Denne klassiske charterdestination ligger ca. 500 km sydøst for Piræus på det græske fastland, men kun 20km fra Tyrkiets kyst, og kaldes også "Solens Ø" eller "Solgudens Ø". Tilnavnene skyldes henholdsvis, at solen i gennemsnit skinner 300 dage om året, og at solguden Helios, ifølge mytologien, fik Rhodos foræret af overguden Zeus.
Læs mereKig i informationsmappen på hotellet, i dit velkomstmaterialet eller spørg din rejseleder for opdaterede informationer om afgange, tider, priser og betingelser. Alle udflugter er mod gebyr, og nogle udflugter kan være uden dansk rejseleder. Alle udflugter er betinget af vejrmæssige forhold og tilslutning.
Dag | Udflugt | Kort beskrivelse | Priser i EURO |
---|---|---|---|
Tirsdag | Byvandring med græsk velkomstmiddag | Voksen 38€ / Børn 27€ | |
Torsdag | Lindos by Night | Voksen €22 / Børn €13 | |
Fredag | Middelhavs bådtur | Voksen €43 / Børn €25,50 | |
Mandag, onsdag og fredag | Udflugt med engelsktalende guide: Jeep Safari | Voksen: 63€ / Barn 52€ | |
Alle ugens dage undtagen søndag | Udflugter med engelsktalende guide: Bådtur til Symi | Voksen €51,50 / Barn €26,50 | |
Alle ugens dage undtagen søndag | Udflugter med engelsktalende guide: Dykning ved Kalithea Bay | Voksen €67 / Barn €44 | |
Alle ugens dage undtagen søndag | Udflugter med engelsktalende guide: Snorkling ved Kalithea | Voksen €55 / Barn €44 | |
Generel information |
Til vores Primo hygge-aften på Rhodos er der lagt op til ægte græsk hygge og smukke omgivelser i den gamle bydel af Rhodos. Aftenen byder blandt andet på et stop i den gamle bydel, alt imens der både i bussen og ved de forskellige stops vil blive fortalt om stederne - du vil også få fortalt spændende fortællinger om den fængslende historie, der er tilknyttet Rhodos by. På vejen mod restauranten går vi i den gamle bydel, som emmer af historie.
Her får du muligheden for at se og høre om korsridderne, der levede her på Rhodos for mange år tilbage, og som har bygget den gamle bydel i Rhodos. Vi går blandt andet igennem den gamle riddergade og ser Stormesterens Palads, alt imens der på dansk vil blive fortalt historier fra datidens Rhodos. Der er en super hyggelig atmosfære i den gamle bydel, hvor du virkelig kan fornemme hvordan Rhodos har været under korsriddernes tid. Her lever få lokale stadig deres hverdag blandt de mange restauranter og souvenirbutikker.
Efter en spændende og lærerig byrundtur ender vi ved restauranten, hvor den græske ejer står klar med en lækker, græsk menu. Derudover vil der være mulighed for at købe drikkevarer til maden. I løbet af aftenen vil dine danske rejseledere også stå for noget underholdning, så der er virkelig lagt i kakkelovnen til en super hyggelig aften i det græske tegn.
OBS: transporten hjem er ikke inkluderet i prisen
På denne tur får du muligheden for at se den måske mest berømte by på Rhodos, nemlig den hvide by Lindos. Turen er en hyggelig aftentur hvor der er rig mulighed for at udforske Lindos på egen hånd. Du kan gå en tur i de snoede gader, mærke pulsen falde på en af de mange små cafeer eller tage turen op til toppen af byen, til det imponerende Lindos Akropolis, hvorfra der er den skønneste udsigt. Som aftenen skrider frem, vil du mærke hvordan det tynder ud blandt folk, og en uspoleret ro falder over byen, mens dag bliver til aften.
På denne udflugt kan du tage med ud og opleve Rhodos fra havets overflade. Dagen byder på flere badestops nær Rhodos’ flotteste strande og midt i det turkis blå vand. Vi sejler på denne tur ned langs østkysten, hvor der 4 gange i løbet af dagen vil være mulighed for en lækker dukkert i det skønne hav og desuden flere gange være mulighed for at tage på udforskning blandt de mange klipper der er at finde i områderne langs østkysten. Undervejs på turen vil der desuden være mulighed for at få lidt i maven, når der vil blive serveret noget lækkert græsk mad. Der vil under hele turen være god mulighed for afslapning, badning og hygge på båden – alt efter hvad man har lyst til.
Få vind i håret og fart over feltet, når du kører rundt i det smukke landskab på Rhodos smukke bjergsider.
Oplev en af Dodekanesernes perler, den smukke ø Symi. Dagen byder på en bådtur til Symi med to forskellige stop på øen. Første stop er i den charmerende havn, hvor der bliver mulighed for at udforske øen på egen hånd samt nyde en frokost på en af havnens lækre restauranter. Næste stop er ved Panormitis, hvor man besøger et gammelt kloster bygget på ruinerne af en tidligere byzantisk kirke. På Symi vil du få oplevelsen af en ægte, lokal græsk by på en lille, autentisk ø.
Rhodos byder på fantastiske dykkermuligheder, for nybegyndere og erfarne, ved øens østkyst. Tag med og oplev en fantastisk verden under havets overflade.
En snorkeltur kan varmt anbefales i det smukke og krystalklare hav, der omkranser Rhodos. Nyd en dag i det azurblå hav, og se om du kan spotte nogle af øens flotte fisk.
Information om pris på udflugten, udflugtens varighed, opsamlingssted samt øvrige praktiske bemærkninger vedr. udflugten oplyses på destinationen.
Mundbind er et krav i transportmidlerne på alle udflugter.
NB! Ved betaling med kort eller APP pålægges et administrationsgebyr på kr. 25 pr. transaktion.