De billigste rejser i skoleferien - se vores bedste tilbud HER

Rhodos

Masser af strande og historiske seværdigheder

Info om Rhodos

Denne klassiske charterdestination ligger ca. 500 km sydøst for Piræus på det græske fastland, men kun 20km fra Tyrkiets kyst, og kaldes også "Solens Ø" eller "Solgudens Ø". Tilnavnene skyldes henholdsvis, at solen i gennemsnit skinner 300 dage om året, og at solguden Helios, ifølge mytologien, fik Rhodos foræret af overguden Zeus.

Læs mere

Bjarkes favorit-hotel på Rhodos:

Oceanis Hotel
m/All Inclusive

Se hotellet her

Din rejse

Fra - lufthavn, til -, -, -

GRÆKENLAND - RHODOS

REJSELEDER BLOG FRA RHODOS

Primo Tours rejseleder blog bliver skrevet af vores rejseledere på Rhodos.

Primo Tours rejseleder blog bliver skrevet af vores rejseledere på destinationerne. På denne måde sikrer vi, at de bedste "live" informationer kommer direkte fra vores rejseledere til vores kommende gæster. Følg med i vores rejseleder blog og læs om alt det, du ikke kan læse dig til andre steder.

Rune S
fra Nykøbing M
Mathias J
fra Odense

Rhodos'' varetegn

Skrevet af Benedikte 19-09-2017

Noget, som går igen og igen her på Rhodos er hjorten og hinden – som også er blevet et varetegn for Rhodos. Hvis man i dag går ud til indsejlingen af Mandrakihavnen, ser man en hjort og en hind stå ude på de 2 to pæle.

Man siger, at det var her den mægtige kolos skulle have stået med et ben på hver side af indsejlingen. Man har dog ikke fundet så meget som en lille stump af kolossen, men man har derimod masser af historisk materiale om, at den skulle have stået inde på stormesterens palads omkring 305 fkf. Den skulle efter sigende være væltet pga. et jordskælv og historierne fortæller, at den efterfølgende skulle være blevet solgt og slæbt væk af omkring 900 kameler og herefter smeltet om.

Kolossen Helios

Inde på landet nær St. Nicholas Foundoukli kirken finder man en hjort og en hind lagt i sorte og hvide strandsten. Disse strandsten, som er lagt i mønstre, er noget man finder utrolig mange steder på Rhodos og ofte er det store flotte mosaikker, som dækker hele gulve, hvilket man bl.a. ser ved Kalithea Springs.

Hvis en går en tur rundt i Rhodos’ gader, ser man også en hjort eller en hind på flere kolakdeksler  - meeen, historien om, hvorfor hjorten og hinden er blevet til Rhodos’ varetegn gemmer vi til vores arrangement hver tirsdag, nemlig ”Primohygge”.

Dykning - Rhodos

Skrevet af Jonas 06-09-2017

Så er der opslag fra Rhodos - Dykning
Hvis man kommer til sydens sol og har lyst til at se Rhodos under havoverfladen, så er der gode muligheder! Vi har et kanon samarbejde med Waterhoppers som er et 5* dykkerselskab. Her kan man både tage dykkercertifikat, få lov til et prøve dyk, snorkle og du kan også bare være med på båden, hvis du skal se familiemedlemmet dykke.

Hvis dykning er noget der lyster, så tag endelig fat i os hernede, så booker vi en tid til jer - det kan være dit livs oplevelse!

Rhodos' vestkyst

Skrevet af Anne 27-08-2017

På Rhodos vestkyst oplever man ofte en let brise, som er rigtig behagelig her i sommervarmen, hvor vi ofte har haft over 30 grader. Denne vind giver også windsurfere optimale betingelser, og man kan fra de smukke strande med det azurblå hav kigge ud på de farverige sejl. Windsurfing er ikke den eneste form for vandsport, man kan prøve her på øen. Både snorkling, dykning og stand up paddling er meget populært! I dag var ekstra mange windsurfere på vandet, som jeg fangede på et billede nede på den dejlige strand.

Livemusik på restaurant Romeo

Skrevet af Anne 18-08-2017

Hver mandag inviterer vi vores gæster med på restaurant Romeo til primo-hygge. Her spiser vi en masse forskellige græske retter - det græske meze. Restaurant Romeo er en dejlig restaurant, hvor man er garanteret en god portion hygge og mætte maver. Én som især bidrager til hyggen, er manden som I kan se på billedet. Han underholder restauranten med ægte, græsk livemusik, og vores søde rejseleder Benedikte har en fast plads på hans lille stol, hvor hun har til opgave at holde takten. Vi danser også ofte den græske dans, Zorba, rundt gennem hele restauranten. Primo-hygge er helt klart en af vores favoritter på grund af den fantastiske mad, den gode underholdning og den ægte græske stemning.

Tsambika Beach

Skrevet af Benedikte 10-08-2017

Tsambika Beach er en af de flotteste strande på hele Rhodos - og efter min mening er det den absolut lækreste!

Stranden ligger nær området Kolymbia, og det er muligt at komme hertil via både bus, taxi og bil. 

Det, som gør, at stranden er speciel, er, at det er en sandstrand med krystalblåt vand - og samtidig er vandet roligt, hvilket gør, at det er fuldkommen klart. 

Langs den 800 meter lange strand er der spækket op med et hav af solstole og parasoller samt små hyggelige strandbarer og restaurenter. 

Ud over dette er der et stort udbud af diverse vandsportsaktiviteter, hvis man har lyst til at få et lille "adrenalinkick". 

Stranden blev i sin tid opkaldt efter en Joumfru, der styrede det kloster, som ligger på toppen af bjerget 340 meter fra stranden. For at komme op til Tsambika's Kloster, er der hele 297 trin man skal kæmpe sig op ad - dog er det hele anstrengelsen værd - da man herfra kan se den smukkeste udsigt.

Derfor anbefaler vi varmt Tsambika Beach til alle vore gæster, da man kan få en hel fantastisk - og afslappende dag her i løbet af ferien. 

Det ægte Rhodos

Skrevet af Anne 22-07-2017

Udsigt fra Kritinia på Rhodos

Hver onsdag har vores skønne gæster mulighed for at komme med på vores ørundtur, det ægte Rhodos. Her kører bussen hele øen rundt, og vi viser gæsterne de steder, som vi synes, man bare skal have set, når man er her på øen. Det sidste stop på ørundturen er ved en gammel borg i Kritina. Borgen blev opført af Johanitterridderne i middelalderen, og i dag kan man komme op og se de rester, som stadig står tilbage. Tager man turen med op i borgen, venter en fantastisk udsigt. På billedet ses både lidt af den gamle ridderborg og det fantastiske blå vand i baggrunden. Vender man kameraret den anden vej, er en mindst lige så fin udsigt med vand så langt øjet rækker og udsyn til flere af de dodekanesiske øer. På ørundturen får man virkelig set det ægte Rhodos, og der er rig mulighed for at få taget de smukkeste billeder til albummet derhjemme. 

Mandraki havnen

Skrevet af Jonas 16-09-2017

Hvis man har været inde i Rhodos by og spise en god aftensmad, så er det oplagt at gå en tur langs havnepromenaden. Mandraki havnen er bestemt et besøg værd, som du også kan se på billederne, så øser det af stemning. En tur langs Mandraki havnen byder på mange flotte skibe og det er også her du sejler ud fra, hvis du tager med på vores bådtur.

Kalithea Springs

Skrevet af Jonas 03-09-2017

Så er der opslag her fra Rhodos

Hvis man er på ferie her på øen, kunne Kalithea Springs være en god mulighed. Hvis man enten har lejet bil eller har lyst til at tage de lokale busser, så er det nemt at komme dertil. Kalithea Springs er et utrolig smukt og velbevaret sted, hvor man i gamle dage havde kilder. I dag er det bl.a. stedet for bryllupper eller andre festligheder. Udover dette, så er der også en helt fantastisk bugt hvor der kan lejes liggestole, købes god mad og drinks. Det koster 3€ pr. person at komme ind ved Kalithea Springs, men det er det hele værd, hvad enten du skal bruge dagen med afslapning ved bugten eller om det er for at komme og se stedet eller begge dele.

Tur på egen hånd - Marmaris

Skrevet af Jonas 26-08-2017

Hej alle sammen.
Vi har selvfølgelig udflugter her på Rhodos hvor vi danske rejseledere er med. Vi har dog også udflugter som I kan tage på, på egen hånd. Nemlig en dejlig dag til et helt andet land, er noget man kan komme ud og opleve når man er på ferie her på Rhodos. Turen til Marmaris er en fantastisk mulighed for at se en helt anden kultur, et helt andet folkefærd og en skøn by.
Her kan I se lidt fra turen til Marmaris som vi selvfølgelig har prøvet. Både et billede fra den fastiske natur de har og et billede fra en fredagsbøn vi iagtaget da vi lige gik forbi. Det skulle selvfølgelig også opleves, nu hvor vi var der. De er jo absolut en meget troende folkefærd og her ser vi lokalbefolkningen til fredagsbøn ude foran en af de moskéer der ligger i Marmaris by.

Kunne I tænke jer at besøge et andet land, en anden folkefærd og bare en super oplevelse i Marmaris by, så skal I på vores tur til skønne Marmaris når I er her på Rhodos!
Vi ses forhåbentligt snart her på Rhodos

Friske frugter og grøntsager - Så er vi på marked!

Skrevet af Jonas 16-08-2017

Hej med jer alle sammen.
Her den anden dag var vi alle sammen på marked her på Rhodos. På markeder her på øen finder man mange specialiteter, frisk frugt og andre lækre sager. Som I kan se på billederne, så er det altså utroligt fristende at gå igennem sådan en gade med lange baner af friskt frugt og grøntsager.

Markederne her på Rhodos er faktisk udelukkende med specialiteter, frugt, grønt og kød. Hvis man skal shoppe tøj, sko og læder så foregår det altså fx inde i "Den Gamle Bydel". Her finder man masser af butikker hvor man kan bruge mange timer OG mange penge. De her markeder byder altså bare på en kulinarisk og lækker oplevelse blandt gader af lækkerier som kan spises.

... Og ja, vi fik da selvfølgelig også handlet en masse frugt og grønt! ;-) Man kan jo ikke stå for disse friske sager!

Vi ses forhåbentligt her på solskinsøen!
- Jonas

Solopgang fra Rhodos gamle bydel

Skrevet af Benedikte 10-08-2017

Hvis man er til en dejlig morgengåtur kan man opleve Rhodos' solopgang mens man nyder det stille hav og et let brise.

Billedet herunder er taget lige nær den indgang til den gamle bydel, der hedder St. Catherine's gate eller "sea gate". 

Denne indgang er blevet grundigt benyttet af flere tusinde turister om året, der bl.a. sejler ind med krydstogtskibe. 

Hvis man kigger godt efter kan man på billedet skimte et lille stykke strand på omkring 20-30 meter. 

Langs den lille strand har en græsk ældre herre opsat 5 fiskestænger, som er stoppet godt ned i jorden. 

Her sidder han næsten hver morgen mellem 7  & 8 og venter spændt på dagens fangst. 

Når klokken runder de 8 begynder trafikken så småt at tage til, og derfor skræmmer det fiskene væk.

Som man også kan se på billedet, er der lavet en strandpromenade, og denne er især populær blandt løbere både morgen og aften. 

Hvorfor vi elsker at være rejseledere

Skrevet af Benedikte 22-07-2017

Noget som rammer os lige i hjertet i denne uge, er denne skønne pige.

Rebecca, som man ser på billedet, har hjemmefra tegnet og tegnet for at hun kunne give os en personlig gave, når hun kom ned til os.  

Allerede da vi henter hende og familien i lufthavnen, fortæller hun med glæde og strålende øjne, at hun har en overraskelse til os i løbet af ugen. 

Da vi en aften er ude på vores Visit Sun horel Kresten Palace, kommer hun hen til Pernille og jeg med en taske på ryggen.

Hun hiver en flot tegning op ad tasken og rækker mig denne. Bagpå tegningen står mit navn, og hun fortæller grundigt, at denne er lavet specielt til mig allerede før ferien overhovedet var begyndt. 

Denne oplevelse kan ikke erstattes af noget som helst, fordi det er helt fantastisk for os, at hun allerede hjemmefra har tænkt på os. 

Hjemme på vores kontor har vi nu hængt hendes fine fine tegninger op, og hver eneste morgen kan vi nu se på dem - og mindes om, hvorfor vi elsker at være rejseledere. 

Vi har givet krammere til Rebecca og sagt tak mange gange, og jeg vil blot fortælle, hvor taknemmelige vi er, for at vi får lov til at være en del af jeres ferie.

Hoteltræf

Skrevet af Anne 14-09-2017

Flere gange i ugen, når I er på ferie her på Rhodos, kommer vi rejseledere ud på de forskellige hoteller. Når vi kommer ud på hotellerne er vi at finde i receptionen eller ude ved poolområdet. Vi kommer ud til hotellerne, så I kan fange os, hvis I har nogle spørgsmål, har lyst til en lille feriesnak, eller måske I har nogle røverhistorier, I deler ud af. 
At være på hoteltræf er en stor del af hverdagen som rejseleder, og det er også noget af det, som især gør vores job til verdens bedste. 
På billedet sidder jeg i receptionen på vores dejlige hotel, Avra Beach, og er klar til at møde alle de skønne gæster.

Hunden Bamse

Skrevet af Niklaes 27-08-2017

Menneskets bedste ven!
Når vi kommer hjem efter en god lang dag med jer dejlige gæster, er det ofte, at der skal handles lidt ind. Det foregår i det lokale supermarket, og på vejen derned står Bamse. Han er altid glad for at se os, og har en masse kærlighed at give af.
Pratisk info om Bamse:
1. Han har en kampvægt på 35 kg.
2. Han elsker en god pita gyros (helst med kylling da de 35 kg helst ikke skulle stige
3. Han elsker at blive nusset! :-)

Bamse

Smukt planteliv på Rhodos

Skrevet af Benedikte 26-08-2017

Noget, som jeg forbinder med ferie – og noget, som jeg kan erindre fra da jeg var helt lille, var denne smukke og iøjnefaldende blomst.

Med dens sarte tynde blade kravler den op langs porte og danner en enorm og meget imponerende busk.

Bougonviellaen ses mange steder rundt på Rhodos – i forskellige farver og størrelse alt efter, hvor den har kravlet sig op. Mange anvender planten som halvtag på bl.a. garager og som udsmykning på de ældgamle bymure i den gamle bydel.

Da det ikke er en blomst, som vi ser så ofte hjemme i Danmark, er det noget, som jeg forbinder med det at komme udenlands.

Bougonviellaen på billedet hænger ved en lille hyggelig tarverna nedenfor Kritinia borgen, som vi besøger hver onsdag på vores ørundtur.

EM pigerne - danish dynamite!

Skrevet af Niklaes 12-08-2017

Imorgen er det præcis en uge siden, at det danske kvindelandshold spillede em finale, ligesom det var tilfældet for herrerne i 1992. 
Desværre måtte kvinderne nøjes med sølv, men jeg tror jeg taler på alle danskeres vegne, når jeg siger, at vi godt kan være stolte af dem alligevel!
Hernede på Rhodos fulgte vi naturligvis kvindelandsholdet, og dette billede er taget udefra vores visit sun hotel kresten palace, hvor der blev bidt negle til det sidste...
Godt gået tøser! :-)


Throne of Helios

Skrevet af Anne 29-07-2017

Teamet i 9D-biograf

Forleden brugte hele teamet en aften sammen. Vi spiste først en dejlig middag, og herefter gik turen til Throne of Helios. Throne of Helios er en 9D-biograf, og det var noget af en oplevelse. I indgangen får man udleveret de fine, gule 3D-biller, og så er sæderne i biografen ellers udstyret med sikkerhedsseler, som skal være spændt under forestillingen. Filmen handler om Rhodos' spændende i historie. Mens man følger solguden Helios i hans stridsvogn, møder man både Apollo, Zeus, andre græske guder, korsriddere, osmannere, og man ser og mærker jordskælvet, som rystede hele den antikke verden. Under hele filmen er der bevægelse i stolene, og man får også vind og vand i ansigtet - det er en rigtig sjov oplevelse! Throne of Helios ligger midt inde i Rhodos By, og er bestemt et besøg værd.

Gode græske delikatesser

Skrevet af Benedikte 19-07-2017

Frappé.... Frappé.... Frappé

Her i Grækenland er de bl.a. kendt for deres skønne frappé, som jo er et espressoshot og vand der bliver skummet og toppet godt med isterninger. 

På ethvert gadehjørne er det muligt at købe en kold iskaffe og MMhhhh..... hvor kan vi godt lide denne opfindelse!

I varmen er det skønt at kunne blive kølet lidt ned og derfor er kaffen en dejlig opfrisker til dagen!

Min favorit er dog en "iced latte" blot med espressoshot, vand og skummet mælk - dog er den ikke lige så populær rundt omkring som frappen ;-) 

På billedet ovenover ser vi glade mig, der nyder en lille kaffepause på vores transferdag ! 

Oliventræet og den lille kirke

Skrevet af Benedikte 11-09-2017

Her på Rhodos er oliventræer noget man ser rigtig meget – og jeg mener også, at det er her man får de bedste oliven samt olivenolie. Træet, som man ser på billedet herunder står ved St. Nicholas Foundoukli kirken.

Historierne om denne lille kirke går på, at da osmanerne kom til øen skrabede de alle ansigterne væk på vægmalerierne.

Dette skyldtes, at mange af osmanerne var muslimer og i muslimsk tro må man ikke afbillede helgener i kirken. Dog siger man, at der var et vægmaleri, hvor de ikke kunne skrabe ansigtet væk og dette ansigt var af en lille dreng. På billedet herunder ser i vægmalerierne.

Picnic på Filerimosbjerget

Skrevet af Benedikte 27-08-2017

Et sted, som klart er værd at besøge, når man er på Rhodos, er Filerimos.

Filerimos er let at se, når man kommer kørende ad hovedvejen fra lufthavnen. Bjerget står højt og på toppen står korset som strækker sig 18 meter opad.

Filerimos er også kendt som Iallysos akropolis og stedet her er besøgt af mange lokale, som kommer her for at holde picnic. Her kan man sidde blandt en masse flotte påfugle og spise en lille bid mad.

Dette skulle vi selvfølgelig også prøve en aften og havde derfor pakket en køletaske godt med tapas og drikkevarer samt et tæppe. Her sad vi ellers og nød den dejlige brise og stilheden omkring os.

Da vi havde nydt maden og spillet et slag fodbold gik vi op til korset og så den smukkeste solnedgang.

Æslet Marco

Skrevet af Niklaes 20-08-2017

Her får i lige et billede af vores hygge æsel hernede. Han hedder Marco, er 16 år gammel, en bestemt herre og utrolig glad for æbler ( dog kun de grønne ).
Udover dette har Marco 2 specielle egenskaber:
1. Han kan selv seperere frugt og sten, når han spiser en Abrikos.
2. Han vil kun snakke, når man har mad med.
Ha en dejlig dag derude! :-)

Friske smagsoplevelser på Rhodos

Skrevet af Benedikte 10-08-2017

Et frugttræ, som man ser mange steder rundt omkring på Rhodos er figentræet - og for os er figner ligesom slik.

Når man plukker en frisk figne fra træet er den grøn med en smule hvidt skær - også er den tilpas blød.

Når man åbner den, er den rødlig indeni med bittesmå kerner samt hvide stilke, der binder frugten sammen.

Smagen er sød - og samtidig er der det lækre frugtkød at tygge på. 

Hjemme, hvi rejseledere bor, har vores husmutter et figentræ i hendes baggård/køkkenhave. 

For et par uger siden bad hun os hjælpe med at plukke figener fra træet.

Niklaes hoppede hurtigt op i træet, mens vi andre diagerede, hvor de modne figener hang. 

Resultatet af disse 10 minutters figenplukning kan ses på billedet herunder

Mmmmhh.... og selvfølgelig fik vi lige et par stykker med på vejen....

Middelhavsbådturen

Skrevet af Benedikte 29-07-2017

En af udflugterne, som vi har hernede, er vores middelhavsbådtur. 

På denne tur sejler vi sammen med vores gæster ud fra Mandraki havnen og gør 3 stop undervejs. 

Det er en superhyggelig dag, hvor vi får vind i håret, bader, spiller spil og bare hygger os - dagen står i afslapningens tegn, og der er altså mulighed for at komme lidt væk fra hotellet og i stedet ud at nyde den friske havluft og det lune saltvand. 

På nedenstående billede kan man se udsigten til Kalithea Springs, som er et af vores 3 stop. 

Ofte tager vores gæster snorkel og briller med, så de kan se, hvad der sker under havoverfladen - da vandet på østkysten er gliterende og  klart. 

De sene sommeraftener på stranden

Skrevet af Benedikte 11-07-2017

Ja, det er ikke kun med vores gæster, at vi spiller kongespil.

Vi bliver jo nødt til at øve os lidt, så vi ikke ser helt håbløse ud, når vi udfordrer gæsterne i kongespilsturneringer. 

En aften for et par uger siden tog vi til stranden, som ligger lige ved New Habour. 

Hygge på stranden

Klokken var ca.20, da vi bevægede os afsted med en køletaske fuld af kolde drikkevarer og en masse snacks. 

Luften var lun og vi samlede nogle stole og sad ellers her på stranden og nød solnedgangen. 


Det bedste ved det hele var, at vi tog en dukkert i det kølige vand, og da vi kom op, sad vi og tørrede i den lune luft - helt uden at fryse. 

Med denne lille beskrivelse, ville jeg blot komme frem til, at jeg synes, at Rhodos er fantastisk! 

Gå tilbage til bloggen

VIDEOER FRA RHODOS

Belvedere, Rhodos
Ialyssos Bay Hotel
Hotel Service / Træf
Hvad er All-inclusive?
Gå tilbage til bloggen

BILLEDER FRA RHODOS

Gå tilbage til bloggen

SPØRG DIN REJSELEDER

Her kan du læse tidligere stillede spørgsmål. Klik på spørgsmålene for at læse mere. Du kan også selv stille spørgsmål ved at benytte formularen nederst på siden.

Fitnesscenter

Spørgsmål:

Dato: 23-07-2019

Hej! Vi skal på på Hotel Oceanis. Ved I hvor det nærmeste fitnesscenter er, og evt. priser? Mvh Martin


Svar:

Hej Martin, Det nærmeste fitnesscenter finde i ved nabo hotellet, som i gerne må anvende for ca. 12 € pr. dag, men der er mulighed for at snakke med hotellet om uge pris, når i kommer herned :)    Bedste hilsner Elsebeth - Primo Tours

Spørgsmål til vores kommende rejse til Rhodos

Spørgsmål:

Dato: 08-05-2019

Hej Har lige et par spørgsmål. Vi har bestilt rejse til Lydia Maris, og det er fra den. 3 Juni til den. 17 Juni. Er der en Elkedel på værelset ? Hvad koster cigaretter ca på Rhodos ? Hvordan er temperaturen ca om aften, skal man have lange bukser og trøjer med ? MVH Linda


Svar:

Hej Linda. Der er ikke elkedel på værelserne, men der vil være mulighed for at leje sådan en af vores rejseledere for 10 euro pr. uge, og et depositum på 20 euro. Jeg ved desværre ikke hvad priserne på cigaretter er på Rhodos, men mit bud vil være at det ligger omkring 5- 6 euro, uden at være sikker. Jeg vil anbefale jer at tage et par bukser med, da det godt kan blive køligt hen af aftenen. Er der andet, så siger du blot til. Rigtig go' ferie til jer. Tanja Steenbuch - Ferierådgiver

Udflugt

Spørgsmål:

Dato: 26-08-2017

Hej. Kan man bestille udflugter hjemmefra og hvis ja hvordan?


Svar:

Kære Lene. Mange tak for din henvendelse! Det er desværre ikke muligt at booke udflugter hjemmefra. Det gøres hernede ved os på destinationen. Vi holder velkomstmøde efter ankomst, her kan I høre om alle vores udflugter og få booket turene i løbet af ugen. Bare I kommer til velkomstmødet, så kan I være sikre på at komme med det I ønsker. Hvis man venter til nogle dage ind i ferien, så kan jeg dog desværre ikke love om der længere er plads på turene. Vi ses snart - d. 11/9-17. Her står vi klar til at tage imod jer. Med venlig hilsen, Jonas - Primo Tours Rhodos.

Pool og guide info

Spørgsmål:

Dato: 03-07-2017

Hej. Har skrevet hvor der kom mail om i havde svaret. .kan dog ikke finde svaret ??? Må der bruges badedyr i poolen på Kresten palads hotel? Vi skal derned d. 17/7 -17 vi har selv booket afhentning, hvis der gives info pjecer i bussen af guiderne kan de evt lægge dem til os på hotellet? ?? Mvh Heidi


Svar:

Hej Heidi. Mange tak for din henvendelse. Vi kan sagtens lægge jeres velkomstmateriale på værelset til jeres ankomst, intet problem. I må gerne bruge badedyr i poolen på hotellet. Venlig hilsen, Jonas - Rhodos, Primo Tours.

Valuta

Spørgsmål:

Dato: 02-07-2017

Hej. Vil bare lige høre om Visa og MasterCard er ok, som betalingsmiddel. Eller er kontanter bedst ?(som da krisen var på sit højeste). Ses snart :-)


Svar:

Hej Dorthe. Mange tak for din henvendelse. Der kan sagtens blive brugt VISA og Mastercard, men det er nu rart med kontanter, og så er man sikker på at der kan betales i alle forretninger. Med venlig hilsen, Jonas - Rhodos, Primo Tours.

Pool

Spørgsmål:

Dato: 01-07-2017

Hej. Må man i poolen på Kresten hotel bruge badedyr? Vi tager selv en taxa til hotellet, ofte giver guiderne nogle info pjecer om opholder i bussen , er det muligt at de KAB lægges på hotellet til os? Mvh Heidi


Svar:

Hej Heidi! Normalt har vi også kuverter, til jer der ikke har bestilt transfer, med i lufthavnen, så skal i blot komme hen til os, når i har fået jeres bagage. Hvis i hellere vil have den ude på hotellet er dette også muligt - hvornår kommer i ? :-) Badedyr i poolen på Kresten Palace er helt i orden :-)  Kærlig Hilsen Benedikte - Primo Tours - Rhodos

Adaptor

Spørgsmål:

Dato: 19-09-2016

Hej Jeg har tidligere skrevet til jer med værelser men intet hørt??? Nu er der så kommet et yderligere spørgsmål. Kan man låne adaptor hos jer da min søn vil have sin computer med?? /Rikke


Svar:

Hej igen Rikke, man behøver ikke adaptor her på Rhodos, medmindre man har et stik med jordforbindelse. Solskinshilsner fra Mia, Guide

Værelse på Hotel Lydia Maris

Spørgsmål:

Dato: 17-09-2016

Hej. Vi rejser til Rhodos næste mandag med vores 4 børn og skal bo på Lydia Maris. Vi har fået 2 værelser og har ønsket vores værelser ved siden af hinanden. Jeg har sagt det ved bestilling men vil lige skrive det til jer også eftersom det måske mere er jer der kan hjælpe?? Det er vores 2 store på 16 og 13 der skal bo i det ene værelse, så vil være meget ked af at de kom for langt væk fra vi andre. Og sidste spørgsmål - den bedst tætteste stand til vores hotel hvad hedder den? Hilsen Rikke


Svar:

Hej Rikke, dejligt at høre, at I kommer på ferie på Rhodos. Jeg kan se i jeres booking, at I ønsker værelser ved siden af hinanden, og denne besked har hotellet også fået. Vi skal naturligvis nok også snakke med hotellet, og gøre vores til at det kan lade sig gøre, dog kan vi jo desværre ikke love noget. Den tætteste strand på jeres hotel har ikke som sådan et navn, men den ligger bag ved Hotel Irene Palace, der ikke ligger mere end en 3-5 minutters gang fra jeres hotel. Vi glæder os til at tage imod jer! Solskinshilsner fra Mia, Guide

Stranden ved Hotel Oceanis

Spørgsmål:

Dato: 29-08-2016

Hej Er der gratis ligge stole på stranden tilhørerne Oceanis Rhodos er der en bar på stranden. Mvh Conny Nielsen ses på mandag


Svar:

Hej Conny, Liggestolene på stranden ved Hotel Oceanis er gratis. Der er dog ikke nogen bar på stranden. Vi glæder os til at se jer på mandag! Mvh. Mia, Primo Tours

Strandhåndklæder

Spørgsmål:

Dato: 24-08-2016

Er der mulighed for at låne /leje strandhåndklæder på Oceanis?


Svar:

Hej Sten, nej det er desværre ikke muligt på Oceanis. God dag! Mvh. Mia, Primo Tours

Håndklæde service

Spørgsmål:

Dato: 18-07-2016

Hej. Vi er usikre på om der er mulighed for at leje strandhåndklæder. Hvad er prisen? Hilsen Bente


Svar:

Hej Bente. Hvis du kan oplyse mig om hvilket hotel I skal bo på, kan jeg fortælle dig, om der er mulighed for leje af strandhåndklæder. Vi glæder os til at se jer! Mvh. Mia, Primo Tours

Morgenmad på Kassandra

Spørgsmål:

Dato: 03-07-2016

Kan man købe morgenmad på Kassandra hotel, og ved i ca. hvor meget det koster


Svar:

Hej Benny, Hvis I ønsker morgenmad for hele ugen koster det 5,5 euro pr dag. Hvis I ønsker at købe morgenmad for en dag ad gangen, koster det 6 euro. Solskinshilsner Mia, Primo Tours

Dresscode på Kresten Royal villas & Spa

Spørgsmål:

Dato: 14-06-2016

Der står at der skal bruges lange bukser til aftensmaden. Er det fint med 3/4 bukser?


Svar:

Hej Jesper, De er ret strikse med dresscoden til aftensmaden, så for at være på den sikre side, vil jeg anbefale dig, at tage lange bukser med herned :-) Mvh. Mia, guide

Cykler

Spørgsmål:

Dato: 02-06-2016

Uge 25 - Stavros Melathron - 2 personer. Det ser ud til, at hotellet ligger tæt på Rhodos by, så var det mon muligt at leje cykler på hotellet eller i nærheden, det vil være skønt blot at kunne tage cyklerne ind til byen - og hvad skal de koste? -


Svar:

Hej Tommy, dejligt at I kommer ned og besøger os på skønne Rhodos. Det er nemlig korrekt at hotellet ligger ganske tæt på centrum, ca. 5,5 km. Når I kommer herned, skal vi nok være behjælpelige med at se, om vi ikke kan få skaffet et par cykler til jer. Ca. prisen for en cykel for en dag ligger omkring de 6-8 euro. Solskinshilsner Mia, Primo Tours

Sen udtjekning på Avra Beach

Spørgsmål:

Dato: 23-05-2016

hej ville høre om det er at man kan bliver på sin værels lidt længer den dag man skal hjem igen vi kommer den 30-05 og hjem den 6-6 vi skal jo først med en flyver ved 21 tiden vi har en lille pige


Svar:

Hej Jens, dejligt at høre i kommer ned på ferie. Sen udtjekning er ikke noget jeg kan svare på allerede nu. Det er hotellets reception, man skal spørge ca. 1-2 dage før I skal tjekke ud. Det er mange gange muligt at kunne få værelset længere, dog mod et mindre gebyr. Vi glæder os til at modtage jer! Mvh. Mia, Primo Tours

El scooter

Spørgsmål:

Dato: 17-03-2016

Hej jeg skal til Rhodos den 23 maj, vil lige høre om man kan leje el scooter da jeg er handicappet (ben amp.)og ikke kan gå ret langt, ( har kørestol med) hilsen Joan


Svar:

Hej Joan, dejligt at du kommer herned på ferie. Der er mulighed for at leje elscooter hernede. Kan jeg få dig til at sende en mail til: Primotours.rho@gmail.com med dit bookingnummer og hvilket hotel du skal bo på. Med venlig hilsen Mia, rejseleder

Sengetøjsskift

Spørgsmål:

Dato: 26-06-2015

Jeg har hørt at der kun skiftes sengetøj en gang ugentlig .Er det korrekt . Jeg spørger da jeg skal derned uge 29. Håber at høre fra jer


Svar:

Hej med dig :) Tak for dit spørgsmål. På vores hoteller bliver der skiftet håndklæder flere gange om ugen. Det kan være svært at svare på netop der hvor du skal bo, da jeg ikke kender hotellet som du skal bo på. Håber det var svar nok på dit spørgsmål. Mvh. Primo Tours, Rhodos

Ankomst

Spørgsmål:

Dato: 17-07-2015

Kære Cheila og Tino. Vi glæder os meget til at komme ned til jer. Vi ankommer ca. kl. 22 mandag den 10.8., vil der da være mulighed for at købe mad på hotellet, vi skal bo på Kassandra. Endvidere vil jeg gerne vide om der afgår bus til Rhodos by, da vi gerne vil ind i den gamle by, evt. udflugt med jer. Venligste sommerhilsner Karen Lise


Svar:

Hej Karen Lise. Tak for dit spørgsmål. Køkkenet på jeres hotel Kassandra lukker kl.22 på aftenen for ankomst. Hotellet ligger dog ikke langt fra Ialysos by, hvor der er mulighed for at købe lidt at spise. Der går lokale busser til Rhodos by cirka hver halve time. Vi har udflugt til Rhodos om onsdagen, hvor i kan komme med på byvandring i den nye bydel og den gamle bydel. Kom til vores informationsmøde tirsdag og hør nærmere om dette. Med venlig hilsen Primo Tours guiderne, Rhodos

El-kedel/kaffemaskine på Hotel Lydia Maris

Spørgsmål:

Dato: 22-07-2015

Hej Vi har bestilt en rejse til Hotel lydia, med ankomst d.27.07 om aftenen.Er det muligt at vi kan leje en el,kedel eller kaffemaskine til den uge. Vi ved det er all incl men nyder at lave en kop kaffe i løbet af aftenen og nyde på altanen. Vi glæder os til ferien . Hilsen Jesper og Lene


Svar:

Hej Lene og Jesper. Det er muligt at laane en el kedel. I skal blot henvende jer i receptionen ved ankomst og saa faar i den udleveret her. Vi glaeder os til at se jer. Mvh guiderne fra Primo Tours, Rhodos

Spørgsmål vedr den græske aften i den gamle by

Spørgsmål:

Dato: 22-09-2015

Hejsa. Vi var med jer på den gode tur ind til den gamle by i sidste uge. Og så glemte vi selvfølgelig at spørge hvad de fritterede squash/zucchini-dimser, som vi fik på restauranten, hedder. Vi kunne tilsyneladende ikke finde dem på andre restauranter bagefter. Mvh Pernille


Svar:

Hej Pernille. Ja, de er jo super gode! De hedder "kolokithokeftedes"... Det kan vaere du skal proeve at kokkerere dem selv. Mvh Jesper & Trine

Ankomst

Spørgsmål:

Dato: 30-07-2015

Hej Vi ankommer til Rhodos den 31 august. Vi skal bo på Oceanis Hotel. Da vi bestilte rejsen kontaktede vi primotours for at bestille barneseng. Vil den stå på værelset og være klar når vi ankommer sent om aftenen med en lille dreng der nok er meget træt.. Hvor stor er sandsynligheden for at vi kan få lov til at beholde værelset til om aftenen inden afgang da bettemanden gerne skulle have en eftermiddagslur? Mvh Charlotte


Svar:

Hej Charlotte. Tak for dit spørgsmål. Vil du være venlig at sende os en mail med dit bookingnummer til primotours.rho@gmail.dk - i forhold til dit spørgsmål angående barnesengen. Det er ikke usandsynligt at i kan beholde værelset mod betaling på afrejsedagen. Det er dog kun hotellet som kan besvare dette spørgsmål dagen før hjemrejse, når de ved hvor mange nye gæster der ankommer. Vi glæder os til at se Jer. Med venlig hilsen guiderne på Rhodos

Morgenmad

Spørgsmål:

Dato: 06-08-2015

Vi skal bo på Alea hotel, som er uden morgenmad. Kan man købe sig til morgenmad på hotellet eller hvor fås der morgenmad i nærheden? Jeg vil gerne kunne spise morgenmaden her så det skal ikke være et sted, hvor jeg kan købe ind til morgenmad.


Svar:

Hej og mange tak for dit spørgsmål. Det er muligt at købe Morgenmad på Alea Hotel. De har lidt forskelligt på menuen men, de er kendt for deres english breakfast. Med venlig hilsen Primo Tours guiderne, Rhodos. Med venlig hilsen Primo Tours guiderne, Rhodos.

Billeje

Spørgsmål:

Dato: 13-05-2015

Hej guider. Er det muligt at leje bil igennem Primotours?


Svar:

Hej Jens. Selvfølgelig er det muligt at leje bil her på Rhodos :) Vi har flere forskellige typer af biler, så der kan være plads til hele familien. For at leje bilen hernede, skal du blot kontakte en af os guider og vi vil derefter klare bestillingen:) Håber det var svar på dit spørgsmål og så glæder vi os til at få besøg af dig på Rhodos. Mvh. Tino Primo Tours, Rhodos

Myg

Spørgsmål:

Dato: 10-07-2016

Hejsa. Synes jeg kan læse/fornemme at der er mange myg på Rhodos. Er det korrekt ? Hvordan er det med myg ved Relax Hotel, Kolimbia . Min datter er nemlig slem til at få mange og kan få allergiske reaktioner


Svar:

Hej Dorit, der er mange myg på Rhodos. Der er også mange myg ved Relax hotel i Kolymbia, dog hvis man holder dørene lukket på værelset, plejer det ikke at være et stort problem. Man kan også købe både myggelys og mygge"gift" man kan sætte i stikkontakten på værelset, så man ikke får problemer med dem. Hvis du har andre spørgsmål, er du mere end velkomne til at kontakte os igen. Vi glæder os til at se jer! Mvh. Mia, Primo Tours

4 hjulet knallert

Spørgsmål:

Dato: 19-06-2015

Hej med jer, Kan man fra Irene Palace leje såen noen 4 hjulede ting man kan suse lidt rundt på i nærheden- og hvad koster de ca - vi er 5 personer i uge 27 ?


Svar:

Hej med jer :) Fra Irene Palace er der ikke langt til vores scooterudlejer, som også har ATV'ere. For at leje disse kan I kontakte os guider og så hjælper vi gerne med at få arrangeret det praktiske inden I kan komme ud og få vind i ansigtet :) Priserne ligger på omkring 30-40 euro for 1 dag pr. ATV'er. Vi gør opmærksom på at priserne kan variere i løbet af sæsonen. Håber at det var svar på jeres spørgsmål :) Mvh. Primo Tours, Rhodos

Billeje kontra Bådeture

Spørgsmål:

Dato: 18-06-2015

1. Hvilke dage i ugen er bådturen til Marmaris 2. Hvilken dag i ugen sejles den alm. bådtur Dette er på baggrund af vi ikke ønsker og leje bil samme dage som vi er på bådtur


Svar:

Hej :) 1. Båden til Marmaris sejler næsten dagligt. Dette kan dog variere fra måned til måned. Men for at komme med denne, skal I bare henvende jer til os guider på Rhodos. 2. Vi har en eksklusiv bådtur om torsdagen her på Rhodos. Denne er kun for os og inkluderer frokost om bord på båden :) Vi glæder os til at se jer :) Mvh. Primo Tours Rhodos

Strand

Spørgsmål:

Dato: 25-07-2015

Vi har booket på Kresten hotel d 17.8. Mit spørgsmål går på, hvordan er stranden, Er der mange liggestolen og er der mange sten ivandet ? Vi ser frem til ferien Hilsen Lene


Svar:

Hej Lene. Tak for dit spørgsmål. Stranden ved jeres hotel er ikke særligt stor, så det er begrænset hvor mange liggestole der er. Der plejer dog at være nok til alle som gerne vil bruge den. Der er sten på stranden. Tæt på jeres hotel ligger der mange smukke strande og bugter. En af de fineste sandstrande på øen hedder Tsambika Beach og ligger længere nede af østkysten. Kom på informationsmødet tirsdag og få yderligere information om dette. Med venlig hilsen Primo Tours guiderne, Rhodos.

Fødevare allergi

Spørgsmål:

Dato: 16-06-2015

Hvordan er mulighederne på hotel Irene omkring glutenfri og laktosefri kost? Håber at jeg kan få noget information, da det er første tur til Rhodos


Svar:

Hej :) På Irene Palace er det muligt at informere køkkenet om glutenallergi og laktoseintolerans. Når I kommer ned vil vi gerne hjælpe til i denne proces :) Vi glæder os til at se jer :) Mvh. Primo Tours Rhodos

Taxa priser

Spørgsmål:

Dato: 03-07-2015

Hej søde guider :) Vi kommer og besøger jer i uge 35, og vi glæder os! Vi var på galini på kreta sidste år og havde desværre en rigtig øv episode med transfer så vi har besluttet at tage en taxa i år fra lufthavn til hotellet ???????? Vi skal bo på Memphis, og tænkte om i kunne være behjælpelige med hvad pris vi skal forvente/ prutte os frem til for turen ? ;-) Vi påtænker at tage en dag i vandland og en dag til Rhodos by, vi har vores datter med på 1.5. Er der andet der er noget værd for både voksen og børn? Vi har snakket om akvariet i Rhodos men har ikke kunne finde særlig meget info omkring det.. Er det noget ved ? Som sagt så glæder vi os! Planen var galini igen i år, men i sidste øjeblik ombestemte vi os så vi glæder os til en ny græsk ø, og nye omgivelser ;-) Her i dk har vi ca 30 grader de her dage og folk er stadig lidt kuk kuk ovenpå valget men ellers er det vist som det plejer :) God arbejdslyst :) Mvh Anne


Svar:

Hej Anne, tak for dine spoergsmaal. En taxa fra Lufthavnen til Memphis i Kolymbia koster ca 40 euro. Det er rigtigt at vi i Rhodos by har et akvarium, det er ikke saa stort men et kig vaerd isaer for de mindste ;) Udover vandlandet har vi her paa Rhodos ogsaa en sommerfugledal og en strudsefarm/mini zoo, som jeres datter maaske ville synes var hyggelig. Her har man mulighed for at komme helt taet paa dyrene. Vi ser frem til at i kommer ned og besoeger os her paa Rhodos. :) Mvh Primo Tours Guiderne paa Rhodos

Snorkel

Spørgsmål:

Dato: 14-06-2015

Hej vi er 6 voksne som godt kunne tænke os at prøve at snorkel . Det er ikke noget vi har prøvet før, men er der muligheder for at lære/prøve det nogle steder. Vi skal bo i Kolympia i uge 27.


Svar:

Hej med jer :) Tak for jeres spørgsmål. Her på Rhodos er der god mulighed for at komme ud og snorkle. Hvis I har lyst til at komme med på vores bådtur, er der badestop hvor man vil kunne snorkle med eget udstyr. Dette er dog uden instruktør. Derudover skal vi nok kunne finde på andre aktiviteter til jer også hvis I skulle have brug for det :) Vi glæder os til at se jer i uge 27 :) Mvh. Primo Tours Rhodos

Hvor varmt er der?

Spørgsmål:

Dato: 28-05-2015

Hej, har bestilt en rejse hos jer til Kolymbia, Rhodos i uge 27, hvordan er vejret normalt der ???


Svar:

Hej :) Tak for dit spørgsmål her på "spørg din guide". I uge 27 går vi ind i Juli måned og det er her de 2 varmeste måneder på Rhodos starter. Temperaturen om dagen kommer op på de 30-31 grader og vi vil have en nattetemperatur på omkring 20-22 grader. Jeg håber det var svar nok på dit spørgsmål. Vi glæder os til at se jer i uge 27 :) Mvh. Tino, Primo Tours

Forslag til udflugter på egen hånd

Spørgsmål:

Dato: 27-05-2015

Kære Guider Vi er en familie på 2 voksne og 6 børn ( alder fra 8-16 år ) har booket ferie på lydia Maris på Rhodos fra 22/6 -30/7 . Vi går nu med tankerne om en aktivitet el to i løbet af ugens løb på Rhodos hvor alle kan deltage uden det koster en bondegård og alle vil med . Evt sejltur el andet ! Vi er åbne for forslag , enten på egen hånd el med primo tours . Hvad tænker i af forslag ? Mvh Anette Viuff


Svar:

Hej Anette Mange tak for dit spørgsmål :) Vi har hver uge forskellige udflugter med Primo Tours som man kan tilmelde sig. Det er både ture til historiske steder på Rhodos og derudover har vi også bådudflugter på programmet. Inden jeres ankomst til Rhodos vil vi ringe til jer og høre om I er klar til jeres ferie. Der vil du have muligheden for at høre nærmere om hvad I kunne tænke jer at lave. Derefter vil vi gøre vores bedste for at I kommer ud og oplever det I gerne vil i ugens løb. Håber det var svar på dit spørgsmål og så glæder vi os til at se jer her på Rhodos om 1 lille måned :) Mvh Tino, Primo Tours

Lejlighed med havudsigt

Spørgsmål:

Dato: 28-09-2015

Vi skal bo på hotel Kassandra/Ialyssos i uge 42 og vil gerne sikre os, at vi får en balkon med havudsigt eller i det mindste en balkon, som ikke vender ud til trafik eller anden støj. Vi kunne også godt tænke os at vide, om der er kaffemaskine i lejligheden. Mon butikkerne er åbne, når i ankommer ved 21-tiden. Med venlig hilsen Jens Morten Lyngsø


Svar:

Hej Jens. Vi skal nok gøre vores bedste for at fa den lejlighed som i ønsker. I lejlighederne er der en vandkedel og angående butikternes åbningstider så plejer de at være åbne men, på grund af at det er lavsæsonen kan jeg ikke garantere det. Mvh Jesper, Primo Tours

STIL DIT SPØRGSMÅL TIL REJSELEDEREN

*: Bedes udfyldt. Du vil modtage en mail når rejselederen har svaret på dit spørgsmål. Dit spørgsmål og svar vil sammen med dit navn derudover blive offentliggjort her på siden. Din email vil ikke blive vist.