Beliggenhed og hotelfaciliteter
Hotellet er beliggende i den lille ferieby Sivota, og nærmeste strand ligger ca. 500 m. Her bor man i nærheden af byens hyggelige havn og centrum, hvor den gode græske feriestemning er i højsædet med gode hyggelige tavernaer og lokal stemning. Roula har en pæn solterrasse med swimmingpool, hvor der er kræset om at skabe smukke omgivelser med fin beplantning i smuk krukkehave. Der er gratis internet forbindelse på hele hotellet. Vi gør opmærksom på, at internettet i Grækenland har varierende dækning, og at udfald kan forekomme.
Værelsestyper
Man bor i flotte og rustikt indrettede toværelses lejligheder. Alle lejligheder er med bad/toilet, hårtørrer, køkkenniche, køleskab, TV, aircondition, Wi-Fi, sikkerhedsboks og balkon/terrasse, de fleste med udsigt til poolen. Lejligheder uden pooludsigt ligger i stueetagen og har begrænset udsigt.
Pension
Opholdet er uden pension.
Miljøafgift i Grækenland pr. d. 1/1-2018
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med d. 1. januar 2018. Afgiften er Århus Charter uvedkommende, og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Afgiftspris pr. værelse pr. nat varierer fra € 0,50 - € 4,00, og betales direkte til hotellet ved check-in. Bemærk at Århus Charters klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering på rejsemålet, som ligger til grund for afgiftens størrelse.