Side ligger på en halvø med sandstrande til begge sider - lige midt imellem Antalya og Alanya. Denne gamle havneby er en af Tyrkiets ældste og rummer et usædvanligt stort antal seværdigheder, eksempelvis en eventyrlig byport og ruinerne af et stort amfiteater med plads til ca. 19.000 tilskuere. Bymuren og det romerske amfiteater vidner om fantastiske levn fra en antik tid i stor udvikling.
Side ligger mellem byerne Antalya og Alanya, og er uden tvivl den mest charmerende ferieby på tyrkiets sydkyst. Her mødes antikkens vingesus med brede sandstrande, azurblåt Middelhav, kulinariske oplevelser og tyrkisk gæstfrihed. Side by er bygget på antikke fortidslevn, ruiner og fiskerhuse. Byens hyggelige havnepromenade omkranser en hesteskoformet havn, der står præcis som for hundrede år siden, og alt dette bidrager til den helt specielle følelse af at stå midt i en historisk tidslomme. Vi gør opmærksom på, at såfremt du besøger dette dejlige rejsemål i ydersæsonen, kan nogle restauranter, strande og lokale seværdigheder være lukket.

Side er en mellemstor ferieby med knap 10.000 fastboende indbyggere.
Side by er bygget op omkring den lille havn for enden af den 1 km lange landtange, der udgør den gamle bydel. Her er der noget for enhver smag, og de romerske søjler og ruiner kombineret med hyggelige restauranter, caféer og særprægede huse, giver en antik og charmerende stemning.
Forestil dig at sidde og nyde en middag i solnedgangens skær med de historiske ruiner som kulisse på den ene side og havet på den anden. Det lyder skønt, ikke?

Side har nogle af de længste og mest populære strande i Tyrkiet, og de fleste af dem er hvide sandstrande med klart, blåt vand og ren, blød sandbund. Strandene i Side er børnevenlige og ideelle til både afslapning og vandaktiviteter. Sammen med Kumköy Beach er den vestlige strand næsten 10 km lang og relativt lavvandet, hvorfor den også regnes som den mest børnevenlige af Sides strande.
I Side centrum har man skabt tre, mindre strande, der fungerer perfekt som afslappende åndehul i byen. De ligger på begge sider af byen og tilbyder både parasoller og liggestole.

Sørg for at have lidt ekstra plads i kufferten, når du rejser til Side, for her kan du købe dig fattig i keramik, lækre krydderier, te, mosaiklamper, vævede tæpper, lædervarer, smykker, snabelsko og meget mere.
Side Old Town er med sine mange små, lokale butikker og markeder, det perfekte sted at gå på shopping og finde alt fra tøj og sko til kunsthåndværk og lokale delikatesser. Her er også mange caféer og kaffebarer, hvor du kan slå dig ned og nyde en kølig drink eller en lokal specialitet.
Udenfor Side Old Town finder du flere shoppingcentre og butiksstrøg med tøjbutikker, elektronikbutikker og supermarkeder. Butikkerne ligger både i Sides centrum og langs strandpromenaden. Du bør være opmærksom på, at mange af butikkerne sælger kopivarer. Ligesom i den øvrige del af Tyrkiet er varer, der er produceret i landet, billige, mens importerede varer koster nogenlunde det samme som herhjemme.

Side er kendt for sin historiske arv og smukke beliggenhed ved havet. Her mødes historiens vingesus med smukke sandstrande, azurblåt Middelhav, tyrkisk gæstfrihed og kulinariske oplevelser.
Side blev grundlagt i det 7. århundrede f.Kr., og byen bærer præg af en turbulent historie, hvor magtherrer som pirater, grækere, romere og byzantinere har gjort deres indtog.
Derfor har byen også meget at byde på - både historisk og kulturelt – bl.a. de mange smukke ruiner udenfor Sides originale bymur, som vidner om en travl handelsby, og det imponerende amfiteater i forlængelse af bymuren. Side var tidligere en lille fiskerby uden turisme, og de lokale har formået at bevare byens oprindelige charme trods den voksende turisme.

Det tyrkiske køkken er et køkken, som er præget af sin placering mellem to kontinenter, og maden henter inspiration fra både Asien og Europa.
Tyrkisk mad er kendt for sin mangfoldighed og smag, der kombinerer kraftfulde krydderier og traditioner fra bl.a. Middelhavskøkkenet, det mellemøstlige- og det centralasiatiske køkken.
Side har et hav af restauranter og madboder, så du får ikke svært ved at finde et sted at spise. Både i Side Old Town og langs promenaden kan du finde gode restauranter og streetfood, der tilbyder alt fra lokale specialiteter til internationale retter.
Ovenstående er et udvalg af mulige udflugter og oplevelser. Omkring 14 dage før ankomst vil det endelige udflugtstilbud ligge klar i Primo Tours' gæste App.
Alle udflugter er nøje tilrettelagt af vores lokale samarbejdspartnere og på langt størstedelen af de udflugter, vi formidler, deltager vores dansktalende rejseledere.
Udflugterne har begrænset antal pladser. Tilmelding og betaling kan ske via Primo Tours' gæste App eller ved henvendelse til vores danske rejseledere på rejsemålet. Udflugtsprogrammet kan variere fra uge til uge og er betinget af vejrmæssige forhold og tilslutning. Der tages forbehold for løbende ændringer. Detaljerede udflugtsbetingelser udleveres sammen med velkomstmaterialet på rejsemålet.
Er Side noget for dig?
Alanya er et sandt feriemekka med ferieoplevelser for hele familien. Uanset om du er til badeferie, kulturelle oplevelser eller nye, kulinariske eventyr, så har Alanya noget for enhver smag. Gå på opdagelse i de farverige bazarer og mange butikker, oplev det eksotiske natteliv, slap af ved de dejlige sandstrande og nyd en gæstfrihed i særklasse.