med Charlotte Holm


Paleros i Grækenland
Uge 22, uge 25 eller uge 41
Trænger du til tid og afslapning til dig selv sammen med en masse yoga, smuk natur, hav og fællesskab? Så tag med Charlotte Holm på yogarejse til Paleros, som bedst kan beskrives som det autentiske Grækenland.
Særtilbud for yogarejse med All Inclusive:
Uge 22: 28. maj - 4. juni 2027 KUN kr. 9.500,-
Uge 25: 18. - 25. juni 2027 KUN kr. 9.998,-
Uge 41: 8. - 15. oktober 2027 KUN kr. 10.250,-
Forkæl dig selv med en uges yoga, mindfulness, smuk natur, wellness, fælleskab og ro og tid til dig.
Yogarejsen er for alle, bare lysten er der til at deltage.
Fly direkte fra Billund Lufthavn t/r eller fra Aarhus lufthavn t/r
20 kg. bagage på flyet t/r
Mad på flyet t/r
Transfer fra lufthavn til hotel t/r
Indkvartering i delt dobbeltværelse (uden havudsigt) på Kosta Maria Hotel
All Inclusive er inkluderet i prisen. Det vil sige, at al mad og alle drikkevarer er inkluderet under dit ophold.
12 yoga sessioner á 1,5 time
Workshop om naturlig hormonterapi - 'Forstå dine hormoner'
Fællestur ind til den hyggelige fiskerby, Paleros
Fælles vandretur til lille kloster med udsigt over hele bugten
Tur til byens hyggelige lille by med spisning på restaurant - egen betaling
Mulighed for at deltage i Primo Tours aktiviteter
MULIGE TILLÆG
Tillæg for eneværelse kr. 2.000,-
Tillæg for havudsigt kr. 400,- pr. person
Tillæg for Superior dobbeltværelse m. havudsigt (den bedste værelsestype) kr. 600,- pr. person
Energisikring 249,- pr. person - læs mere
Du bestiller rejsen ved at sende en mail til ferierådgiver: Mette Præstholm Andersen på grupperejser@primotours.dk eller ringe på tlf. 2712 2459. Der er et begrænset antal værelser af hver værelsestype.
Oplys følgende ved bestilling:
Navn ifølge pas (mellemnavn kan undlades)
Fødselsdag
Adresse
Telefonnr.
Mailadresse
Ønsket afrejselufthavn (Billund eller Aarhus)
Ønsket ferieuge (uge 22, 25 eller 41)
Alt er planlagt for dig, du skal ikke selv stå for noget udover at mærke efter og lytte til, hvad du har brug for. Det betyder, at programmet ikke er obligatorisk, og du kan vælge en hel dag på en liggestol ved havet, hvis det er det, du trænger til.
Hver morgen vil din underviser Charlotte sætte en intention/et tema for dagen, som du inviteres til at arbejde med gennem dagen i både yogaen og din egen efterfølgende
refleksion. Ugens intentioner/temaer vil blive bygget op, så du i det rette tempo guides ind i øget nærvær, ro og selvomsorg.
I løbet af ugen vil der være mulighed for en fælles vandretur i det smukke landskab til et lille kloster, to fælles ture til Paleros, den ene med spisning, tid til afslapning ved hotellets pool eller på stranden samt mulighed for at deltage i Primo Tours udflugter på stedet.
Derudover vil Charlotte også afholde en workshop om Naturlig Hormonterapi under titlen: "Forstå dine hormoner".
Charlotte lægger stor vægt på, at ugen er din tid til dig, og al fælles program er et tilbud. Så er der f.eks. en dag, hvor du trænger mere til at sove længe end at være med til morgenyoga er det, det du gør.
Der er yoga undervisning hver dag, morgen og aften, med undtagelse af aftenyoga den dag, hvor der er fællestur ind til Paleros, samt afrejsedagen.
Morgen-yoga: kl. 7.30 – 9.00 (7 dage)
Eftermiddags-yoga: kl. 16.30 – 18.00 (5 dage)
Hotellet har den smukkeste åbne yogashala med direkte udsigt over det Ioniske hav og i skygge for solen. Derudover har hotellet al yogaudstyr, så du behøver ikke selv have yogamåtten med.
Charlotte underviser i forskellige typer yoga, hvor rammen hver gang vil være den mindfulde tilgang. Det betyder, at du guides til at slippe alle krav og præstationer og i stedet for inviteres ind til det venlige nærvær med dig selv og til at lytte til det, du aktuelt har brug for i din yogapraksis.
Om morgenen vil det primært være yoga med udgangspunkt i hatha/vinyasa yoga, der vækker kroppen, styrker dine muskler, smidighed, balance og ro.
Om aftenen vil det være mere blid og rolig yoga som f.eks yin yoga og mediyoga, hvor du arbejder med blide stræk, der vitaliserer dit bindevæv og aktiverer det afspændte nervesystem.
Yoga er en fantastisk form for nærvær og tid med dig selv, hvor du får trænet både styrke, smidighed, balance og ro i både krop, sind og hjerte. Yogaen er for alle, uanset kendskab til yoga og mindfulness/den mindfulde tilgang. Charlotte vil tage hensyn til og foreslå modificeringer, der passer til hver enkelt deltager.

Du kan sagtens deltage på ferien, selv om du rejser alene. Da der er mulighed for at flyve fra både Billund og Aarhus Lufthavn vil Charlotte skifte mellem hvilken lufthavn, hun flyver fra, men vil sørge for at deltagere mødes i den aktuelle lufthavn inden afgang. Flyene lander med kort interval, så når alle er landet i Grækenland, vil Charlotte tage imod og samle alle i lufthavnen, inden alle sammen tager videre med bus til hotellet.
Derudover vil der være mulighed for at spise sammen ved fællesbordet til alle måltider, og Charlotte spiser også sammen med gruppen.
Charlotte inviterer til fællesskabet og lægger samtidig vægt på, at det er et uforpligtende fællesskab, så hver enkelt hele tiden mærker efter, om man har brug for at deltage i de fælles arrangementer, eller om man har brug for alenetid.
Charlotte Holm er til daglig ejer og leder af yogastudiet Favn i Aarhus. Her underviser hun i mindfulyoga, yinyoga, mediyoga og hormonyoga samt giver individuelle sessioner i Naturlig Hormon Terapi. Charlotte brænder for at støtte sine kursister til mere egenomsorg, ro og balance i krop, sind og hjerte.

Charlotte har med sin faglige baggrund fra både sygeplejerskestudiet og uddannelse som folkeskolelærer et bredt kendskab til både den fysiologiske krop samt sammenhæng mellem krop, sind, følelser og hjerte. Derudover er hun uddannet yogaterapeut med speciale i hormonyoga samt terapeut og mindfulness instruktør. Charlotte har undervist i yoga og mindfulness siden 2012. Du kan læse mere om Charlotte på www.favnaarhus.dk og følge hende på instagram: charlotte_holm_favnaarhus eller på Facebook: Charlotte Holm - Favnaarhus
Har du spørgsmål til programmet på yogarejsen eller blot gerne vil tale med Charlotte, inden du bestiller, er du meget velkommen til at skrive til hende på: charlotte@favnaarhus.dk
Kosta Maria Hotel
Hyggeligt lille hotel direkte ved havet

”Det har været en fantastisk oplevelse at være på yogaretreat med Charlotte og absolut en af de bedste ting, jeg nogensinde har gjort for mig selv. Charlotte er enormt dygtig og omsorgsfuld, fællesskabet var i top og det var en perfekt kombination af yoga og vandring. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg har fået denne oplevelse. Alle burde prøve at komme på yogarejse”.
”Charlottes yogaretreat var for mig den perfekte ferie. Kombinationen af yoga, gåture, flot natur, fællesskab og egen tid. Der var en rød tråd og fin sammenhæng i undervisningen. Kombineret med gåturene i skøn natur. Den perfekte måde at rejse på, hvis man ønsker en aktiv ferie - i et roligt tempo. Gruppen og fællesskabet gør det nemt at rejse alene. Samtidig med, at der er tid og plads til egen tid. Jeg kan klart anbefale rejsen".
”En stor smuk oplevelse med nærvær, tid til refleksion og sammenhold. Charlotte er en meget dygtig yoga lærer som under hele retreatet var meget nærværende. Undervisningen var en perfekt balance mellem udfordring og afslapning. Denne yogarejse var en gave til mig selv, og jeg er evig taknemmelig for oplevelsen".
”Charlottes yogaretreat har givet mig mulighed for at arbejde med kroppen på en ny måde - med fokus på integrering i min hverdag. Hele retreatet er godt gennemtænkt og planlagt, så der er fokus på alle sansers brug. Undervisningen har et dejligt sigte og Charlotte underviser med en særlig sans for integrering af både fysik og mentalitet. Virkelig gennemført og professionelt”.
”De varmeste anbefalinger til Charlotte som yoga underviser, med stort fokus på både det fysiske og den mentale del. Hun har en fantastisk beroligende stemme og det skønneste smil, som man bliver helt afhængig af. Dejligt lille familie drevet hotel, som var meget autentiskt og ægte”.