Kleopatra Ada Beach m/All Inclusive
Kleopatra Ada Beach m/All Inclusive

Lækkert, nyrenoveret All Inclusive hotel ved Kleopatra-stranden

Populært og velfungerende All Inclusive hotel ved den skønne Kleopatrastrand. Kleopatra Ada Beach Hotel blev i løbet af vinteren 2013 totalrenoveret, . Stedet har en perfekt beliggenhed tæt på den skønne strand, og hjertet af Alanya ligger i gåafstand, nærmere bestemt cirka 2 km. derfra langs strandpromenaden. Området byder på et væld af forlystelser, såsom barer, restauranter samt utallige butikker og indkøbsmuligheder. Der er kræset for detaljerne overalt på hotellet, og valget af møblement og dekorationer er virkelig moderne og flot. Den hyggelige solterrasse er placeret mellem hotellet og stranden, og her findes en dejlig swimmingpool, en separat børnepool og en velfungerende snack-/poolbar. Desuden råder hotellet over et hyggeligt lobby- og receptionsområde med sofaarrangement og tv. Måltiderne indtages fra en flot buffet i den lyse og indbydende restaurant.

 
Beliggenhed
Kleopatra Ada Beach Hotel er beliggende tæt på stranden, kun adskilt af en mindre vej. Der er kort gåafstand til de mange aktiviteter, restauranter, butikker og barer i området.  

Faciliteter
Hotellet byder på fine faciliteter, såsom en eksotisk og dejlig overdækket terrasse, hvor man kan nyde de inkluderede måltider. Der er endvidere mulighed for tyrkisk bad, billard, sauna, massage, bordtennis og frisør. Nogle faciliteter er mod gebyr. På hotellet er der desuden adskillige barer samt en restaurant. Flere aftener i sommer-højsæsonen er der underholdning på stedet. Derudover finder man et flot og smagsfuldt indrettet lobby-/receptionsområde med opholdsstue og et lækkert sofaområde.  Vi gør opmærksom på, at internettet i Tyrkiet har varierende dækning, og at udfald kan forekomme.

Værelser
Man bor i pæne og velindrettede dobbeltværelser med fint møblement. Alle værelser har hårtørrer, brus, minibar/køleskab, aircondition, telefon og satellit-tv. Mod tillæg er der desuden mulighed for at benytte sig af værelsets safetyboks.
I dobbeltværelserne er der soveplads til maks. 3 personer.

Pension
Opholdet er med All Inclusive, hvilket vil sige, at en enkel morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet. Vi gør opmærksom på, at der på A/I hoteller i Tyrkiet ofte serveres meget kylling og kalkun - som traditionelt benyttes i det tyrkiske køkken
Morgenmad: kl. 8.00-10.00.
Frokost: kl. 12.30-14.00.
Aftensmad: kl. 19.00-21.00.
Strandbar: 12.00-17.00 Snack + alkoholfri drikkevare
Alle lokale drikkevarer er inkluderet i prisen i tidsrummet kl. 10.00-23.00. Alle andre drikkevarer kan nydes mod betaling.
Strandbaren, som byder på vand/sodavand og enkelt snacks kan ligeledes frit nydes i tidsrummet kl. 10.00-17.00. Liggestole, is m.v. er mod betaling.
All inclusive er tilgængelig til afrejse tidspunktet.

Check-ud fra hotellet
Check-ud skal som regel ske senest kl. 12.00 på afrejsedagen. For senere check-ud forhør direkte på hotellet, da dette sommetider kan lade sig gøre mod merbetaling direkte til hotellet.
Læs mere
Hotelfakta
  • Afstand til centrum 2000 m
  • Afstand til strand 50 m
  • Afstand til indkøb 150 m
  • Antal værelser 86
  • Etager 5
  • Pool Ja
  • Børnepool Ja
  • Bar Ja
  • Restaurant Ja
  • Air conditioning Ja
  • Håndklædeservice Nej
  • Køleskab Nej
  • Minibar Nej
  • Mini Marked Nej
  • Underholdning Ja
  • Have Nej
  • Elevator Ja
  • WiFi Ja
  • Parasoller Ja
  • Solsenge Ja
  • Shuttlebus til centrum Nej
  • Shuttlebus til stranden Nej
  • Wellness Ja
  • Sikkerhedsboks/safetyboks Ja
  • Balkon / Terrasse Ja
  • Hårtørrer Ja
  • Kaffemaskine Nej
  • Fitnessrum Nej
  • Antal pools 1
  • Håndklædeskift Ja
  • TV Ja
  • Afstand til lufthavnen 130 km
  • Rengøring Ja

Se alle fakta

  • Bemærk at der tillægges kr. 148,- pr. person i ovenstående priser.
    Dækker over olie- samt valutajusteringer.
Ønsker du ekstra service på din charterferie:
  • Mad på flyet tur/retur kr. 198,-
  • Sædereservation - alm. sæde kr. 50,- pr. vej
    Sædereservation - ekstra benplads kr. 150,- pr. vej.
  • Transfer til og fra lufthavnen kr. 248,- pr. person.
  • Bagage kr. 130,- for 1 stk. på 20 kg. tur/retur.

Bedømmelser

Ferie

Skrevet af Birthe Hansen 25/5 -2014

Hotellet er fint og personalet er rigtig flinke. Rengøringen var god , og værelserne fine , lige bortset fra at man ikke kan være 3 på et værelse . Maden var udmærket , som den nu er i Tyrkiet. Det eneste minus der var , var at der var flere der blev syge , men det var ikke maden , så jeg går ud fra at de har fundet ud af det . Alligevel kunne jeg godt finde på at komme tilbage .

Alle syge af maden

Skrevet af Rita Buchhardt

Vi havde en 14 dags ferie fra 28.9 til 12.10.13 Efter en uge fik oplyst at der i de Svenske aviser stod at gæsterne ugen før var syge på hotellet.Og vi måtte da også selv erfare dette min medrejsende var på klinik for få drop og inden afgang lørdag kl 18.30 var alle dansker ramt i busse.Selv sidder jeg hjemme og er i behandling for en samonella forgiftning.Bortset fra det kunne rengøring af værelser godt være bedre gsang på gang måtte vi spørge efter wcpapir en hel dag gik vi uden håndklæder.Personalet var helt ok, dog kunne flere trænge til at få vasket deres tøj og enkele kunne ønske noget nyt det var hullet og mange nr. for stort hvor andre var ganske pæne.Håber at alle der blev syge har søgt læge, og husk at søg erstatning.

Dårlig mad

Skrevet af Kurt Poulsen

Hotellet er fint, dog er der næsten ingen sol ved poolen. Personalet er rigtig venlige og imødekommende. Men så er der maden, det rækker ikke til de 4 stjerner som hoteller har. Udvalget er meget begrænset, både morgen middag og aften. Lever, tunge og oksehaler det er ikke hvad man som turist forventer.

Familieferie

Skrevet af B. Collin

Dejligt hotel, tilpas størrelse, som gjorde at man kunne huske hinanden fra dag til dag, vi var fire mennesker fra 11-72 år, men dette hotel faldt i alles smag. Dejlige værelser, god mad og en skøn pool. Gang i den om aftenen, man behøvede ikke at gå ud for at blive underholdt. Bedst af alt, så var der kun 50 meter til Kleopatrastranden. Venlig og serviceminded personale på hotellet.