Sardinien
Middelhavets smukkeste ø – beliggende syd for Korsika og ud for Italiens vestkyst

Fakta

  • Sardiniens areal er 24.090 km²
  • Øens største by er Cagliari
  • På hele øen bor ca. 1.6 mio
  • Sardiniens højeste punkt er Punta la Marmora, 1.834 m
  • Her får man et utal af enestående og uspolerede
    strande
Sardinien
Middelhavets smukkeste ø – beliggende syd for Korsika og ud for Italiens vestkyst

Fakta

  • Sardiniens areal er 24.090 km²
  • Øens største by er Cagliari
  • På hele øen bor ca. 1.6 mio
  • Sardiniens højeste punkt er Punta la Marmora, 1.834 m
  • Her får man et utal af enestående og uspolerede
    strande

ITALIEN - SARDINIEN

REJSELEDER BLOG FRA SARDINIEN

Primo Tours rejseleder blog bliver skrevet af vores rejseledere på Sardinien.

Primo Tours rejseleder blog bliver skrevet af vores rejseledere på destinationerne. På denne måde sikrer vi, at de bedste "live" informationer kommer direkte fra vores rejseledere til vores kommende gæster. Følg med i vores rejseleder blog og læs om alt det, du ikke kan læse dig til andre steder.

Karen
22 år, fra Odense
Emma
21 år, fra Herning
Louise
18 år, fra Kjellerup

Farvel og på gensyn Sardinien

Skrevet af Karen 2017-08-10

Så sluttede det sardinske sommereventyr her på Sardinien. Vores allersidste gæster har vendt snuden hjem til Danmark, og der går et helt år før Primo Tours igen er til at finde på Arbatax Park resortet. Det år må meget gerne gå stærkt, da Sardinien er en fuldstændig magisk ø at tilbringe sin ferie på. Vi rejseledere har nydt alle de dejlige stunder med jer Primo Tours gæster.  Vi vil drømme os tilbage til bådturen, hvor vi har hoppet fra klipperne sammen med jer. Når vi har været på togtur ud i de høje sardiske bjerge.  Eller hygget os til vores vinsmagning under stjernerne. Desuden har vi nydt godt af det sardiske køkken, hvem ved, måske lever vi lidt længere ligesom sarderne, som er et de ældste folkefærd i verden,  efter at vi har spist efter sardiske normer. 

 

Vi håber, I har nydt jeres ferie her på Sardinien ligeså meget som rejseledere har nydt øen. At I er kommet helt ned i feriegear, fået spist en masse gelato  og at I har fået ladet batterierne helt op igen.  Vi ses forhåbentligt alle sammen til mere charterferie hos Primo Tours næste sommer. Af hjertet tak for alle de gode oplevelser!

Solskins hilsner

Jeres rejseledere

Emma og Karen

 

 

Is is is!

Skrevet af Karen 2017-07-23

Hvis der er noget italienerne mestrer, så er det is. Deres gelato er kendt i hele verden, og man kan roligt sige, at den bestemt ikke skuffer. Hernede på Sardinien elsker vi også gelato, og vi elsker at dele de ting, vi elsker med vores kære gæster. Så om søndagen samles vi omkring poolen på Borgo og konkurrerer i is-smagning. Alle børn er inviteret til det gratis arrangement. Her forsøger vores kære gæster at gætte smagen på de forskellige is – er det nutella is, er det stracciatella eller er det chokolade? Vores kære gelato mand sørger for gode præmier til de bedste is-kendere, men uanset om man vinder eller ej, er der garanti for solskin, dejlig gelato og højt humør. Så kommer I til Sardinien og besøger os, så husk at meld dig til den gratis konkurrence hos din rejseleder.

Vi glæder os til at se jer og til at åbne jeres øjne, hjerter og smagssanser for verdens bedste is på verdens bedste ø!

Is hilsner 

Jeres rejseleder

Karen 

På egen hånd i Bosa Sardiniens svar på Firenze

Skrevet af Karen 2017-07-10

To timer og tyve minutter tager det med bil fra Arbatax resortet at nå byen Bosa. Byen er kendt for sine smukke huse, der er malet i pink, lilla, azurblå og orange. Bosa kaldes for Sardiniens mini Firenze. Bosa har ligesom Firenze nogle utrolig charmerende små gader, maleriske cafeer og små butikker. Denne formiddag vi ankommer, sidder de lokale i skyggen på en fortorvscafé med dagens første espresso, og hilser på os med et “ciao bella” til Emma og jeg. Mere lokalt bliver det ikke.


Det første man skal gøre, når man ankommer til Bosa er gå på udflugt i den ene mere charmerende gade end den næste, hvor vasketøjet hænger til tørre langs alle gadernes altaner, og hvor der i baggrunden, lyder små skramlen fra bestik og tallerkner, når de sardiske familier samles til dagens frokost. Desuden skal man gå en tur langs floden Temo, hvor små fiskerbåde ligger på land, og nyde den lettere kølige vind.


Dagens første pizza spiser vi i den centrale del af Borsa, som er ‘Piazza Constituzione’ og 'Piazza IV Novembre’. Pizzaerne er som de skal være tynde og sprøde. Tjenerne er som italienske tjenere er bedst, de sørger for at alle kvinder er forsynet med rigeligt væske, og de vil hellere spørge tre gange, om Emma og jeg nu er sikre på, vi har bestilt nok drikkevarer, end at vi skal mangle noget, det er italiensk service, når den er bedst!


Med fornyet energi begiver vi os til Malaspina borgen. Borgen ligger på toppen af Servallebjerge. Det koster 4 euro at se borgen indefra, men man kan sagtens nøjes med at nyde den utrolige smukke udsigt herfra udover Bosa by og floden Temo. Bosa er et besøg værd, hvis I er på tur nordpå Sardinien, og I gerne vil opleve den lokale sardiske charme som gemmer sig overalt i byen.

Ferieglade hilsner 

Karen 

Kaptajn for en dag!

Skrevet af Clara 2016-07-29


Forestil dig din helt egen gummibåd, vind i håret, solen i ansigtet, hænderne på roret og krystalklart vand så langt øjet rækker. Så har du en dag på Sardinien med egen båd. Her er det nemlig muligt at leje sin helt egen gummibåd, give den gas og se øen fra søsiden, hvor den gør sig allerbedst.


Om det skal være en hel eller halv dag, hvor stor båden skal være, og hvor turen går hen, bestemmer du helt selv!
De smukke strande nord for Arbatax park resort er mildest talt betagende og fortryllende. Disse strande kan man kun nå fra vandsiden. De høje klippevægge tårner sig majestætisk op fra havoverfladen og gør, at strandene er isolerede og unikke. Cala Luna, Cala Mariolu, Cala Goloritzé og Cala Gabbiani er bare få af de strande der ligger på den dramatiske kyst. Her er stenene helt hvide og lavet af kalk, derfor giver de havet en helt speciel azurblå farve. Man behøver ikke dykkerbriller for at se bunden, når man sejler langs strandene. Kaster man lidt brød i vandet, går der ikke mange sekunder før flere forskellige fisk kommer op til overfladen for at spise. Dette er en perfekt mulighed for at tage svømmefødder og dykkerudstyr på, og hoppe ned til de farverige fisk.


Efter mange timer i solen, kan man godt have brug for at blive kølet ned og komme ind i skyggen. Der ligger en 3 km lang grotte gemt væk i mellem de mange strande. Her kan man tage en guidet tur på en times tid, hvor man ser de store fascinerende og flere millioner år gamle stalagmitter, og så er det selvfølgelig også skønt at komme ind og gå rundt, hvor temperaturen ikke når over 15 grader. Grotten kan man sejle til, cirka en times tid fra Arbatax.


Er man mere til sandstrand og afslapning på solstole, kan man sejle sydpå fra Arbatax park resort. Her finder man strande som Lido Di Orri og Cea beach, hvor man har udsigt udover Arbatax halvøen. Italienerne er selv helt vilde med disse strande, så kommer man i weekenden, kan man se lokale familier holde fri og nyde solen.


At leje båd er helt klart noget, jeg vil anbefale, når man er på ferie i disse smukke omgivelser!

 

Arbatax park resort - her har vi alt

Skrevet af Clara 2016-07-14

Her på resort Arbatax park foregår der alverdens ting! Vi har vores helt eget animationsteam som hver dag underholder med dans, leg, konkurrencer og store flotte shows om aftenen. Vi elsker at deltage i deres aktiviteter, og det bedste er, at alt er helt gratis for vores Primo Tours gæster!
En typisk morgen her på Sardinien starter for os med en lækker morgenmadsbuffet. Tidligt på formiddagen er de første gæster allerede sprunget på hovedet i den kølige swimmingpool. Solen bager fra en skyfri himmel og den kølige hav vind blæser mellem parasollerne. Vores gæster er glade, vejret er skønt og det er ferie! Stille og roligt begynder musikken at spille fra højtalerne og vi præsenterer dagens program i mikrofonen. Det er jo morgen, og vores gæster er på ferie, så hvad er bedre end lidt udstrækning ved poolen til afslappende musik? Selvfølgelig skal vi bruge vores lækre pool, så i løbet af dagen bliver der afholdt vandgymnastik eller vandpolo. Efter den obligatoriske siesta, går salsalektionerne i gang, med vores helt egen private danseinstruktør. Vi guider har allerede lært grundtrinnene, og selvfølgelig har vi hevet alle vores gæster op til dans.  Selvfølgelig har vi haft tv'et igang, når der har været EM fodboldkampe. Vi har haft god stemning, hygge, drinks og dog knapt så glade italienere :-)


Et af de mest populære arrangementer - måske også vores yndlings - er børne disko. Vi er blevet mestre til de forskellige danse, og vores skønne gæster er mindst ligeså gode! På både hotel Borgo, Dune og Telis foregår der aktiviteter hver dag for store og små.
Fredag aften er sardinsk aften - her kommer lokale dansere til, små lokale boder bliver sat op, hvor man kan købe alt lige fra lokale oste, traditionelle smykker, lækker olivenolie og flotte spækbræder. Vi er jo på Sardinien, og noget sarderne er rigtig gode til, er at lave mad! Derfor fyrer vi op for grillen og steger helstægt pattegris, som alle får lov til at smage. Grisen har stået i flere timer over ilden, så kødet bliver helt mørt og lækkert.


Der er muligheder nok på Arbatax park resort!


De første oplevelser med sæsonens første gæster

Skrevet af Karen 2016-07-01

Tirsdag formiddag den 28/6 ankom de første gæster i Cagliari lufthavn. Clara, Line og jeg glædede os enormt meget til at tage imod de bedste gæster. Vi både kiggede og lyttede, og pludselig var ankomsthallen fyldt af dejlige Primo tours gæster. Fra Cagliari til Arbatax kom vi, og det er altid et skønt syn at møde alle de skønne ferieglade danskere ved poolen, på stranden, på udflugt eller i restauranten og få en dejlig snak om Sardinien. Kuløren bliver kun flottere og flottere hver dag. Torsdag havde Line og jeg den skønne fornøjelsen at få lov til at plaske rundt i svømning poolen med alle børnene. Vi fik både øvet vores bombe udspring, dyrelyde og haft vandkamp. Vi ved faktisk ikke om det er børnene, eller os der nød det mest. Både Line og jeg er enige om at en tur i poolen hver dag med alle de dejlige vandhunde det kunne vi godt tænke os. Fredagens program bød for mange af vores gæster på sejltur i gummibåd med Line, og ud og se de smukke sardinske strande. Vi guider glæder os rigtig meget til at høre, hvad gæsterne synes om bådturen. Indtil videre er det kun os der har prøvet den i år, og vi synes at bådturen både har aktion, naturoplevelser, sjov og ballade og selvfølgelig afslapning ved de smukke strande, Sardinien har at tilbyde!

- Karen, Primo tours 

Med det Grønne Tog på udflugt ud i den sardiske natur

Skrevet af Karen 2017-08-07

Sardinien gemmer på en masse historie og oplevelser, og er man til naturoplevelser og historie, så skal I tage med på vores udflugt med det lille grønne tog.

Toget tager os ud i den sardiske natur, hvor vi på første stop skal besøge spøgelsesbyen 'Old Gairo', der står helt tom. Byen blev forladt efter anden verdenskrig, da sarderne fra regeringen fik tilbudt bedre boliger i nabobeyn til 'Old Gairo'. Den by de tidligere borgere flyttede til hedder i dag også 'Gairo' men forskellen er at den nye by Gairo, der bor der mennesker. Spøgelsesbyen har bidraget med en masse materialer til hotel Borgos døre, vinduer og altaner. Alle døre, vinduer og altaner stammer fra spørgelsesbyen. Det er meningen at hotel Borgo skal bringe en tilbage til en traditionel sardisk landsby.

På togturen besøger vi også en grotte, som befolkningen siden 1960'erne har vidst har eksisteret, men de har bare ikke haft penge til at undersøge den. I 2009 lykkedes det endelig at få tilgang til grotten. Den gemmer på en masse historier og hemmeligheder. For inde i grotten ved man, at der er to gange, som stadig mangler at blive udgravet. En af gangene har intet naturligt ilt. Vi venter stadig i spænding på at kunne besøge den del af grotte, hvor der ikke er naturligt ilt.

Sarderne holder meget af store frokoster og en lille siesta, så det skal, vi selvfølgelig prøve. Derfor skal vi også smage en rigtig traditionel sardisk middag. Vi tager videre op i de sardiske bjerge, hvor vi i 900 meter over havet skal spise frokost. Her får vi en lækker antipasti, pastaretterne 'Culurgioni', der er en form for ravoli med katofler og ost og 'Malloreddos', som er gnochi med tomatsovs. Det er to typiske pastaretter fra Sardinien. I Italien spiser man ikke kulhydrater og proteiner sammen, da italinerne mener, at man ikke optager al proteinet fra kødet, hvis det blandes med kulhydrater. Desuden skal det siges, at italienere går rigtig meget i deres udseende, alt skal helst sidde så stramt som muligt. Desuden får vi det lækreste fårekød, der er stegt på grillen med lidt friske grøntsager til. Hele måltidet afluttes med espresso, sardiske kager, frugt og selvfølgelig likørerne 'Milto' og 'Lemochello'.

På hjemturen holder vi ind, og ser nogle af de utrolige høje og golde sardiske klipper. Vi går en lille tur op i klipperne, og her oplever vi at mærke det kolde gys inde fra klippervæggene, der i vores tankerne sender os hjem til en dansk sommer.

Mens toget vugger os hjem til Arbatax, kan trætheden høres og mærkes rundt i toget. Sardinien du tager os med storm, og du bliver ved med at overraske os!

Eventyr hilsner
Jeres rejseleder Karen

En på opleveren - gadefest i Arbatax

Skrevet af Karen 2017-07-19

Selvom der er rig mulighed for underholdning på selve resortet om aftenen,  så hænder det også, at de lokale arrangerer en festlig aften i selve Arbatax by. I sidste weekend havde byen arrangeret en festlig markedsplads og gadefest i Arbatax. I boderne kunne man købe forskellige spiselige specialiteter og ting fra Sardinien.  Alle de lokale var troppet op til en sludder med deres venner, få lidt at spise og selvfølgelig drikke en ‘aperol spritz’, der er Italiens national drink nummer et.


Da sarderne er katolikker,  er det naturligt at ære og fejre den hellige jomfru Maria, når der foregår noget festligt.  Derfor havde de lokale tændt op med lys i deres kirken, og gik igennem byen med fakler. Men aftenens helt store afslutningsshow på aftenen var da de lokale dansede, mens de kastede enorme flag op i luften. Denne aften fejrede italienerne også, at det var Frankrigs nationaldag altså ‘Bastilledag’ i fredags den 14 juli. Dansen var til ære for alle de franskmænd, der var på ferie her på Sardinien, og derfor ikke kunne være hjemme i Frankrig og fejre dagen.  Deres dans var utrolig imponerende, og intet flag blev tabt på jorden. Sejt!


Vi synes aftenen var meget vellykket og festlig. Det var utrolig sjovt at opleve en rigtig sardinsk byfest.


Sardinske hilsner

Jeres rejseleder

Karen

En aften i selskab med det autentiske Sardinien

Skrevet af Emma 2017-07-06


Med sved på panden når vi endelig toppen og den fantastiske udsigt udover Arbatax by og resortet. På toppen ligger ‘Su Coile’, som er her, vi holder vores arrangement ‘Smag på Sardinien’ hver mandag aften. Her skal vi smage, opleve og lytte til det autentiske Sardinien.


For sarderne er det utroligt vigtigt at passe på deres normer og traditioner både i deres køkken og kultur. Hele aften foregår helt efter den sardinske ånd. Vi skal spise den lokale mad af stenborde og sidde på træstubbe. I baggrunden høres den lokale folkemusik, og måske hvis du har lyst, inviterer tjeneren dig med op til en lille dans? Selve ‘Su Coile’ ligger midt i dyreparken på resortet, så undervejs kigger der en vildsvins familie forbi til et visit, men de kigger kun, de har nemlig alt for travlt med at lede efter rester.


Generelt i Italien startes et måltid med en antipasti, og sådan en skal vi selvfølgelig også nyde. Antipastien består blandt andet af pane caresa, den lokale pecorino ost,  ricotta, pølse, spæk og lufttørret skinke. I Italien der blander man ikke proteiner med kulhydrater, da italienerne mener kulhydraterne forhindrer kroppen i at optage alle proteinerne fra kødet, hvis man spiser proteiner og kulhydrater samtidig. Man serverer derfor ikke kød og kulhydrater samtidig. Vi skal også smage de to pastaretter ‘Malloreddos’ og ‘Curlurgioni’, som kun serveres her på Sardinien. Aftenens helt store festmåltid er den her ‘porcheddu’, som er heltstegt pattegris på spyd. Aften afsluttes med nogle forskellige småkager, frugt og grappaen ‘Mierto’ og ‘Filu Ferro’


Mens aftenen skrider frem, forsvinder solen ned bag de sardinske bjerge, mens humøret og latteren kun stiger.  Med maven fuld af al den dejlige mad og vin, bevæger vi os tilbage til hotel Borgo, Telis og Dune. Endnu en dejlig aften i selsskab med verdens bedste gæster, vi glæder os allerede til næste gang, vi skal besøge ‘Su Coile

Mange hilsner herfra solrige Sardinien 

Emma, Louise og Karen

På egen hånd i Tortolì

Skrevet af Karen 2016-07-27


Arbatax resort byder på utrolig mange muligheder for at få oplevelser på egen hånd. Men det er også muligt på egen hånd at få oplevelser uden for resortet. Der går en bus et stenkast fra Arbataxs hovedreception. Bussen kører dig til Tortolì, og billetten koster en euro pr. tur. Tortolí er en skøn lille by, som byder på et lille udkast af butikker. Her kan sagtens få et par timer til at gå, ved bare at gå rundt og opleve den sardinske stemning. Det kan være du er heldig at støde ind i en lille lokal italiensk café, og få en sludder med en af de lokale over en espresso. Selvom du måske ikke kan italiensk, så har sarderne alligevel evnen til at få en til at føle at man forstår, hvad de siger.
I Tortolís gamle bydel kommer man helt tæt på den sardinske madkultur. Her ligger der en ostebutik, som har et bredt udvalg af sardinske oste. Mens du står og beslutter dig for, hvor mange forskellige oste, du skal have med hjem i kufferten, så nyd synet af skinker, som hænger ned fra loftet. Måske der også er plads til en skinke i kufferten?
Butikkerne i Tortolí er en skøn blanding af turistshops, tøjbutikker og små lokale sardinske butikker. Du kan være heldig at finde lækre sardinske boligting. Sarderne går meget op i at anvende traditionelle sardinske mønstre i en moderne kombination. De lokale elsker at fortælle og forklare, hvor hvert enkelt mønster stammer fra, og hvordan tingene laves.
Efter alle de indtryk og oplevelser, så kan det være at trætheden og sulten melder sig. Også her kan TortolÍ tilbyde diverse restauranter og cafeer. Du kan både få pizza, sardinske salater og steak mm. Til dessert, står man i et svært dilemma, skal man vælge tiramisu eller gelato eller måske begge dele? Det er jo ferie.
Efter et besøg i Tortolí, så kan man enten tage med den lokale bus tilbage til Arbatax resortet eller tage videre til Orri strand. Her er det skønt at holde en lille siesta. Det er det skønne ved Arbatax resortet her er der gode transport muligheder. Om man er til strand eller en lille bytur til Tortolí, så kan man nemt kombinere begge dele.

 

 

Vin skal drikkes hvor den produceres

Skrevet af Karen 2016-07-12

Sardinien kendetegnes specielt ved kultur, natur og gastronomi, derfor tager vi dig med til en god blanding af netop disse tre til søndagens vinsmagning. Vores vinsmagning foregår lige udenfor det skønne Arbatax resort på en autentisk vinbar der ligger i et typisk idyllisk Sardinsk landsby kvarter, omringet af smukke oliventræer. Vi bydes velkommen af ejeren Andrea som sætter en stor ære i sit fag og er en stolt lokal sarder. Under vinsmagningen vil vi sidde udenfor under stjernerne og oliventræerne mens vi smager én hvidvin og to forskellige rødvine. Hvidvinen hedder ”Karmis”, er produceret her i Ogliastra (hvor vores hotel ligger) og har en let, lækker og frugtig smag. Rødvinene vi skal nyde hedder ”Buio” og ”Essentija”. Buio vinen har en interessant historie - Carigarno druen fik en sygdom i rødderne for mange år siden, derfor måtte man importere en anden druesort for at kunne redde Carigarno druen. Denne lille historie uddybes naturligvis yderligere til vinsmagningen. Rødvinen Essentija er af druen Bovale. Det der kendetegner Bovale druen er, at dens smag og farve er betydeligt mere intens og kraftig end de fleste andre druer. Af denne årsag egner vinen Essentija sig specielt til fed mad, idet den har en rensende effekt, vinen har desuden en aroma som associerer solbær og regn.
Under vinsmagning vil vi nyde lidt traditionel antipasti til de forskellige vine for at rense ganen imellem de forskellige vine. Inden vi igen drager tilbage til Arbatax resortet, kan vi være så heldige, at få lov af Andrea til, at skrive en hilsen på en af de mange vinpropper som dekorerer søjlerne i vinbaren. Har du også lyst til at nyde de sardinske vine under åben himmel? Så tag med til den sardinske vinbar til en hyggelig aften!

Nu starter eventyret!

Skrevet af Line 2016-06-25

Da jeg for 9 dage siden så solen stå over bjergene på toppen af Arbatax for første gang, der vidste jeg, at denne her sommer bliver helt fantatisk. Mine kollegaer, Clara og Karen, og jeg så på hinanden og blev enige om, at ud af alle destinationerne primotours har, har vi fået den bedste! Min begrejstring for Sardinien er på ingen måde faldet siden, og selvom de fleste timer er blevet brugt på forberedelse til verdens bedste gæster ankommer, så har vores ture ud i den Sardinske natur, kultur og de mange traditioner givet et indblik i, hvad I som gæster kan glæde jer til.

Vi tog en tur på havet for at teste vores udflugt ''En eventurlig tur til søs'', og en vandhund som mig var allerede i det bedste humør, da vores speedbåd chaffør Marco gav gas, og vi langsomt så kajen forsvinde. Herfra så vi bjergene langs kysten stå højt og stolt, og kalk stenene som fortsatte ned i havet og gav det smukkeste skær af azurblå og grønne farver i vandet. Jeg var parat til at springe i lige dér, men da vi ankom til Cala Goloritzé, som er én af de strande der ligger på ruten, der troede jeg, at jeg var i paradis. Den smukkeste stenstrand i et indhak i bjerget. Her fik jeg min første tur i havet, og jeg var solgt. Da jeg senere på ugen læste på politikken, at de sardinske strande var kåret til de bedste i Europa, var jeg fuldstændig enig - de er helt unikke! Jeg kan slet ikke vente med at tage jer alle med ud på havet, og jeg har endda erhvervet mig et snorkeludstyr, så vi sammen kan udforske øens skatte endnu mere.

Jeg er en vandhund - ja, men jeg er ligeså meget en kultur hest, så da det igen var tid til en udflugt og verdens bedste chef, Clara, fortalte at i dag skal vi til Orgosolo, var smilet på mine læber igen ligeså bredt, som dagene er lange hernede. Da vi ankom til Orgosolo og så væggene som alle er præget af politiske budskaber og smukke malerier, kunne jeg se på min kollega Karen, at jeg bestemt ikke var den største kulturhest i vores lille gruppe. Den gode fynbo var i sit es, og hun lyttede og tog alle informationer til sig med kyshånd. Vi spiste den bedste frokost hos fårehyrderne på marken, og allerede da vi ankom, kunne vi dufte de friske grise på grillen. Hyrderne er et facinerende folk, og vi gik derfra både mætte og godt underholdte. Karen er mere end parat til at tage jer alle med rundt i den Sardinske kultur, og give jer verdens bedste oplevelse!

Jeg kunne skrive om Sardinien og alle dens små skatte i evigheder, men sandheden er, at jeg nok alligevel aldrig ville blive færdig, men det gør ikke noget - for hver dag hernede får jeg en ny oplevelse til gemmeren, og jeg behøver ikke at skrive dem ned - man glemmer dem aldrig. Om det er naturen, kulturen, traditionerne eller det herlige italienske folk her på Arbatax, så står hele Sardinien klar til at give Primos gæster en rigtig go' ferie!

Mine kollegaer og jeg kan slet ikke vente til, at I kommer og præcis i dag, da vi spaserede en eftermiddag ned til klippestranden ved Borgo, snakkede vi igen heftigt om alle de ting, vi skal lave med vores gæster, og vi smilte hele vejen derned. Vi har nu holdt hinanden ud i 9 dage, og det har på ingen måde været svært - men hold nu ferie hvor vi glæder os til at se jeres ansigter i lufthavnen på tirsdag. Rigtig go' flyvetur og på gensyn.

Line, Primotours

 

 Mine herlige kollegaer og jeg på Cala Mariolu

 

Tag med på vinsmagning hos Andrea

Skrevet af Karen 2017-08-07

Her på Sardinien har vi hver torsdag aften vores vinsmagning. Sardiske vine har i mange været en underdog på vinmarkedet, da det oftere er fastlandet Italien, man mest forbinder med vin. Men de sardiske vine har oplevet et gennembrud på vinmarkedet inden for få år, og vi skal selvfølgelig være med på dupperne og smage på de sardiske vine.


Vores vinsmagning forgår på vinbaren 'Incontro Divinio', der ligger 10 minutters gang fra Arbatax Park resortet. Ejeren Andrea er utrolig sød og charmerende, og han er utrolig stolt at være sarder og at passe på de sardiske traditioner og vine. Hvis man vil ind på den sardiske kultur, så skal man besøge Andreas vinbar, for det bliver ikke mere lokalt end hos ham.

Til vinsmagningen får vi serveret to forskellige hvidvine og to forskellige rødvine. Vine fra Sardinien har generelt en høj alkohol procent, og de har en meget kraftige drue. Sarderne mener, at fordi deres vine har en høj procent og er meget stærke, så undgår man at få hovedpine dagen efter. Det er altid til stor morskab for vores dejlige gæster, hvem der kan gætte den korrekte alkohol procent. Vores vinmsmagningen forgår under åben himmel og mens vi smager os igennem, de forskellige sardiske vine, dukker stjernerne stille og roligt frem.

I skal tage med til vinsmagning, hvis I elsker vin og gerne vil blive klogere på Sardinien.

Mange hilsner
Jeres rejseleder
Karen

Into the Blue - på bådtur med Primo Tours

Skrevet af Karen 2017-07-16

Sardinien er kendt for at have det reneste og klareste vand i hele Italien. Man har ikke oplevet Sardinien rigtigt, hvis man ikke har oplevet en tur til søs på Sardinien, og set øen fra havet.

Primo Tours har hver uge udflugten ‘Into the Blue’.  På turen besøger vi Italiens anden flotteste strand ‘Cala Mariolu’, grotten ‘Grotta del Fico’ og ‘Cala Luna. På udflugten er der rig mulighed for at enten at snorkle eller prøve kræfter med at dykke mod betaling. Man kan også bare nyde paradiset, det turkise vand eller komme helt ned i ferie tempo. Billederne taler næsten for sig selv, Sardinien har virkelig nogle maleriske strande!

De bedste hilsner

Jeres rejseleder 
Karen

Team Sardinien 2017!

Skrevet af Emma 2017-07-02

Nu er vi endelig kommet på plads på vores skønne Sardinien, så dette lille blog indlæg har vi ventet længe på at kunne skrive. Vi har været i gang hernede i en lille uges tid, og ugen har gået på at fortælle og vise vores mange gæster om skønne og smukke Sardinien. 

Inden vi fik gæster herned havde vi rigtig travlt med at få styr på det hele, men det fik vi, og da vi så endelig fik gæster, var det bare den bedste følelse. En opstart er altid stressende, men det er det hele værd, når vi ser smilet på vores nyankomne gæster. 

I år vil i blive mødt af tre rejseglade piger, hvor vi forhåbentligt kan være med til at gøre ferien til en uforglemmelig en af slagsen. Vores mål er i hvertfald at gøre hver en ferie speciel for alle gæsterne - ingen skal føle sig overset.

Hvis I har planer om at besøge os på Sardinien i løbet af sommeren, så kan I glæde jer til at opleve storslået natur, fantastiske strande, vanvittig godt vejr og lækre smagfulde is - alt (der i følge os) skal være med til at det bliver en rigtig go' ferie.

Hvis I ikke allerede har booket jeres rejse hertil må I ikke fortvivle, der er stadig enkelte ledige pladser på udvalgte afgange, så skynd jer at klik på "bestil" knappen!

I løbet af sæsonen vil vi herinde skrive om vores hverdag, gæsternes hverdag og alt hvad vi ellers finder relevant. I kan også allerede nu læse opslag fra de tidligere sæsoner. 

Derudover kan i under fanen "stil et spørgsmål" stille et spørgsmål direkte til os rejseledere, og så svarer vi på det hurtigst muligt.

For nu vil vi ikke skrive meget mere, men vi vender fluks tilbage med mere på hjertet. 

Vi glæder os til at tage i mod jer i løbet af sæsonen!

Mange solrige feriehilsner fra
Jeres rejseledere
Louise, Karen & Emma

En fantastisk oplevelse under overfladen!

Skrevet af Line 2016-07-23

På arbatax park resort findes alverdens muligheder. En af de rigtig fede af slagsen, er dykkercenteret på stranden. Her kan man, mod betaling, komme under havoverfladen med trykflaske. Jeg var 7m under vand for første gang i søndags, og hvilken oplevelse! Efter ca. En times undervisning i trykudligning, tegn og tømning af vand i brillerne, var jeg klar. To meget professionelle instruktører tog mig med ned til havet, hvor vi forsvandt ned i dybet. Oplevelsen var en af de største i mit liv, og da jeg sad på bunden, og instruktøren pegede op ad, kunne jeg skimte lyset fra solen og følte mig som en verdenskvinde. De små farvestrålende fisk over det hele, en blæksprutte på vej i skjul og en enkelt søslange krydsede min vej, og her kunne jeg have brugt flere timer. Jeg anbefaler alle vores vand-glade gæster en tur under overfladen med de herlige instruktører på Arbatax dykkercenter.

 

Jeep tur i bjergene

Skrevet af Clara 2016-07-06

Sardinien byder på alt lige fra fortryllende strande, lækker italiensk mad, bjergrigt landskab og imødekommende lokale til afslapning og underholdning på det flotte Arbatax resort, hvor alle vores gæster er så heldige at bo.

Dog er noget af det jeg elsker aller mest ved Sardinien den vilde natur, spændende historie og geologiske vidundere. At tage på tur ud i det blå og opleve det rigtige Sardinien skal selvfølgelig gøres i egen privat jeep. Med et kamera og højt humør tager vores chauffør os med ud på eventyr dybt ind i det bjergrige landskab. Her kommer vi til flotte udkigspunkter, får et glimt af, hvordan de lokale fårehyrder lever i bjergene og selvfølgelig skal vi skrue tiden mange tusinde år tilbage og gå på opdagelse i "Nuraghe" ruinerne, som man kun finder her på Sardinien.

Denne tur er for alle nysgerrige sjæle der vil blive klogere på den sardinske historie og opleve de steder, man ikke selv kan finde på egenhånd!

Jeg er ihvertfald solgt :-)

 

 

Mæææ’gtig sjovt

Skrevet af Sara 2015-07-29

Her på Arbatax resort, er der et stort animationshold som består af unge med særlige talenter indenfor blandt andet dans, musik, tryllekunst, fitness og komik. De laver spændende programmer og sjov med os hver eneste dag. Eksempelvis laver de konkurrencer hvor man kan vinde is, t-shirts mm. De laver vandgymnastik flere gange dagligt hvilket virkelig er noget både gæster og vi guider holder meget af at deltage i. Om aftenen laver de børnedans ved amfiteateret og derefter et større show hvor jeg personligt ofte direkte får gåsehud af deres talenter! Animationsholdet bliver i løbet af ferien ens bedste ferie venner, og selvom de ikke taler hverken dansk eller engelsk specielt godt er de altid super søde til at prøve at forstå hvad man siger og elsker at lære små danske fraser. Hver dag følger en af animatorerne børn og barnlige sjæle op i resortets store dyrepark så vi kan se vildsvin, strudser, heste, kæmpefår og selvfølgelig de sardinske mufloner – jeg synes personligt at muflonerne ligner en blanding af en ged og en vædder, men i virkeligheden er det faktisk en underart af får. Vi guider vil rigtig gerne med på dyreturen så vi har i år besluttet, at vi tager med hver lørdag – man får nemlig mulighed for at gå ind i en indhegning hvor der er små pony’er, få dage gamle bjerggeder, hundehvalpe og æsler! Dyrene i indhegningen er enormt kælne men specielt de nyfødte geder og æslerne elsker når vi kommer og kæler for dem eller fodrer dem med majs og sutteflasker. Sidst vi var der, var der en af de små bjerggeder som lød som om den græd da vi gik – og forleden var der et æsel som faldt i søvn ovenpå en gæst mens han nussede det. Turen er helt gratis og specielt børnene nyder den så meget, at de tager med flere gange i løbet af ferien. Dette er bare en bid af den italienske underholdning som animations holdet laver for os hver eneste uge!

På egen hånd i hovedstaden Cagliari

Skrevet af Karen 2017-07-29

Sardiniens helt egen hovedstad Cagliari er bestemt et besøg værd, hvis du har mod på at leje en bil og på egen hånd besøge byen. Cagliari ligger to timer og tyve minutter fra Arbatax Park resortet. Byen har 166.000 indbyggere, og hvis du drømmer om at opleve en enkelt dag eller dage i en storby under din ferie her på Sardinien, så er Cagliari lige dig.

Parkér din bil i området omkring 'Piazza Yenne' eller 'Piazza Matteotti', her kan du enten parkere mod betaling eller være heldig at finde en gratis parkeringsplads. Parkeringsområdet er tæt på centrum.

I centrum kan du finde både helt lokale butikker eller hightstreetkæder som 'Zara' eller 'Mango'.
Når du besøger byen, skal du ikke snydes for den flotte udsigt udover Cagliari. Alle butikker og cafeer ligger i bunden af byen, mens den gamle bydel og Cagliari's katedral ligger på toppen. Mens du med sved på panden vandrer mod toppen af Cagliari, passerer du også byens amfiteater og den ene mere charmende gade end den anden. Vores favorit gade er gaden 'Piccioni', hvor hele gaden er fyldt op med flotte planter og blomster, og hvor biler ikke må køre igennem. Det specielle ved denne gade er, at man hvert år afholder en konkurrence om hvem, der har den smukkeste blomst/plante. Derfor vil I måske også opdage tal, der hænger rundt omkring, og det er altså de blomster, der deltager i konkurrencen.

Efter udflugten til toppen er der brug for at fylde depoterne op. Vi besøgte gelateriaet 'Artigianale' der ligger i gaden 'Via dem Mercato Vecchio 3' her får du ægte sardisk is. Gelateriaet laver is med sardiske ingredienser og lokale delikatesser. Prøv deres is med ricotta, honning og safran eller hvid chokolade, nødder og kokos. Du skal heller ikke snydes for at opleve Cagliaris flotte havn, hvor den ene store båd efter den anden ligger til land.

Man kan ikke tage fra Cagliari uden at have spist en god pizza. Sarderne deler deres pizza'er op i de traditionelle tynde, klassiske pizza'er, som er utrolig velsmagende, men har du mod på at eksperimentere mere, skal du spise på 'Civico 8'. Her leger de med de tradtionelle pizza ingredienserog prøver nye smagsvarianter af, men der er samtidig også muligt at få en klassisk pizza , men hvor der er kræset om ingredienserne. Pizzaerne bages i stenovn, og mens man venter i spænding, kan man følge med i hele forløbet. Vi prøvede en pizza men kogt skinke, syltede løg, ruccola og mozzarella og en med mozzarella skinke og tomat. En utrolig vellykke dag i Cagliari og vi glæder os allerede til næste gang, vi skal besøge byen.

Mange feriehilsner 

Jeres rejseledere 

Emma og Karen 

Det spanske Sardinien - Alghero

Skrevet af Emma 2017-07-13

En anden fantastisk by, der findes her på smukke Sardinien er byen Alghero. Den ligger ovre på nordvest kysten. Alghero er helt speciel fordi, at den engang var invaderet af spaniere. Denne periode har sat et tydeligt præg på det Alghero, vi kender, og det kan man se ved at catalansk (altså spansk) er ligeså officielt et sprog i byen som italiensk og sardisk. Flere af gadenavnene er også stadig skrevet på catalansk. 

Byen blev anlagt ved en havn i 1102 af Doria familien der stammede fra Genova. De styrede byen i flere hundrede år. Først i 1353 blev ejerskabet skiftet, da Alghero blev indtaget af Bernardo de Cabrera fra Aragonien. Dette var indbyggerne i Alghero ikke glade for, og de endte med at dræbe kommandanten for garnisonen. Dette svarede Spanien tilbage på ved at sende en flåde på 100 skibe og med 12.000 mand. Spanien vandt over Algheros indbyggere. Spanien koloniserede altså Alghero og gjorde den mere spansk/catalansk. Det betød desværre også, at utrolig mange af de lokale måtte pakke deres ting sammen, forlade deres hjem og i stedet kom familier fra catalonien til. De styrede byen i næsten 400 år, og døbte også byen "Barcelonetta", hvilket betyder "Lille Barcelona"

Byen er meget turistpræget - især i højsæson som ligger i juli og august, her kan indbyggertallet i Alghero stige op til det firedobbelte ift. det normale. Alghero er kendt for at være en meget stolt og selvstændig by. 

Når man besøger Alghero skal man helt sikkert bevæge sig ned mod havnen og se de berømte havne vægge. Denne mur blev bygget rundt om den gamle bydel for at beskytte mod fjender der kom til fra søs. 

Vi kan klart anbefale at tage et smut forbi smukke Alghero, eller bedre kendt som Lille Barcelona.

Mange solrigeferiehilsner fra
Jeres rejseleder
Emma

En afslutning på eventyret!

Skrevet af Line 2016-08-01

Så er vores sidste uge med verdens bedste gæster ved at lakke mod enden, og vi begynder så småt at kunne tænke på at vende snuden hjemad mod landet, hvor regnen er en del af påklædningen og yndlingsretten er mors mad. For os tre guider har det været en fantastisk højsæson her på Sardinien, som både har budt på glade gæster, sol, vand, strand, is, en masse sardinsk kultur og natur og et hav af gode historier. Vi har nydt alle vores udflugter, måltider og gode stunder med alle jer herlige børn og voksne, og vi håber, at I har nydt det ligeså meget som os. Vi ses forhåbentligt alle sammen til mere charterferie hos Primo Tours næste sommer. Af hjertet tak for alle de gode oplevelser!

Solskins hilsner og skulderklap Karen, Clara og Line.

 

 

 

Tog tur – ud i det blå!

Skrevet af Clara 2016-07-18

Findes der noget bedre end vind i håret og lokal sightseeing? Tag med ud i det blå i vores eget lille private tog der tager os med ud for resort Arbatax park. Vi skal opleve det autentiske Sardinien, når vi tøffer til Tortoli – den lille hyggelige by der ligger kun 5 km fra resortet. Her kører vi gennem de små snoede gader, ser den gamle bydel og selvfølgelig de lokale sardere der nyder livet i solen.


Det absolut smukkeste og mest imponerende ved hele Sardinien er havet! Krystalklare blå nuancer, farverige fisk og sand mellem tæerne, det er kun få ord til at beskrive det tyrkisblå hav, som vi her på Sardinien er så heldige at være omgivet af. Vi kører ud langs kysten, hvor vi vil have smuk udsigt udover bugten syd for Arbatax park resort. Her finder man den berømte ”Orri beach”, som vi på resortet er så heldige at have en båd ud til hver dag. Båden sejler som regel om formiddagen og med i billettens pris er der sol stole og parasoller.


På togturen kører vi forbi ”Porto Frailis”, den strand der ligger tættest på resortet. Denne lille hyggelige bugt oser af charme, hvor italienske lokale feriegæster solbader i sandet. Her ligger et pizzaria med sprøde og smagsfulde stenovnspizzaer, som man kun finder i Italien. Hotellet ”La Bitta” ligger lige ud til stranden og huser en fiske restaurant, hvor der hver dag serveres frisk fisk. I restauranten sidder man med den flotteste udsigt udover det blå hav og stranden. Porto Frailis strand ligger kun 20 minutters gang fra resortet og er helt klart et besøg værd!


Turen er slet ikke slut endnu – vi kører videre til havnebyen Arbatax der ligger lige nedenfor resortet. Arbatax by er ikke stor, men det gør den slet ikke kedelig. Her finder man en række gode restauranter, selvfølgelig de klassiske pizzariaer og isboder, men en af mine favoritter er fiske restauranten ”Marina Di Arbatax” der ligger lige i havnen omringet af de små lystsejlbåde. Her serveres fine fiske – og kødretter. Så hvis man vil ud for resortet og spise en dag, har Arbatax by mange muligheder. Denne weekend har der været marked på hovedgaden i byen, hvor der i de små boder blev solgt souvenirs og sardinske specialiteter.
Vi kører ud ved molen i Arbatax og ser den berømte ”Rocca Rossa” – rød sten betyder det oversat fra italiensk. Her springer folk fra de kuliselignende røde sten og ned i det afkølende hav. Her har vi en flot udsigt udover nordkysten, hvor bjergene tårner sig op fra havoverfladen og de små bjerglandsbyer kamuflerer sig ind i klippevæggene.
En hyggelig køretur ud i det blå, er en tur for hele familien!

Sardinsk aften er alt for hyggeligt!

Skrevet af Line 2016-07-02

Klokken nærmer sig 20.30, det er onsdag og i aften er min yndlingsaften på hele ugen. I aften går to ting jeg elsker rigtig højt op i en højere enhed; jeg skal være sammen med verdens bedste gæster og spise lækker traditionel sardinsk mad.

Forestil jer i står på toppen af Arbatax halvøen, i spejder ud over det blå hav, omkring jer er grønt så langt øjet rækker, solen står smukt over bjergene og solnedgangen melder sin ankomst. Omkring dig står store stenborde, dækket op til den helt store middag. Lidt stille musik toner ud af ghettoblasteren og ’’Su Coile’’ italienske mad-mamma smiler stort og hilser alle velkomne. I det fjerne kan man dufte grisen på grillen, og stemingen gør det svært ikke at være hundrede procent i øjeblikket.

Vi går til bords og første serveres der lækre sardinske oste og pølser med hjemmelavet brød efterfulgt af traditionelle og hjemmelavede pasta retter – det ene måltid erstatter det andet, og det virker umuligt at gå har fra uden at være rigtig mæt. Min Kollega Karen sagde på vej hjem fra den Sardinske middag, at hun ikke havde spist så meget mad og gris siden juleaften, og stemningen var mindst ligeså god. Midt under maden besøger en gris og hendes grisling pladsen, børnene løber der over og hilser på, og baby grisen står og kigger nysgerrigt tilbage.

Den Sardinske aften er en kombination af alt det vi elsker Italien for, og som vi ser solen går ned over bjergene, slutter endnu en herlig dag i dette sardinske paradis som Arbatax virkelig er!

 

“Ohøj, Sardinien fra søsiden”

Skrevet af Sara 2015-07-29

Nu har vi været på denne Italienske perle i et godt stykke tid nu, og uanset hvor længe man er her, så vil der altid være ting der bliver ved med at imponere. I mit tilfælde, så kan jeg ikke undgå at få en “wauw oplevelse” hver gang jeg bevæger mig til søs. For mig er turene med gummibåd eller med vores store yacht en kæmpe oplevelse, da man oplever hvor smuk Sardinien er fra søsiden. Denne ø har en kystline, med masser af forskellige typer strande, men det mest imponerende er, de skjulte strande (Selvfølgelig er det ikke kun os med Primo Tours som har opdaget dem, der er også andre der har fået øje på den Sardinske skat). Disse Strande kan man kun besøge ved at gøre to ting 1. vandre, men det er rimelig varmt her i højsæsonen eller 2. Sejle til dem. På vejen fra Arbatax halvøen, hvor vi bor, kommer man i båd forbi utrolig høje bjergsider, det vil sige at man nogensteder sejler under en klippeside, som er mellem 100 - 400 m høje. Her føler man sig bare som en lille prik i vandet, når man kommer helt tæt på. Det er utroligt, hvordan naturen har skabt disse fantastiske snorelige vægge, som bare rejser sig fra vandet.
Når man sejler ud på vandet, sidder tæt på vandkanten, som en anden galionsfigur og tager et kig ned i vandet, inden man når de skjulte strande, så bliver man ligepludselig i tvivl om hvor man er. Det helt klare og azurblå hav, eller som nogen har kaldet det “pool farvet” vand, så tænker man slet ikke på at man blot er 2,5 timers flyvetur fra Danmark!
Når jeg tager på disse bådture nyder jeg sejlturen i fulde drag, der er ikke noget, som lidt vind i håret og noget sol på kroppen.
Hvis man tager til Sardinien og besøger disse strande, uanset hvilke nogen af dem. Så kan jeg ikke understrege dette nok, tag noget snorkel udstyr med! det er ikke bare fra strandende det er fantastisk, det er også når man dykker ned under vandet og opdager Sardinien også har et lille skjult rige med masser af små fisk og undervandsklipper. Vi har et lille trick for at få flere fisk med. Tag et stykke tørt brød eller kiks og smid ud i vandet når du ligger der og flyder rundt, så strømmer fiskene til og det giver nogen af de gode oplevelser her.
Man behøves faktisk ikke så langt væk for at opleve noget af dette, nej sejlturene ligger sølle 60 min. fra resortet, så der er ingen undskyldning for ikke at tage denne oplevelse med og få en
“Rigtig Go’ Ferie”

Gå tilbage til bloggen

VIDEOER FRA SARDINIEN

Er din mobiltelefon klar til ferie?
Skubber guiderne i vandet :-)
Gå tilbage til bloggen

BILLEDER FRA SARDINIEN

Gå tilbage til bloggen

SPØRG DIN REJSELEDER

Her kan du læse tidligere stillede spørgsmål. Klik på spørgsmålene for at læse mere. Du kan også selv stille spørgsmål ved at benytte formularen nederst på siden.

værelser

Spørgsmål:

Vi ankommer 1/8, er en familie på 5 og har et stort ønske om at have vores værelser tæt på hinanden, conenction rooms om muligt. Booking 667596. Mvh Lise


Svar:

Hej Lise  Vi har ingen værelser til tre der er connecting rooms, men vi vil selvfølgelig gøre vores for, at jeres værelser ligger tæt på hinanden  mvh Karen 

Værelsesønske på Borgo

Spørgsmål:

Vi ankommer 1/8, er en familie på 5 og har et stort ønske om at have vores værelser tæt på hinanden, conenction rooms om muligt. Booking 667596. Mvh Lise


Svar:

Hej Lise, Tusind tak for din henvendelse. Der er desværre ikke nogen værelser til 3 personer der har connecting door til værelser med 2 personer. Dog skal vi gøre vores aller bedste for at få jer til at bo så tæt på hinanden som muligt. Vi glæder os utrolig meget til at få jer herned.  Vi ses snart. Venlig hilsen Jeres rejselederEmma

Udstyr på værelser

Spørgsmål:

Hejsa Hvordan er værelserne udstyret med hensyn til elkedel, krus, knive osv ?


Svar:

Hej Mette Der er ikke elkedel, knive, krus eller andet køkkenudstyr på værelset.  mvh Karen 

Udforskning af området

Spørgsmål:

Vil gerne ud at udforske lidt mere end borgo området. Var på sardinien sidste år og oplevede at parkering var et ret stort problem.


Svar:

Hej Heidi  Det koster for en dag at leje en bil 74 euro  i kategori B. Det koster en euro pr. tur at tage med den offentlige bus, der kører udenfor resortet. Bussen går ca. 150 meter fra hovedindgangen. Bussen kører ind til Tortoli og til Orri beach.  Vi vil gerne hjælpe jer med at leje en bil her, når I kommer til resortet. Overvejer I at leje en bil fra Cagliari af?  Jeg håber det besvarede jeres spørgsmål mvh Karen 

Hotel adresse

Spørgsmål:

Hej igen Glemte at bede om den nøjagtige adresse til Arbatax Borgo, så jeg kan finde det på min GPS. Hyggehejsa fra Brian


Svar:

Hej igen,  Adressen er: VIA CAPRI 49/B Arbatax08048 Tortoli (Ogliastra) Varme hilsner fraJeres rejselederEmma

Værelse tæt på hinanden

Spørgsmål:

Hej med jer Vi har booket et dobbelt værelse samt et enkelt værelse. Er det muligt at få dem så tæt på hinanden som muligt?? Vi ankommer den 18. juli og vores booking nr er : 674079. Vi har tænkt os at leje en bil i lufthavnen og så selv køre. Er det svært at finde frem til Arbatax?? .. vi har en GPS med. Vi glæder os meget til at opleve noget på Sardinien. Med venlig hilsen Brian


Svar:

Hej Brian. Tusind tak for din henvendelse. Vi kan desværre aldrig garantere eller love, at vi kan få værelser til jer ved siden af hinanden, da det er hotellet, der fordeler værelserne. Men vi har noteret det ned, og skal nok sige det til hotellet og gøre vores aller bedste for, at I kan komme til at bo ved siden af hinanden.  Så længe I har GPS med burde det ikke være noget problem, indtil videre har alle vores "kør selv"-gæster fundet frem. Næsten med det samme I kommer ud af lufthavnen begynder der at være skilte mod "Tortoli" det er også i denne retning i skal køre. Jeg håber, at det besvarede jeres spørgsmål. Vi glæder os meget til at se jer, når I kommer frem på tirsdag. Mange solrige feriehilsner fraJeres rejselederEmma

Trekking i området omkring Arbatax

Spørgsmål:

Hej, vi ankommer til Arbatax imorgen den 11. juli, og jeg kunne godt tænke mig at komme ud og vandre på Sardinien. Kender i til nogle gode trekking ture i området? Det behøver ikke at være nærområdet, da vi nok lejer en bil. Bliver der arrangeret ture fra hotellet? F.eks. til nogle af de nærliggende bjerge? Eller kan i sætte os i kontakt med nogle lokale guider der arranger trekking ture? Venlige hilsner. Morten


Svar:

Hej Morten De steder vi kender, hvor man kommer ud og vandre i bjergene  er det også inkluderet, at man enten besøger nogle grotter og små bjergbyer. Vi vil anbefale, I undersøger disse områder  Baunei, Carla Goloritze, Gorroppu og Wild Blue. Når I ankommer, kan vi kigge på en specifik tur eller vandrerute, I gerne vil gå, og derefter planlægge en dag, hvor I kan komme ud og vandre Solskinshilsner Karen Primo tours  

Mad/drikke ved ankomst til Borgo? :-)

Spørgsmål:

Hejsa :-) Bliver der mulighed for at spise/drikke i restauranten når vi kommer så sent om aftenen? Og er der noget vi skal tage med til jer fra DK? :-) Vi rejser 18/7, glæder os vildt meget til at komme tilbage :-D Bedste hilsner fra Vanja, Stian, Marita, Fritz (nordmændene) ;-)


Svar:

Hej Vanja, Stian, Marita og Fritz! Dejligt at I kommer ned og besøger os på smukke Sardinien! Det vil vi glæde os meget til! Når I ankommer vil der være en vand og et æble til jer i bussen, og når vi kommer frem til hotellet vil de holde restauranten åben, så I kan få en bid mad i form af noget brød, pålæg og frugt. Der har de også drikkevareautomaterne tændt, så I kan få vand/sodavand.  Og hvor er I da bare søde og betænksomme! Kanelgiflar, dumle og saltlakrids falder altid i god jord hos os rejseledere, så dette ville I da ikke høre noget for, hvis I tog med.  Vi glæder os til at se jer den 18/7! Mange varme feriehilsner fra Jeres rejselederEmma 

Parkering ved Arbatax Borgo

Spørgsmål:

Vi overvejer at leje bil hele ugen. Hvordan er parkeringsforhold ved Arbatax Borgo?


Svar:

Hej Leif,  Tusind tak for dit spørgsmål! Der er gratis parkering her på resortet, så længe du parkerer inden for Borgos område dvs. alle de steder hvor der er markerede parkeringsbåse.  Jeg håber, du fik svar på dit spørgsmål. Mange varme hilsner fraJeres rejselederEmma

Strand

Spørgsmål:

Hej Er det en god ide med Badesko på stranden? Her tænker jeg våde klipper, sten mv...


Svar:

Hej Malene, Tusind tak for dit spørgsmål. Vi anbefaler, at I tager et par badesko med herned, da der på resortet kun er én sandstrand. Generelt på Sardinien er mange af strandene klippestrande eller stenstrande. Vi glæder os til at se jer hernede. Ha' en dejlig dag. Mange solrige feriehilsner fraJeres rejselederEmma

Velkomst v. guiderne om tirsdagen

Spørgsmål:

Hej Vi kommer til Sardinien, Arbatax Telis Village, tirsdag den 25. juli. Vi lander 21:30 og ankommer ca. to en halv time senere til vores hotel. Hvordan kn vi som familie nå at komme til velkomsten ved guiderne tirsdag klokken 17:30? Eller er det en gammel rejsefolder som ligger her på hjemmesiden? Med venlig hilsen Michael Rich Hansen


Svar:

Hej Michael, Vi glæder os rigtig meget til at tage i mod jer d. 25/7. Det er en gammel folder der ligger her inde, vi har været i fuld gang med forberedelserne til sommeren 2017, og har først nu fået adgang til vores rejselederforum. Der bliver holdt velkomstmøde onsdag formiddag.  Ha' en rigtig dejlig dag. Mange solrige feriehilsner fraJeres rejselederEmma

Taxa

Spørgsmål:

Kære alle tre. Først og fremmest tak for en rigtig skøn ferie - og tak for jeres store indsats for at gøre den helt perfekt :) Vi er helt klar til at tage af sted igen - og vejret herhjemme holder os da på ingen måde tilbage :) En lille praktisk ting: Jeg skal indsende dokumenter til forsikringen vedr. Sofies fod, men har ikke modtaget kvitteringerne på mail - Karen, du husker garanteret, hvor besværligt det var at få en lille kvittering ud af dem :) Mon I kan rykke for at de sender mig kvitteringen hurtigst muligt? Min mail er: birgitte.hellstern@gmail.com Ha' det rigtig skønt og nyd resten af sommeren i de dejlige omgivelser :) KH Sofie og Birgitte


Svar:

Hej Birgitte og Sofie Selv tusinde tak for en skøn uge, det var dejligt at have jer på besøg! Vi ringer til taxa chaufføren med det samme, så krydser vi fingre for, at kvitteringerne kommer hurtigst muligt. Ellers må du skrive igen :-) Rigtig go' sommer til jer begge to. P.s. lakridspiberne er allerede væk.. Solskinshilsner fra Karen, Line & Clara

Cykeludlejning

Spørgsmål:

Hej med jer :-) Mht. cykeludlejning; er der også cykler til børn (6 år) og er der cykelhjelme? Vi ses d. 12/7 :-):-) Vh Helle


Svar:

Hej Helle & co. Der er desværre ingen børnecykler at leje, kun til voksne. De har to cykelhjelme. Prisen for 1/2 dag er 10 euro, for en hel dag 15 euro, 3 dage 35 euro og 7 dage 60 euro. Vi ses d. 12! :-) Varme solskinshilsner fra Clara

All-inclusive og lokale ture

Spørgsmål:

Vi skal fra 12-19. juli bo på Arbatax Borgo med helpension og overvejer, om vi skal tilvælge all-inclusive. Vi har fået at vide af en ferierådgiver, at det skulle inkludere samtlige drikkevarer og nogle få udvalgte is og snacks, men at vi skulle høre her i guide-forummet for at få mere at vide. Så hvad dækker all-inclusive helt præcist? Herudover vil vi gerne vide noget mere om nogle af de lokale ture. Vi har kigget på nogle af de sightseeing-ture, som i tilbyder, fx "En eventyrlig tur til søs" d. 15. juli. Vi kunne dog også tænke os at se andre ting, såsom nationalparkområdet nordvest for Arbatax eller storbyen Cagliari. Vi er ikke gamle nok til at leje bil, så derfor ville vi høre, om nogle af de lokale måske tilbød ture også, og hvor vi i så fald finder dem henne, eller om vi kunne finde nogle der i det mindste tilbød transport derhen.


Svar:

Hej Caroline Nu skal du høre: Primotours har ikke all-inclusive på hotel Borgo. Hvis det er noget I godt kunne tænke jer all inclusive, vil vi anbefale jer ved ankomst på hotel, og tilkøbe det. Vi vil selvfølgelig gerne hjælpe jer med at spørge i receptionen ved ankomst. Men det er muligt ved Borgo's pool at købe drikkelse og panini hele dagen. Nationaloparken ligger ca. 3 timer fra hotel Borgo. Vi har ikke nogle faste ture til parken, men det er muligt at vi kan arrangere en privatur til jer mod betaling. Er det noget vi skal undersøge for jer? Det koster 60 € pr. person at komme med en bil fra Abartax til Cagliari. Vi håber det gav jer svar på jeres spørgsmål.

Værelser

Spørgsmål:

Vi er 2 voksne og to børn der skal til borgo arbatrax 19/7 og 14 dage. Vi har booket et værelse, men jeg vil gerne høre om muligheden og priser for at opgradere til 2/ lejlighed eller lignende.


Svar:

Hej Janni Har I snakket med Tommy fra kontoret? Han fortalte, at han havde snakket med jer omkring opgraderingen, og at I skal høre på hotellet ved ankomst, da vi ikke har den kategori værelse. Det er vi selvfølgelige behjælpelige med, når I ankommer :-) Vi glæder os til at se jer d. 19 juli! Solskinshilsner fra Clara

Leje af bil

Spørgsmål:

Hej Vi overvejer en rejse til Sardinien den 14.juli. Jeg har fået oplyst, at jeg skal forhøre mig hos jer vedrørende leje af en bil i 3 dage, da man ikke kan leje bil hjemmefra. Er det muligt at leje en bil i 3 dag evt fra den 16. juli og til hvilken pris? På forhånd tak for hjælpen. Mvh Bente Bækdal


Svar:

Hej Bente. Tak for din henvendelse. Det er muligt at leje en bil fra hotellet når man er ankommet igennem os guider. 3 dage med bil koster mellem 186-650 euro alt efter hvilken bil man ønsker. Ønsker du at have bilen fra lufthavnen, skal den også afleveres der igen (hvilket jeg tænker vil være besværligt for jer). Håber det var tilstrækkeligt svar. Vi håber at se jer her på Sardinien. Mvh Christina, guide på Sardinien

Tennisbaner, panoramaudsigt og poolstørrelse

Spørgsmål:

Hej! Hvor lang afstand er der fra Borgo til tennisbanerne? Er der også en flot panoramaudsigt fra restauranten på Borgo? Og er poolene lige store på Borgo og Telis? Vh Hans Jørn


Svar:

Kære Hans Jørn Tak for din henvendelse. Tennisbanerne er indenfor gåafstand (ca. 20 min. gang), ellers er der også et tog der koster 50 cent, som går rundt på resortet, man med fordel kan tage. Fra restauranten på Borgo, er der mulighed for at skimte vandet ved nogle borde. Poolene er nogenlunde lige store på Borgo og Telis. Ved Telis området er der dog flere forskellige større pools at vælge mellem. Hvor på Borgo der kun er en hovedpool, og en mindre pool. Håber det var tilstrækkelig svar. Håber at se jer hernede på Sardinien. Mvh Christina, guide fra Primo Tours

Pool/udflugt

Spørgsmål:

Hej Er poolen størst på borgo el Telis- og er faciliteterne de samme? Hvor ligger forskellen på disse to hoteletter ?? Vi er en familie 2 v og 2 b - 15/17 år. Gummibåds turen tirsdag ??? Vi ankommer tirsdag og er der 1 uge - kan vi så ikke komme på denne tur ???


Svar:

Hej Lone. Tak for din henvendelse. Poolene er nogen lunde lige store på Borgo og Telis. På Telis er der dog flere pools at vælge imellem, hvor på Borgo er der kun en hovedpool, og en lille. Gummibådsturen er i år om torsdagen og er muligt at booke når i kommer herned. Vi glæder os til at se jer hernede på Sardinien. Mvh Christina, guide på Sardinien

Bus

Spørgsmål:

Venligst ikke offentliggør dette spørgsmål på hjemmesiden, kun svar på privat mail - tak:-) Hej :-) Vi ankommer tirsdag d. 21/7 til Sardinien, og ligesom sidste år :-), håber jeg, at I kan være behjælpelige med at reservere 4 pladser forrest i bussen (fra Lufthavn til hotel og retur), da vores børn MEGET let bliver MEGET køresyge. Håber det kan lade sig gøre. På forhånd TAK. VH Helle (VI GLÆDER OS TIL AT KOMME IGEN :-))


Svar:

Hej Helle. Vi har svaret dig på private mail.

Sardinien

Spørgsmål:

Mine to børn (11 år og 16 år) og jeg overvejer en uges ferie fra d. 1.juli. I har et fremragende tilbud til Sardinien. Mit eneste spørgsmål er såment: Er det et godt sted at snorkle? Eller er der steder i nærheden?Og hvordan er stranden? Mvh Maria


Svar:

Hej Maria Vi vil klart anbefale at komme her til Sardinien og opleve strandende og havet. Der er rigtig gode muligheder for at snorkle og for at komme ud på havet og opleve den fantastiske natur hernede. Skriv endelig til info@primotours.dk hvis i tænker at det kunne være aktuelt for jer. De bedste hilsner Kasper, Primo Tours Sardinien

Billeje mm

Spørgsmål:

Vil I være behjælpelig med at leje en bil ? Kan vi få bilen udleveret i Arbatax Borgo ? Har I nogle forslag til udflugtsmål, som man bør se ?


Svar:

Hej BJ Vi vil hellere end gerne være behjælpelige med at leje en bil til jer. Priser mm. findes i informationsmappen på hotellet, og ellers har din rejseleder også oplysninger på dette. Man kan godt få bilen afleveret og afhentet på resortet, dette koster 20 euro, 10 pr. vej. Et godt sted at køre hen kunne være Cagliari, hvis man er til hyggelig sardinsk "storby" så er byen klart et besøg værd. Ellers ligger Arbatax meget tæt på en nationalpark hernede og der er nogle rigtig flotte ture at blive kørt her. Håber det giver svar. De bedste hilsner Kasper

Noget fra DK

Spørgsmål:

Hej Guider. Er der noget i savner fra DK? Lakrids, rugbrød, e.t.c???? Så kan vi godt tage noget med d. 14/7. No problem. Og nej, I behøves ikke at poste dette på siden. Mange hilsner fra Familien Andersen, Fredericia. Max klar til 14 dage :)


Svar:

Hej søde familien Andersen. Det er rigtig dejligt at i tænker på os hernede i varmen :) Vi kunne rigtig godt drikke en dejlig Dansk Faxe Kondi, som det eneste ønske vi har. Ellers ønsker vi bare at i dukker op i lufthavnen med godt humør og klar til en fantastisk ferie ! Vi er Max klar til at tage imod jer! Mvh. Signe og Sara

Udflugt

Spørgsmål:

Mht gummibådsturen hvor der også er mulighed for at snorkle - kan udstyret så lånes, eller skal vi have det med hjemmefra ?


Svar:

Hej Lone. Tak for din henvendelse. Der er til sidst på turen mulighed for at låne snorkle udstyr og dykkegrej, men vil klart anbefale at medbringe sit eget, da man så har til hele turen. Har hørt der skulle være ret fantastiske ting at se omkring hotellet også, hvor man så med fordele også kan benytte sit eget. Mvh Christina

Værelser

Spørgsmål:

Hej Vi er en fam på 2 voksne og 2 børn på 11 og 14 kommer på mandag 1/7, vi skal bo på Arbatax Borgo er der forskellige beliggenhed og kategori på værlserne ? er der muligt at låne leje mountin bike ? på forhånd tak mvh Torben Schou


Svar:

Hej Torben, Værelserne er alle af samme kategori, og når i er 4 personer så vil i få et family room. Der er godt med plads og i vil have to opdelte værelser. Alle vores værelser ligger i det nogenlunde samme område og er tæt på reception og poolområde. Det er muligt at leje mountain bike hernede. Vi glæder os til at modtage jer på Mandag, håber i er klar til nogle rigtig gode dage! De bedste hilsner Kasper

Værelser på Borgo eller Telis

Spørgsmål:

Hej Sardinien :-) Jeg rejser med mine to døtre på 13 år - altså er vi 3. Hvilken form for værelse vil vi kunne få på Borgo i forhold til på Telis? Og hvor er der bedst chance for at få et værelse med udsigt? Venlig hilsen Bjørg


Svar:

Hej Bjørg, Tak for din henvendelse. Rum til 3 personer på Borgo og Telis minder meget om hinanden, idet det er et dobbeltrum med en ekstra seng. Mht. udsigten, så er det individuelt fra værelse til værelse, hvordan udsigten er, men generelt er udsigten rigtig god, idet hele resortet (og dermed alle hoteller) ligger på en stor bakke. Desuden har naturen fået lov til at stå, med træer og blomster og så videre, så udsigten varierer naturligvis fra værelse til værelse. Dog vil jeg sige, at udsigten generelt er super :) Vi håber, vi ses her nede, Med venlig hilsen Guiderne på Sardinien

Vdr trekking

Spørgsmål:

Hvilken form for trekking er det vi har mulighed for ? Er det en god ide at tage vandrestøvler med - eller er kondisko ok ? Vi ses


Svar:

Hej Ann-Mari Trekking turen tager ca. 2 timer hvorefter man opholder sig det meste af dagen på, ifølge sardinerne, italiens flotteste strand. Til to timers trekking er det derfor ikke nødvendigt med vandrestøvler, men godt fodtøj anbefales bestemt. F.eks. et par løbesko. Håber det giver svar til spørgsmål. De bedste hilsner Kasper

Vdr håndklædeservice

Spørgsmål:

Er ved at pakke til en uges ferie på Arbatax Borgo. Er der mon håndklædeservice ved poolen ?? Ellers må vi have en med i kufferten. Ses. Vh AMN


Svar:

Hej Ann-Mari, der er mulighed for at leje badehåndklæder hernede på resortet. Pr. håndklæde opkræver hotellet 2 euro i leje, samt man ligger et depositum på 10 euro. Håber det giver svar De bedste hilsner Kasper

Dykker tur

Spørgsmål:

Hejsa er det muligt a komme med en båd og snorklen. Har 2 børn med på 8og 10 år.


Svar:

Hej Kirsten Vi har en gummibådtur som, hvis man er til havet, er helt genial til at opleve nogle flotte steder, samt grotter hvori man kan snorkle. Derudover så er det muligt at snorkle i havet omkring resortet. Vandet er meget klart! Håber det giver svar. De bedste hilsner Kasper

Ferie Sardinien

Spørgsmål:

Spørgsmål til jeres ture - bla. bådturen - kan vi betale denne tur med Visa-dk eller er det kun med kontanter ?


Svar:

Hej Lone Det er muligt at betale med både kontanter og visa-dk til vores udflugter. Håber i er klar til at kommer herned!Vi glæder os! De bedste hilsner Kasper

valg af hotel

Spørgsmål:

Hejsa Jeg overvejer at tage min mor, der er sidst i 60'erne og et lidt dårligt knæ med til "jeres" resort. Hvilket sted er bedst? Er der bus rundt iresortet uanset, hvor man bor. Jeg overvejer Le Dunes, da det er tættest på stranden, men er det en dårlig ide i fht at komme rundt på resortet i øvrigt for at spise aftensmad mv?


Svar:

Hej Christina Tak for dit spørgsmål. Der er transportmulighed fra den ene ende af resortet til den anden. så hvis i skal rundt og se lidt på selve resortet er det ligemeget hvor i bor. Le Dune ligger i den ene ende af området og som du selv siger, så er det ikke inkluderet andet end morgenmad og man kan tilkøbe aftensmad. Der er dog mange trapper derovre og hvis i skal ud i byen og finde mad hver gang er der ca. 2 km. Hvis i tager Telis, så har i aftensmaden med og her er i også tættere på toget der kører rundt, strand og flere pools. På Borgo kan i få alle måltider, så i næsten ikke skal bevæge jer, men der er dog langt til stranden. Så mit råd er at tage Telis, da i kun skal finde middagsmad og Le dune hvis i tilkøber aftensmaden med hernede :) Håber dette kunne hjælpe jer lidt Mvh Sara Primo Tours, Sardinien

Cykeludlejning

Spørgsmål:

Hejsa. Vi er ret cykelinteresseret og vil gerne vide om det er en god ide at medbringe egne cykler eller om cykeludlejningen har racercykler og mountainbikes. Desuden skal vi vurdere om det kan betale sig at medbringe cykler økonomisk, derfor vil jeg gerne vide hvad lejepriserne ca er. Vh Mette


Svar:

Hej Mette! Der kan kun lejes mountainbikes på resortet til 15 € for en enkelt dag. Det er kun denne ene slags cykel. Mvh Lærke

gode strande

Spørgsmål:

Det ser ud til at det er svært at komme i vandet pga. klipper på stranden nær hotellet. Hvor er den nærmeste strand med sand?


Svar:

Hej Lisa. På resortet er der etableret små badebroer, så det er rimelig nemt at komme i vandet. Derudover så er der også en shuttlegummibåd eller bus, som går ud til en rigtig flot sandstrand i nærheden - Lido di Orri eller Orri Beach bliver den også kaldt. Vi glæder os til at i kommer. De bedste hilsner fra Lærke

Betaling med Resort kort

Spørgsmål:

Vi glæder os til ferien i uge 30 på Arbatax Borgo - 629542. Jeg har dog et par spørgsmål. Under tilvalg kan jeg se at der kan tilkøbes - All inkulsive til rejsen - vi har dog helpension nu - kan vi opgradere til helpension? Resort kortet - ved indbetaling på kortet - kan et eventuelt restbeløb ved hjemrejsen udbetales i receptionen? Hvad anbefaler vi at vi indbetaler - sådan cirka når vi ankommer? På forhånd mange tak - glæder os til Sardinien. Claus


Svar:

Hej Claus. Vi glæder os også til at i kommer! Vi kan sagtens finde ud af, at opgradere fra helpension til all inclusive, hvis det ønskes. Og det er jo sådan med resort kortet, også kaldet chipkortet, at man indbetaler de euro man vil på kortet, i kontanter, og det eventuelle restbeløb tilbagebetales selvfølgelig ved hjemrejse. Rigtig god tur herned - vi ses. Mange solskinshilsner fra Lærke

Værelser

Spørgsmål:

Hej Vi er en familie på 4 som kommer til Borgo på tirsdag den 14/7. Er det muligt at de 2 værelser kan være sammenhængende eller evt. med en dør imellem Hilsen Poul


Svar:

Hej Poul Vi glæder os til i kommer herned på tirsdag. Angående værelser, så har vi lavet en forespørgsel om dit ønske, vi kan desværre ikke love hvad værelse det bliver endnu. Rigtig god tur herned i varmen Mvh. Sara

destinations guider 2014?

Spørgsmål:

Hej :-) Hvem er guider i år??? Mvh Vanja


Svar:

Hej Vanja! I år er det Jens, Emilie og Lærke. Vi glæder os til at møde jer. Mvh Lærke

Værelser

Spørgsmål:

Hej Vi er en familie på 4 som kommer til Borgo på tirsdag den 14/7. Er det muligt at de 2 værelser kan være sammenhængende eller evt. med en dør imellem Hilsen Poul


Svar:

Billeje fra lufthavnen

Spørgsmål:

Hejsa :0) Vi er ved at planlægge ferie med jer til Sardinien. Kan I være behjælpelige med billeje fra lufthavnen, så vi selv kører til resortet, og hvordan er kørselsforholdene? Hilsen Charlotte


Svar:

Hej Charlotte. Tak for din henvendelse. Det nemmeste for dig ved leje af bil fra lufthavnen, er at gå ind på hjemmesiden for AVIS eller Europcar og leje det derigennem. Det er landeveje man kører på det meste af tiden, så det er meget lige til. Vi har en kørselsvejledning som i kan få i lufthavnen når i lander, så i kan finde vej til resortet. Vi glæder os til at se jer hernede. Mvh Christina, guide på Sardinien

Tøjvask

Spørgsmål:

Hej Guider, Vi har to to små børn med, hvor den yngste er 1 år. Derfor vil vi gerne vide hvad der findes af muligheder for tøjvask i resortet eller på hotellet? Mvh. Carsten


Svar:

Hej Carsten. Der er dog desværre ikke mulighed for tøjvask på resortet, men i den nærmeste "storby" 5 km herfra, ligger der møntvaskeri - og det er slet ikke besværligt at komme dertil, der kører busser hele tiden. De bedste ferie hilsner fra Lærke

Bus fra Lufthavn til hotel

Spørgsmål:

Hej med jer! På søndag d. 20/7 er det blevet vores tur til at komme til Sardinien :-) Er det muligt at reserverer 4 pladser forrest i bussen fra lufthavnen til Hotellet, da vores 2 børn MEGET NEMT bliver køresyge :-( Håber I kan hjælpe med dette. På forhånd tak. VH Helle Kühn PS - vi glæder os


Svar:

Hej Helle. Vi glæder os også til at i kommer! Og selvfølgelig kan det lade sig gøre, at vi får reserveret pladserne oppe forrest i bussen til jer. Vi ses på søndag. Mange solskinshilsner fra Lærke

All inklusive

Spørgsmål:

Hej, Hvad indebære all inklusive. Er det kun drikkevarer eller er der også is til børnene eller små snacks i løbet af dagen ? Vi ankommer om en uge og skal bo i borgo. Vh Teresa


Svar:

Hej Teresa! Som det også fremgår i beskrivelsen af hotellet, så er det kun de lokale drikkevarer, dvs lokal sodavand, lokal vin, lokal øl og den lokale spiritus der er inkluderet i all inclusive - ingen is og snacks. Vi glæder os til, at i kommer! Mange solskinshilsner fra Lærke

Arbatax Borgo

Spørgsmål:

Hej Vi har været ved at se på jeres ferie i Arbatax Borgo, vi er dog noget i tvivl om det er for afsides. Hvad er der af muligheder for transport til byen? Er der mulighed for at leje cykler? samtidig kan vi se at i ikke har så mange udflugter, er der lokale udbyder af udflugter og guidet ture i området? Sidst et lille spørgsmål om faciliteterne, er der altan til nogle af værelserne? Mvh Marianna


Svar:

Hej Marianna. Tak for din henvendelse. Borgo ligger som et hotel i et større resort, hvor der er mulighed for alverdens aktiviteter. Ind til den nærmeste by Tortoli er der ca. 5 km. og 2,5 km til havnen ved Arbatax. Der er mulighed for leje af cykler igennem os til ca. 15€ pr. dag. pr. cykel. Vi er ved at opdatere vores udflugtsprogram, så der vil være flere udflugter. En mulighed er også at man kan booke sig på engelske guider, hvis det lyster. Der er meget få værelser der har en fransk altan, hvor de andre har små stier eller plateaus foran. Vi håber at se jer hernede. Mvh Christina, guide på Sardinien.

Bus

Spørgsmål:

Hej med jer ja, så er det 3. år i træk vi skal til Arbatax Borgo :-) Vidunderligt sted. Vi kommer d. 12/7 - retur 19/7. Er det muligt at reservere pladser aller forrest i bussen fra og til lufthavnen, da vores børn MEGET NEMT bliver MEGET køresyge :-( Håber det kan lade sig gøre - da det vil være en kæmpe hjælp. På forhånd tak, og sig til hvis der er noget I mangler fra DK. Mvh Helle


Svar:

Hej Helle og Co. Det bliver dejligt at få jer på besøg, vi glæder os til at møde jer! Angående pladser i bussen, så skal jeg nok lige notere det, så ser jeg, hvad vi kan gøre. Vi kan ikke have, at I bliver køresyge jo :-) Mange tak for tanken - noget dansk slik kan vel aldrig skade ;-) vi ses i varmen D. 12/7! God weekend Solskinshilsner fra Clara

Diverse

Spørgsmål:

Hej Vil høre om der er safetybox på værelserne og om man kan benytte "alm" stikkontakter? Mvh Line


Svar:

Hej Line! Man kan sagtens benytte almindelige stik i kontakterne - dog ikke stik med jordforbindelsesstik (der hvor der er 3) og ja, der er safetyboxe på værelserne, og de er gratis at benytte. Med venlig hilsen Lærke

Udflugt

Spørgsmål:

Hej igen :-) Og mange tak for svar ang. destinationguider 2015, vi glæder os rigtig meget til at se jer :-) Vi kommer 14/7 og bliver i 3 uger-er vores 4. år på Borgo :-) Ang. udflugt: Må man komme til Sardinsk Aften (i Bellavista Park, der det laves typisk sardinsk mad) i år også? Kan næsten ikke vente til at komme der ned :-D De bedste hilsner fra familien Eik :-)


Svar:

Hej igen Vanja. Lyder dejligt med hele 3 uger hernede. Vi har Sardinsk aften på vores udflugtsprogram igen i år, så det vil da kun være dejligt hvis i vil med til det :) Vi glæder os til at se jer hernede. Mvh guiderne på Sardinien

Håndkælder til brug ved stranden og pool og legeplads i området

Spørgsmål:

HEj i travle guider... ingen video eller foto, derfor tolker jeg I må have travlt. jeg har et spørgsmål: ER der håndklæder, som man må bruge ved stranden og pool. ER der en legeplads i området til små børn.? vi ses i næste uge. mvh Lone Clausen


Svar:

Hej Lone. Tak for dit spørgsmål! Der er håndklæde service i det der hedder Infopoint her på stedet - man lægger 10 € i depositum, og så koster det 2 € at få det skiftet, som bliver trukket fra depositummet. Der findes et område, hvor der bliver afholdt miniclub, hvor der er plads til at børnene kan lege. Håber svarene kan bruges. Vi ses! Mange solskinshilsner fra Lærke

Hva skal vi vælge

Spørgsmål:

Hej. Hvilket af de 3 hoteller skal man vælge hvis man bare vil slappe af og samtidig bo godt? Hvad anbefaler i:). Og er det andre dansker på stedet og hvilken aldersgrupper er der? Vi er 40 år. Hilsen Charlotte


Svar:

Hej Charlotte! Aldersgruppen spænder rigtig bredt, her er både familier, unge mennesker og de lidt ældre også. På Borgo er de fleste danskere indkvarteret, og hvis man hellere vil have lidt ro - så er Le Dune idéelt, da dette kun er for par og har pool som kun må benyttes af beboerne i dette område. Vi glæder os til at se jer på Sardinien. Mange solskinshilsner fra Lærke

Borgo

Spørgsmål:

Hej. Jeg har to spørgsmål. Vi skal bo på Borgo. Hvad betyder det, at der IKKE er håndklædeservice? betyder det, at vi selv skal medbringe håndklæder til solstolene, men at der er håndklæder på badeværelserne? OG det andet spørgsmål: Er der myg på Sardinien? Venlig hilsen Merete


Svar:

Hej Merete! Der er håndklædeservice på hotellet, hvor man lægger et depositum på 10 € pr håndklæde, og hvis man gerne vil have skiftet håndklædet, koster det 2 € som bliver trukket fra depositummet. Ja der er håndklæder på værelserne til brug på badeværelserne. Der er også myg her på Sardinien. Mange solskinshilsner fra Lærke

Værelser

Spørgsmål:

Hej. vi kommer til Arbatax Villige d.12/7. Vi kommer 5 personer og har bestilt 2 værelser, er det mulig at værelserne ligger tæt på hinanden? Vores børn er 18, 18 og 16 år, er der noget natteaktivitet i nærheden for dem? Vi er mest til afsalpning, og udflugter på egen hånd, er der noget i vil anbefale? Mvh. Henning


Svar:

Hej Henning. Det er desværre ikke os som fordeler værelserne, men vi vil give dine ønsker videre til hotellet, så i forhåbentligt kan komme til at bo tæt på hinanden. Der findes aftenaktiviteter, med dans, sang og musik nogle aftner ved poolen omkring hotellerne. Arbatax havn ligger 20 minutter gang fra resortet, og her findes der små barer/diskoteker. Ellers findes der et diskotek omkring spa området på resortet, som holder åbent hver aften - så der er rig mulighed for lidt fest til de unge. Vi har forskellige udflugter på vore uge program. Blandt andet har vi en heldagstur på havet, hvor i kommer rundt til nogle af de flotteste og øde strande som man kun kan sejle til. På denne udflugt er der rig mulighed for afslapning, solbadning og vandaktiviteter. Eller en kulturel tur til Orgosolo med tilhørende frokost i en fårehyrde village. Nogle af disse ting kan også gøres på egen hånd ved at leje en bil eller båd, men vi anbefaler at i rejser med os, både for oplevelsen og budgettes skyld. Ellers har vi guider en liste med forskellige udflugtsforslag i kan benytte jer af på egen hånd hvis i ønsker dette (det kræver dog en bil), så der er rig mulighed for at komme rundt på øen og se lidt forskelligt. Jeg sender udflugtsforslagene og et ugeprogram til din mail med det samme, så har i lidt at snakke om over aftensmaden i aften. Vi glæder os rigtig meget til at tage imod jer hernede! Mvh Line.

Destinationsguider 2015? :-)

Spørgsmål:

Hejsa :-) Hvem bliver guider i år? Mvh Vanja ;-)


Svar:

Hej Vanja. Vi er 3 søde piger hernede i år. Sara S, Sara D og Christina :) Der er lagt billeder ind på hjemmesiden samt en lille tekst om os. Mvh Christina, guide på Sardinien

STIL DIT SPØRGSMÅL TIL REJSELEDEREN

*: Bedes udfyldt. Du vil modtage en mail når rejselederen har svaret på dit spørgsmål. Dit spørgsmål og svar vil sammen med dit navn derudover blive offentliggjort her på siden. Din email vil ikke blive vist.