre om de har fået en mail fra dig. Golfklubbens kontaktoplysninger er inde på: www.portosantogolfe.com Med venlig hilsen Halid, Porto Santo - Primo Tours

Vejret i starten af april

Spørgsmål:

hvordan er vejret fra 1 April og 1 uge frem og skriver også om dette spørgsmål sidst i Marts


Svar:

Hej Kurt, det er en smule svært at svare på hvordan vejret helt præcist bliver fra d. 1. april og en uge frem, da ingen jo er herre over vejret :-) Men efter hvad jeg kan læse mig frem til omkring vejret i starten af april, ligger temperaturen ca på de 18-20 grader og med sol, dog chance for skyer ind i mellem også. Vi må tage et kig igen, når vi nærmer os den 1. april :-) Mvh. Mia, guide Porto Santo

Håndklæder til strand- og spa området

Spørgsmål:

Må vi tage hotellets håndklæder med til spa området og til poolen? Vh. Inger


Svar:

Kære Inger. Håndklæderne til stranden og spa området bliver udleveret i receptionsområdet ved Thalasso Spa'en. Ved check-in på hotellet vil I få udleveret et "håndklædekort" som skal afleveres som et depositum for håndklædet. Når I afleverer håndklædet igen, er det vigtigt at I får "håndklædekortet" retur og afleverer det i receptionen på hotellet, ved ud-check. Forsvinder kortet betales en erstatning på €25. Håndklæderne på værelserne/ i lejlighederne skal blive på værelserne. Rigtig go' dag. Hilsen Christine, Porto Santo - Primo Tours

Vejret sidst i april

Spørgsmål:

Hej med jer. Sidste sommer var vi på Kytheria med primo tours og havde den mest fantastiske rolige ferie. Lyder lidt som om Porto Santo er lige så uspoleret som Kytheria. Vi overvejer en rejse sidst i april, først i maj, men er i tvivl om, hvordan vejret er? Måske I kunne hjælpe os lidt på vej.


Svar:

Hej Pia, Det lyder da dejligt, at I overvejer en rejse herned til Porto Santo. Vejret er meget skiftende hernede, men hvis man kigger på vejrudsigterne omkring slut april, så ligger temperaturen nok omkring de 20-22 grader, så det er jo skønt :-) Hvis du har flere spørgsmål, er du mere end velkommen til at skrive igen :-) Mvh Mia, guide på Porto Santo

Leje af bil

Spørgsmål:

Kan man leje bil på hotellet gennem jer - f.eks dagen efter ankomst? (ankommer 25/3)


Svar:

Hej Thorkild. Du kan sagtens leje bil gennem os hernede. Bare henvend dig til os hernede, så skal vi nok hjælpe dig :-) Mvh. Mia, guide på Porto Santo

Vandreture

Spørgsmål:

Hej - Jeg har booket rejse til Puerto Santo 5 feb. Hvilke dage tilbydes der vandre ture i bjergene?


Svar:

Kære Gitte, Vi glæder os til at tage i mod dig hernede :-) Vi har vandreture med guide om søndagen og om onsdagen. Vi tager dog forbehold for ændringer i programmet. Når du kommer herned, vil du også modtage et ugeprogram, hvor du helt præcist kan se, hvilke dage vi har de forskellige ture. Hvis ikke vores planlagte vandreture passer med dine planer hernede, kan du bare kontakte os, så vil vi hellere end gerne hjælpe med at komme med forslag til vandreture på egen hånd også :-) Mange solskinshilsner Mia, guide på Porto Santo

Cykling

Spørgsmål:

Hej, Vi glæder os meget til at besøge jer i uge 5. Vi har et spørgsmål omkring cykling på øen. Vi kunne godt tænke os at cykle øen rundt. Er det realistisk at gøre på en dag, kunne forestille mig at det går lidt op og ned på norddelen af øen. Ved I hvorlangt der ca. er rundt på øen ? Hvordan bestiller/låner man cykler ? Vi glæder os til at se og besøge jer i uge 5. Mvh Henrik


Svar:

Hej Henrik, Dejligt at høre I kommer ned og besøger os i uge 5 :-) Vores ø er jo ikke så forfædeligt stor, den er faktisk kun 42 kvadratkilometer, så derfor kan man faktisk sagtens cykle hele øen rundt. Alt efter hvor god form man er i, vil det være realistisk ihvertfald at kunne nå hele øen rundt på 1-2 dage, hvis man også skal nå at nyde alle de forskellige steder vi har her på øen. Hvis i skal bo på Hotel Vila Baleira, kan I bare kontakte en af os rejseledere hernede omkring lån af cyklerne. Mange solskinshilsner Mia, guide på Porto Santo

Temperatur i februar

Spørgsmål:

hvor varmt er der i februar- er der ingen afgange i marts


Svar:

Kære Lise, Lige nu har vi ca. en 20-23 grader hernede på Porto Santo, og det ser ud til at skulle fortsætte i februar også :-) Vi har afgange her ned i marts, hvis ikke det kan ses på hjemmesiden, er du mere end velkommen til at kontakte hovedkontoret på telefonnummer 88184618, så vil de være mere end behjælpelige :-) Mange solskinshilsner Mia, guide på Porto Santo

Leje Golfsæt til venstrehåndede

Spørgsmål:

Jeg vil høre om der også er golfsæt til venstre håndet man kan leje der ned


Svar:

Hej Kurt, det er der. De har 4 mandesæt og 1 kvindesæt til venstrehåndede man kan leje i golfklubben :-) Mvh. Mia, Primo Tours

Lokal betaling

Spørgsmål:

Hvordan er dækningen med hæveautomater til visa og mastercard? Har læst at det er begrænset - men hvor findes der hæveautomater? Der kan vel cykles dertil? Hvordan er mulighederne for betaling med kort på restaurant og forretninger?


Svar:

Kære Kurt, Der findes hæveautomater her på Øen. De fleste findes inde i byen Vila Baleira. Alt efter hvilket hotel, I skal bo på, findes der også hæveautomater tættere på, end inde i centrum af byen :-) Man kan sagtens betale med kort både i forretningerne og på restauranterne hernede. Mange solskinshilsner Mia, guide på Porto Santo

STIL DIT SPØRGSMÅL TIL REJSELEDEREN

*: Bedes udfyldt. Du vil modtage en mail når rejselederen har svaret på dit spørgsmål. Dit spørgsmål og svar vil sammen med dit navn derudover blive offentliggjort her på siden. Din email vil ikke blive vist.