Skoleferien er tæt på udsolgt – se de bedste tilbud i august eller september

Luk Vindue
Billede 1 af 29

Oplev spændende safari i Tanzania og badeferie på paradisøen Zanzibar.  

Er du til en kombination af fantastiske unikke oplevelser, vildt dyreliv i deres naturlige omgivelser på savannen - i kombination med smukke hvide sandstrande, afslapning og forkælelse? Drømmer du om at sidde i safaribilen helt tæt på giraffer og zebraer, og efterfølgende slå benene op på solsengen og nyde sol, sand og vand - så skal du vælge at bestille Safari og Zanzibar.
Foreløbige afgange - flere er på vej:
Safari & Zanzibar
- Afrejse fra Billund d. 6. oktober (10 nætter)
- Afrejse fra Billund d. 13. oktober (10 nætter)



Program for Safari og Zanzibar (Tanzania)

Dag 1: 
Afgang fra København/Billund. 


Dag 2 - Ausha:
I ankommer først på natten til Kilimanjaro Internationale lufthavn, så vi sørger for at jeres chauffør står klar og venter på jer ved ankomst, og bringer jer til Green Mountain Hotel i Arusha. I kan selvfølgelig få værelset så snart I ankommer. I har derfor stadig god tid til at samle energi og sove lidt, inden der kl. 14.00 vil være en guidet tur i byen Arusha. 

Den guidede tur i Arusha giver jer et spændende indblik i safari-hovedstadens pulserende gader og byliv. Oplev de travle, farverige markeder – duftene, lydene og de lokale handlende. Det er et helt unikt indblik i hverdagslivet i en afrikansk by.

Rundturen byder derudover på besøg ved Tanzanite Museum, hvor I kan lære meget mere om Tanzanite, en smuk dybblå afrikansk semi-ædelsten som kun kan findes i Tanzanias undergrund. 

Green Mountain Hotel ligger 5 minutters kørsel fra centrum af Arusha, og er det helt perfekte startpoint for jeres safarirejse.  Green Mountain Hotel er et lille hotel, med blot 34 værelser og to hovedbygninger. Hotellet har udendørs pool område og restaurant – så her er der gode muligheder for, lige at ankomme og falde til, inden dagen i morgen byder på helt utrolige oplevelser!

Dag 3 - Safari i Tarangire: 
Efter morgenmaden bliver I hentet på jeres hotel, og så går turen mod Tarangire Nationalpark. Tarangire Nationalpark er en af de mindre turistede nationalparker i Tanzania, og er især kendt for at være elefanternes paradis. Dagen i dag bliver brugt på spændende vildt-safari i nationalparken, og de oplevelser der venter forude, bliver med garanti noget I aldrig glemmer. Man ved aldrig hvad man ser, så hold øjnene på stilke. Jeres chauffør guide sørger selvfølgelig for at fortælle om parken, naturen, dyrene og historien, og da I maksimalt vil være 6 personer i safaribilen ud over chaufføren, så er der rig mulighed for at stille alle de spørgsmål man måtte have. 

I Tarangire Nationalpark er der stor chance for at møde elefantflokke på op til 100 elefanter – det er en kæmpe oplevelse, der kan imponere alle, der er så heldige at opleve dette.

Nationalparken har også en tæt koncentration af både løver og leoparder, der nyder godt af de brede marker og områder, hvor de kan gå på jagt. Det er en fordel at medbringe en kikkert, så man er sikker på at kunne få øje på de vilde dyr, som guiden udpeger på turen. Hvis I er heldige, kan I også få øje på den sjældne giraf-gazelle eller den vilde afrikanske hund.

Foruden det rige dyreliv, skiller Tarangire Nationalpark også ud fra de øvrige nationalparker i Tanzania med parkens enorme Baobab-træer, der udseendemæssigt kan sammenlignes med kæmpe elefantfødder, der svajer i den blide brise, eller måske et stort træ sat på hovedet, med rødderne opad. Baobab er et ægte afrikansk træ, og uanset om man synes det er smukt eller ej, så er det i sandhed stort og imponerende. 

De følgende to nætter skal I overnatte på Octagon Lodge. Safari lodgen er opbygget af små hyggelige hytter, placeret i frodige omgivelser. Hver hytte har egen veranda, hvor man kan nyde udsigten over Octagon Lodges egen have, mens man lader dagens mange indtryk og oplevelser bundfælde sig. Der er også en pool på Octagon Lodge, hvor man kan køle af efter en spændende dag med safari. 

Octagon Lodge er desuden berømte for deres fine irske bar, hvor lodgens gæster kan nyde lidt at drikke både før og efter aftensmaden.

Dag 4 - Safari i Ngorongoro krateret: 
Efter morgenmaden står dagen igen på spændende safari – denne gang i Ngorongoro krateret. Ngorongoro krateret er et af Afrikas 7 naturlige vidundere, og det er ikke uden grund!

I Ngorongoro krateret er der garanti for at se en masse vilde dyr, da krateret kan prale af at have verdens tætteste bestand af store, vilde dyr. Det betyder også, at I på denne tur har gode chancer for at opleve Tanzanias ”Big 5” – den gruppe betegner elefant, løve, næsehorn, bøffel, og leopard. 

Her lever intet mindre end 20-30.000 dyr - elefanter, bøfler, løver, flodheste, gnuer, zebraer, næsehorn og gazeller i Ngorongoro krateret – der alle nyder godt af den frodige regnskov, store savanne og de brede sletter i landskabet. 

Det er desuden her, i Ngorongoro krateret at der er størst chance, i hele Tanzania, for at se næsehorn.
Dagen slutter tilbage på Octagon Lodge, hvor I igen kan nyde roen og poolen efter en begivenhedsrig dag.

Dag 5: 
Efter morgenmaden bliver I kørt til Arusha Lufthavn - og de frodige og dyrerige omgivelser skal de næste dage byttes ud på Zanzibars lange, hvide strande og krystalklare hav.

I kan se frem til skønne afslappende dage, hvor savannens mange oplevelser kan fordøjes og mindes med et smil på læben.
Fra Arushas lufthavn afgår flyet til Zanzibar lufthavn, en kort flyvetur på bare en time, så kan I igen sætte fødder og sandaler på jorden. 
Fra Zanzibar lufthavn bliver I kørt til jeres hotel, en tur der tager ca. 1½ time. Check-in på jeres hotel, slå benene op, hop i poolen og nyd udsigten!

Dag 6-11: 
Afslappende badeferie på Zula Zanzibar, beliggende direkte ud til den hvide sandstrand.


MÅLTIDER: 
  • Der er inkluderet morgenmad, frokost og aftensmad på hele safarituren, dog kun morgenmad i Arusha, samt morgenmad og frokost på dag 5.
  • Under opholdet på Zula Zanzibar, er der inkluderet morgenmad. Der er mulighed for at tilkøbe halvpension. 

INKLUDERET I TUREN: 
  • Flybillet til Kilimanjaro, hjem fra Zanzibar.
  • Flybillet fra Arusha til Zanzibar
  • Green Mountain Hotel - inkl. morgenmad
  • Safari og overnatninger på Octagon Lodge - inkl. helpension (dog ikke aftensmad på dag 5)
  • Safari-bil med max 6 personer ud over jeres chauffør-guide. På safaribilen er det muligt at åbne taget, så man har godt udsyn til dyrene. 
  • Safari-bilen deles med andre rejsende fra Primo Tours. Alle har vinduessæde. Der er mulighed for at tilkøbe privat safaribil.
  • Engelsk talende driver guide
  • Alle park fees
  • 1,5 liter vand /pr pers/dag på safarituren
  • Alle lufthavns transfers
  • Overnatning som beskrevet i programmet. 
  • Zula Zanzibar - inkl. morgenmad. Halvpension kan tilkøbes mod tillæg. 

IKKE INKLUDERET: 
  • Drikkepenge til driver-guiden på safari. Vi anbefaler 25-30 USD per dag per safari bil
  • Drikkepenge generelt til chauffører, hoteller, restauranter
  • Drikkevarer på hoteller og lodges
  •  Visum - der er visumpligt for danske statsborgere. Visum ansøges og betales hjemmefra - Ansøg her. OBS: bemærk at passet skal være gyldigt i 6 måneder ud over opholdets varighed.
  • Lokal turistskat. Turistskat kan blive opkrævet ved check ud og svarer til ca. 1-1,5 USD per pers/nat.  

Læs mere
Din rejse

Fra - lufthavn, til -, -, -

Luk søgning

Det siger gæsterne

Antal bedømmelser i alt: 0
Antal bedømmlser pr. side
Side   <   1  af  1   >  
Skriv i vores online gæstebog
Din mening er vigtig. Derfor håber vi, at du vil skrive om dine ferieoplevelser
i vores online gæstebog herunder.

Her kan du med dine egne ord fortælle om dine oplevelser med hotellet, området, udflugterne eller rejselederne, og måske har du nogle gode tips til kommende gæster.
Vi glæder os til at høre om dine ferieoplevelser.