Rejseleder eller hotelpersonale?
9656CB6E 3961 4E76 AA07 7A91FCAA9C35

Job på vores destinationer

Få en oplevelse for livet

Klar på en sæson i solen?

Rejseleder hos SunCircle

Forestil dig en hverdag, hvor dit kontor er omgivet af palmer, varme temperaturer og feriestemning. Som rejseleder hos Primo Tours bliver du en central del af gæsternes ferie og en vigtig faktor for, at deres oplevelse bliver noget helt særligt.

Du møder gæsterne med nærvær og overskud fra første øjeblik og er til stede gennem hele opholdet. Det kan være ved ankomst, på servicebesøg eller når der opstår spørgsmål undervejs. Rollen kræver, at du både kan tage ansvar, træffe beslutninger og samtidig skabe en afslappet og tryg atmosfære omkring dig. Læs mere om jobbet som rejserleder og ansøg herunder. 

 

Hotelpersonale på Heart Hotel 

Heart Hotel Caesars i Sivota er det nyeste hotel på stammen - og det allerførste hotel, vi selv driver i Grækenland. Første fase af hotellet åbner til maj 2026. Vi er på udkig efter alt fra kokke, managers til pedeller og almindeligt hotelpersonale. På et hotel er der mange forskellige arbejdsopgaver der skal udføres, fælles for dem alle er at gæsten altid er i centrum.

Er du smilende, har et stort servicegen og trives du med at arbejde i teams, hvor ingen dage ikke er ens? Så garanterer vi uforglemmelige oplevelser i Sydens sol. Lyder det som noget for dig, så søg et af vores jobs som hotelpersonale her. 

Rejseleder hos SunCircle

Hos SunCircle søger vi branchens dygtigste rejseledere, som sammen med os er klar til at give alle vores gæster deres livs ferie!

Med vores tre vidt anerkendte brands, Primo Tours, SunCharter og Århus Charter, har vi gennem mange års fokus på kvalitet og nærvær skabt en stor gruppe loyale flergangsgæster, som vender tilbage år efter år – og det ser vi som det største kvalitetsstempel af alle.

Netop derfor er det vigtigt, at vi opretholder det høje niveau af service og personlighed, så gæsterne fortsat vælger os og så nye gæster føler, at de nu har fundet deres foretrukne rejsearrangør.

For vores gæster er ferien den dyrebareste tid på året. Derfor søger vi ildsjæle, som sammen med deres team sætter en ære i at gøre oplevelsen helt speciel for vores gæster.

For at lykkes bedst muligt i rollen stiller vi en række krav til dig. Vi prioriterer, at du er dansktalende, har gennemført en guideuddannelse, har kørekort og er indstillet på at indgå aktivt i et team og tage ansvar for de opgaver, der følger med.

2FA289F5 97BA 4B78 9F71 41D0850D0BB4

Om jobbet som rejseleder

En stilling hos os rummer en bred vifte af opgaver – både frontstage i tæt kontakt med gæsterne og backstage, hvor du håndterer de administrative opgaver, der får det hele til at spille. Hos os får du virkelig mulighed for at prøve kræfter med alt det, branchen har at byde på. Vi arbejder som allround charterguider, og derfor kommer du til at varetage opgaver såsom:

  • Lufthavn - Tage imod gæster ved ankomst, hjælpe til med in- og ud-tjekning
  • Transfer - Tage med gæsterne på transferbussen og formidle om rejsemålet, service og udflugter
  • Velkomstmøder - Afholde velkomstmøder på hoteller med fokus på salg og service
  • Hotelservice - Møde gæsterne med smil på hoteltræf - klar til at hjælpe med stort og småt
  • Salg - Salg af udflugter, samarbejdspartnere osv.
  • Udflugter - Afvikle nogle fantastiske udflugter på rejsemålet og sørge for den røde tråd gennem formidling og stor viden
  • Adminstrativt - Forberedelse og planlægning, skema, mails, lave velkomstmateriale, skrive rapporter osv.
  • Økonomi - Bogføring og regnskab
  • Sociale Medier - Sende content hjem til vores SoMe og marketing
  • Aktiviteter - Afholdelse af aktiviteter og indslag på vores store hoteller. Bingo, vandaerobics, musikquiz, skattejagt, fodbold, yoga, you name it...
  • Uforudset - Som rejseleder vil du stå over for mange uforudsete hændelser, hvor man er nødt til at kunne være omstillingsparat og handle hurtigt