Se Bjarkes personlige favorit-hoteller til sommer 2023 her.
Fra - lufthavn, til -, -, -
Gudesmukke strande, svajende palmer og smukt turkisblåt vand. Det er kendetegnende for det meste af øen, og sydøstkysten af Zanzibar er ingen undtagelse. Der er lidt længere mellem resortsene på sydøstkysten, men her er hvad du skal bruge for at komme ned i gear for en afslappende ferie, og samtidig med flere muligheder for aktiviteter indenfor relativ kort afstand.
Læs mereDu er ikke alene, når du rejser "På egen hånd".
Før afrejsen sørger vi for alt det praktiske med fly, hotel osv.
Under rejsen har du adgang til vores servicetelefon. Der er dog ingen danske rejseledere på vores oversøiske rejsemål - heraf navnet "På egen hånd". Læs mere her.
Hvis I gerne vil på nogle udflugter, mens I bor på Zanzibar, er der rig mulighed for dette. Spørg enten jeres chauffør eller jeres hotel, om de vil hjælpe jer med at booke nogle spændende udflugter, eller tag en tur ind til den nærmeste lokale by, her vil der være flere små ”butikker” der sælger udflugter.
Vi kan især anbefale følgende udflugter:
Stone Town emmer af historie, en barsk fortid, og en hyggelig atmosfære i det små smalle gader med stenhuse fra kolonitiden. På trods af bydelen mørke fortid med slavehandel, er der godt gang i både gader, boder og farver. Lær mere om byens historie og tag på opdagelse i de lokale markeder og butikker, hvor de lokale, stolt sælger ud af både grøntsager, frugter, tøj og krydderier.
Zanzibar er fyldt med plantager der dyrker mange forskellige krydderier, og det kan godt betale sig at tage på en guidet tur rundt i landet, for at få et indblik i, hvad der egentlig bliver dyrket på øen. En kæmpe anbefaling, hvor I også får lov at smage på flere af de lokale krydderier.
Havet omkring zanzibar er azurblåt og krystalklart – så det er selvfølgelig helt optimalt at tage på en spændende dykker- eller snorkeltur. Under havet kan I være heldige både at se farverige koraller, tropiske fisk i alle størrelser, skildpadder og delfiner.
Midt på Zanzibar ligger en lille nationalpark. Den frodige midte bor massevis af eksotiske fugle og aber, og endda også en af Afrikas mest sjældne aber, Red Colobus. I kan også være heldige at møde kæmpe skildpadder og krybdyr, og kæmpe, farverige sommerfugle.