Porto Santo er ikke kendt af mange danskere som turistmål, men vi er overbevist om, at du vil nyde denne helt særlige ø, der byder på unikke naturfænomener, gode vandre- og aktivitetsmuligheder, en prisvindende golfbane og den fineste sandstrand.
En af verdens største opdagelsesrejsende, Christoffer Columbus, boede på Porto Santo, og det siges at han fik modet til at tage turen vestpå, da han på stranden fandt tømmer og plantedele, som var hidtil ukendte i Europa.
Bjarke anbefaler
Min mission har altid været, at skabe rejser, vi selv gerne vil med på. Derfor skal der også være hoteller for enhver smag. Her får du mine anbefalinger til en rigtig go' ferie på Porto Santo.
Vi er stolte over at være blandt de få i Skandinavien, som tilbyder direkte flyvninger til denne uspolerede perle i Atlanterhavet. Porto Santo ligger ca. 43 km. nordøst for Madeira og har en uspoleret og bjergrig natur, en 9 km. lang sandstrand, en prisbelønnet golfbane og en imødekommende lokalbefolkning.
Er du vild med lange gåture langs Vesterhavet, så vil du elske Porto Santo. Her venter en 9 km. lang, gylden sandstrand, hvor du kan sætte dine fodspor eller tage en forfriskende dukkert i Atlanterhavet.
På Porto Santo er der aldrig rigtig koldt men heller aldrig alt for varmt. Det behagelige klima, som i vinterhalvåret typisk ligger mellem 18-24 grader, medvirker til at du kan holde til at være aktiv på ferien.
Porto Santos gyldne sand siges at have lindrende og helbredende effekt, og der tilbydes flere steder den særligeThalasso-terapi, hvor du pakkes ind i et kar med opvarmet sand til lindring af muskler- og ledsmerter.
Porto Santo har en prisbelønnet 18 hullers golfbane og en 9 hullers par 3 bane, som begge er designet af golflegenden Seve Balesteros.
Flere huller spilles langs Atlanterhavets kyst. Her kan du opleve den unikke kombination af havet på den ene side og de stejle skrænter på den anden. Banen er en meget underholdende golfoplevelse, hvor vejr- og vindforholdende stiller store krav.
Tilkøb af golfpakken inkluderer:
Læs mere om golf på Porto Santo
Når du rejser med Primo Tours og bor på Hotel Vila Baleira er der en lang række gratis fordele*. Vi kalder det Ø-All Inclusive, som inkluderer:
Ø-All Inclusive giver dig mulighed for at nyde en aktiv ferie og udforske øen, som byder på unikke naturfænomener og flotte udsigtspunkter.
Omkring hotellerne og ind til hovedbyen, som hedder Vila Baleira, er terrænet relativt fladt, men bag hotellerne og særligt på den nordlige del af øen, troner bjergene, der gemmer på spektakulære naturscenarier.
*Læs mere om de enkelte aktiviteter og betingelser nedenfor under "Udflugter og oplevelser".
Porto Santo er en vulkansk ø, som er præget af to områder. Det nordøstlige område, som nærmest er ubeboet og præget af bjergrig natur med 7 bjergtoppe og gode vandremuligheder.
Lufthavnen, som er beliggende midt på øen, er bygget af FN og har en ekstrem lang landingsbane, som kan tage alle typer fly.
Porto Santo er uspoleret og byder på spændende seværdigheder som: de prismeformede vulkansøjler, Christoffer Columbus museet, ørkenområdet Fonte de Areia, den lille botaniske have, vindmøllerne ved Portela og vindmøllemuseet Cardina.
I hovedbyen Vila Baleira bor ca. 5.000 indbyggere, og her finder du kirken, markedspladsen, små forretninger og restauranter og byens mole. Hotellerne ligger typisk placeret langs kysten med få kilometer ind til byen.
Som en del af vores Ø-All Inclusive tilbydes i løbet af ferieugen et par gratis, guidede vandreture, som tager udgangspunkt fra hotellet. Det er typisk ruter på omkring 5 kilometer, hvor vores danske rejseledere tager dig med på tur til enten Ana Ferreira eller til Zimbralinho Bugten. Turene er af moderat sværhed og kræver, at man er nogenlunde til bens.
Du kan enten selv udforske Porto Santo eller tage med på en af de ø-rundture, som vores danske rejseledere arrangerer i løbet af ugen. I øens hovedby, Vila Baleira, bor størstedelen af øens faste beboere, og her findes også enkelte butikker og indkøbsmuligheder. Ønsker du at få et indblik i Porto Santos kultur og historie, kan vi anbefale et besøg på Columbus Museet eller på vindmøllemuseet. Er du på cykel, så slå vejen forbi den lille havn, hvor mange sejlskibe lægger for anker og proviantere, før de krydser det store Atlanterhav. På havnemuren kan du læse hilsner fra sejlere.
Pico Branco er det nordligste bjerg på Porto Santo, så der køres i bus fra hotellet til rutens start, hvorfra du vandrer til toppen af det unikke 450 meter høje bjerg. Vandreturen er ca. 6 km. lang og kræver et godt bentøj, da der er smalle stier og flere stigninger undervejs. Der venter dig en utrolig smuk og medrivende udsigt under hele turen, og landskabet går fra rå klippeskrænter til frodige bjergsider.
På jeep safari oplever du øens mest autentiske side. Vi udforsker de små bjergveje og kommer tæt på Porto Santos natur. Der gøres stop ved den fredede ørken, Fonte de Areira, som opstod for ca. 30.000 år siden. I ørkenen, som er tidligere havbund, findes fosiler og unikke sandformationer. Turen går også til de berømte, sekskantede prismer, Padreira, som er et geologisk fænomen skabt af vulkansk magma. De sekstkantede prismer findes kun tre steder i verden, og det er foruden Porto Santo, i Irland og på Island.
På bådturen sejles der i speedbåd, hvor kursen sættes mod nogle af de små øer omkring Porto Santo. I løbet af turen spejder vi mod det åbne hav, hvor vi kan være heldige at se delfiner og hvaler. Bådturens rute planlægges af kaptajnen på dagen, så udflugten bliver skræddersyet efter forholdene på dagen.
Quinta das Palmeiras er en hyggelige lille mini-botanisk have, hvor du kan opleve eksotiske fuglearter og frodige planter. På det over 5.000 m² store område finder du et væld af planter som hibiscus, roser og palmer. Dyrelivet omfatter fritgående påfugle, papegøjer, duer, svaner og ænder, som skaber en livlig og farverig atmosfære.
Ovenstående er et udvalg af mulige udflugter og oplevelser. Omkring 14 dage før ankomst vil det endelige udflugtstilbud ligge klar i Primo Tours' gæste App.
Alle udflugter er nøje tilrettelagt af vores lokale samarbejdspartnere og på langt størstedelen af de udflugter, vi formidler, deltager vores dansktalende rejseledere.
Udflugterne har begrænset antal pladser. Tilmelding og betaling kan ske via Primo Tours' gæste App eller ved henvendelse til vores danske rejseledere på rejsemålet. Udflugtsprogrammet kan variere fra uge til uge og er betinget af vejrmæssige forhold og tilslutning. Der tages forbehold for løbende ændringer. Detaljerede udflugtsbetingelser udleveres sammen med velkomstmaterialet på rejsemålet.
Er Porto Santo noget for dig?
Evia er med sine godt 3.600 km2 Grækenlands næststørste ø og byder på alt fra sandstrand til storby. Øen er et oplagt valg for dig, der drømmer om at opleve Athen, men i virkeligheden trænger til en afslappende charterferie. Med kun 1,5 times kørsel til Athen er det oplagt at kombinere strandferien med en dagsudflugt eller to til den græske hovedstad.