Sardinien
Middelhavets smukkeste ø – beliggende syd for Korsika og ud for Italiens vestkyst

Fakta

  • Sardiniens areal er 24.090 km²
  • Øens største by er Cagliari
  • På hele øen bor ca. 1.6 mio
  • Sardiniens højeste punkt er Punta la Marmora, 1.834 m
  • Her får man et utal af enestående og uspolerede
    strande
Sardinien
Middelhavets smukkeste ø – beliggende syd for Korsika og ud for Italiens vestkyst

Fakta

  • Sardiniens areal er 24.090 km²
  • Øens største by er Cagliari
  • På hele øen bor ca. 1.6 mio
  • Sardiniens højeste punkt er Punta la Marmora, 1.834 m
  • Her får man et utal af enestående og uspolerede
    strande

Historie

Sardinien (Sardegna på italiensk) er Middelhavets næststørste ø, som er velegnet til en afslappet ferie med sol og strand.

I landsbyer og småbyer lever kunsthåndværk og traditioner sammen med en fortryllende natur. Sardinien har haft en omtumlet historie, og har været invaderet af fønikere, Kartago, Romerriget, Genova og Pisa, Spanien og Østrig, som alle har haft deres epoke på øen. Grundet Sardiniens gode beliggenhed midt i middelhavet med Afrika i syd, det italienske fastland i øst, Frankrig og Spanien i nordvest, har øen været oplagt for besættelse.

Kongeriget Sardinien blev oprettet i 1720. Fra start var kongeriget både øen Sardinien og Nordvestitalien. I 1796 fordrev franske tropper kongen fra fastlandet. Frem til 1814 bestod kongeriget derfor kun af øen Sardinien. I 1814 får Sardinien sine områder på fastlandet tilbage, og da Italien blev samlet til et land i 1861, blev kongen af Sardinien, kongen af hele Italien. Af historiske monumenter finder man alt fra stenaldergrave og romerske templer til landkirker og vagttårne fra middelalderen, catalanske paladser og spanskinflueret malerkunst og selvfølgelig de berømte Nuraghe fæstninger, som præger øen i stor stil. Hele øen emmer af historie.

Det sardiske landskab er efter manges mening barskt og bjergrigt, men giver dog plads til olivenlunde og andre opdyrkede områder i dale og på skråninger. Den uberørte natur er visse steder den rene vildmark.

Sardinien er et naturligt valg for besøgende, som søger smukke, uberørte strande og krystalklart vand, som kan nydes i ro og fred. De fleste strande er naturstrande, og de sardiske kyster er meget afvekslende. Høje klipper viger pludselig pladsen for brede sandstrande og tilsyneladende helt uberørt natur veksler med udbygget luksusturisme.