White Gold m/All Inclusive
White Gold m/All Inclusive

Lækkert, nyt All Inclusive hotel ved stranden

White Gold Hotel & Spa er et lækkert, nybygget 4-stjernet hotel, beliggende ved den smukke Øststrand i Alanya. Omkring hotellet findes mange aktiviteter, og der er omtrent 3 km. til hjertet af Alanya.  Hotellet er opført i flotte materialer og omgivet af indbydende udenomsarealer. Stranden findes lige udenfor døren, kun adskilt af strandvejen. Stedet er særdeles velfungerende, og yder et højt serviceniveau, samt byder på mange faciliteter. Der er masser af plads at boltre sig på med eksklusive, skyggefulde områder og et stort, lækkert poolområde, som har en imponerende swimmingpool og en separat børnepool. Hotellet har sit eget private strandafsnit med gratis liggestole og parasoller. Der findes en privat tunnel fra hotellet under vejen til det private strandafsnit.  


Beliggenhed
White Gold Hotel & Spa ligger direkte på Øststranden med kort gåafstand til de mange aktiviteter, restauranter, butikker og barer i området.  Komplekset er beliggende ud til den dejlige strandvej, hvorfor en anelse trafikstøj må påregnes. Der findes en privat tunnel fra hotellet under vejen til det private strandafsnit.  

Faciliteter

Hotellet byder på et væld af faciliteter, såsom helsecenter med massage, frisør, tyrkisk bad, sauna, dampbad, indendørs opvarmet swimmingpool, fitness, poolbord, legerum, internetcafe, miniklub for børnene, minimarked, diskotek samt adskillige barer og restauranter. Heraf er blandt andet massage, frisør og diskotek mod gebyr. Der er desuden gratis trådløst internet på værelserne. Vi gør opmærksom på, at internettet i Tyrkiet har varierende dækning, og at udfald kan forekomme.

Værelser
Man bor i eksklusive og elegante dobbeltværelser med lækkert møblement. Alle værelser har bad og toilet, hårtørrer, aircondition, køleskab, telefon og satellit-tv. Mod tillæg er der desuden mulighed for leje af safetyboks.
Der findes dobbeltværelser med soveplads til maks. 3 personer.

Pension
Opholdet er med All Inclusive, hvilket vil sige, at morgen-, middags- og aftensmad er inkluderet, samt at de lokale drikkevarer frit kan nydes.
Morgenbuffet: kl. 7.30-9.30.
Sen morgenmad: kl. 09.30-10.00
Frokost: kl. 12.30-14.00.
Aftenbuffet: kl. 19.00-21.00.
Alle drikkevarer er lokale og inkluderet i prisen i tidsrummet kl. 10.00-23.00. Drikkevarer fra hotellets strandbar kan nydes gratis i tidsrummet kl. 10.00-16.00.
All inclusive er tilgængelig til afrejse tidspunktet.

Check-ud fra hotellet

Check-ud skal som regel ske senest kl. 12.00 på afrejsedagen. For senere check-ud forhør direkte på hotellet, da dette sommetider kan lade sig gøre mod merbetaling direkte til hotellet.
Læs mere
Hotelfakta
  • Afstand til centrum 3000 m
  • Afstand til strand 50 m
  • Afstand til indkøb 100 m
  • Antal værelser 173
  • Etager 5
  • Pool Ja
  • Børnepool Ja
  • Bar Ja
  • Restaurant Ja
  • Air conditioning Ja
  • Håndklædeservice Ja
  • Køleskab Ja
  • Minibar Nej
  • Mini Marked Nej
  • Underholdning Ja
  • Have Nej
  • Elevator Ja
  • WiFi Ja
  • Parasoller Ja
  • Solsenge Ja
  • Shuttlebus til centrum Nej
  • Shuttlebus til stranden Nej
  • Wellness Ja
  • Sikkerhedsboks/safetyboks Ja
  • Balkon / Terrasse Ja
  • Hårtørrer Ja
  • Kaffemaskine Nej
  • Fitnessrum Nej
  • Antal pools 1
  • Håndklædeskift Ja
  • TV Ja
  • Afstand til lufthavnen 130 km
  • Rengøring Ja

Se alle fakta

  • Bemærk at der tillægges kr. 148,- pr. person i ovenstående priser.
    Dækker over olie- samt valutajusteringer.
Ønsker du ekstra service på din charterferie:
  • Mad på flyet tur/retur kr. 198,-
  • Sædereservation - alm. sæde kr. 50,- pr. vej
    Sædereservation - ekstra benplads kr. 150,- pr. vej.
  • Transfer til og fra lufthavnen kr. 248,- pr. person.
  • Bagage kr. 130,- for 1 stk. på 20 kg. tur/retur.

Bedømmelser

Super dejligt hotel

Skrevet af Jette hertz

Min mand og jeg tilbragte 14dejlige dage på dette dejlige hotel Alt er i top, personalet altid søde og smilende. vi kommer helt sikkert igen.

Perfekt

Skrevet af Line

Tilbragte 14 dage på dette fantastiske hotel i foråret 2014! Det lever på alle måder 110 % op til de 4 stjerner (ja endda de fem stjerner som de har med i deres logo) Servicen var i top konstant. Altid stor, varieret og lækker buffet, fest-middag én gang om ugen hvor der er pyntet ekstra op, da vi havde været der nogle dage serverede det fantastiske personale vores drikkevarer inden vi fik set os om - de vidste hvad vi ville have :-) Og var man på stranden var der altid lækkert mad og drikke i strandbaren. Hotellet er flot og velholdt og der var INTET at sætte en finger på! Alle steder var der rent og pænt. Vi vender helt sikkert tilbage!

Super dejligt hotel

Skrevet af May

Vi tilbragte 1 uge i starten af august 2014. Vi var 16 stk. i alderen 4 - 65 år fordelt på 6 værelser. Blev taget godt imod ved ankomst og hele ugen følte vi os godt behandlet. Vores rengøringsdame var rigtig sød og flere af tjenerne var søde specielt Erman som var vores faste tjener da vi nærmest fik et stambord til os 16 stk. Dejlig værelser. Skøn udsigt fra 5 etage. Tæt på strand og Basar i Oba. Underholdning om aften både for børn og voksen. Kan varmt anbefale dette hotel.

Perfekt :-)

Skrevet af Gitte

Super dejligt hotel. Service er bare helt i top. vi var mig min datter og bedsteforældre afsted. personalet yder en super service og det lige fra piccoloen, der bragte vores kufferter fra bussen til værelset, receptionen, personalet i Haman, som tilmed tilbød at datter på 14 fik en pige til massagedelen og de lavede efterfølgende opfølgning på kroppens tilstand. Pool og strandpersonalet, som straks man kiggede efter en plads sprang til og hurtigt fandt en solvogn til alle. Der var dagligt underholdning og aktiviteter ved poolen. Men værd at fremhæve er tjenerne som ydede en helt super service og rigtig sæde at snakke med. Til min fødselsdag blev stolen flyttet ind og ud, hver gang jeg havde hentet mad, alle drikkevarer blev hentet også inden jeg selv havde opdaget at glasset var tomt. Generelt blev tallerkener fjernet når sidste bid var taget og maden var alsidig og rigtig, rigtig dejlig og der var en kæmpe buffet, med masser af salater, frugt, kolde/varme rettet. Der er så mange retter at både til børn og voksne finder både kendt og en masse ukendt. Jeg havde en sygedag og her tilbød de straks at de kunne sende noget mad op på værelset til mig, vi skulle bare ringe. De spurgte flere gange til om jeg var ok. Der er dagligt læge på hotellet (havde dog ikke brug for det). Butiksgaden i Oba ligger dejligt tæt på ca 75 meter fra hotellet, men alligevel langt væk nok til at man ikke kunne hører støj herfra. Desuden kan nævnes at der er Diskotek på hotellet, vi boede næsten lige over dette, men hørte ikke noget støj overhovedet, hverken udenfor eller på gangene. Når aftenunderholdningen sluttede var der hurtigt stille.