Hotel på stranden
All inclusive
Vandrutchebane(r)

Familievenligt resort med vandland og privat strand

Sunrise Aqua Joy Resort er et moderne All Inclusive-resort i hjertet af Hurghada, hvor hele familien kan se frem til en ferie fyldt med sjove aktiviteter, afslapning og gode madoplevelser. Med privat sandstrand, stort vandland, flere opvarmede pools og et bredt udvalg af restauranter er hotellet et oplagt valg til en solferie ved Det Røde Hav.

Beliggenhed
Sunrise Aqua Joy Resort ligger direkte ved en privat sandstrand i Hurghada og har en attraktiv placering på den populære promenade El Mamsha. Her bor du tæt på butikker, caféer og restauranter, samtidig med at du kan nyde afslappende dage ved Det Røde Hav. Hotellets centrale beliggenhed gør det nemt at opleve Hurghadas hyggelige atmosfære og mange oplevelser.

Faciliteter
Hotellet har et stort udvalg af faciliteter for både børn og voksne. Her finder du flere opvarmede swimmingpools, herunder en hovedpool, relaxpool, to aquapools, splashpool og separat børnepool. Resortets vandland byder på seks vandrutsjebaner for både børn og voksne samt et særligt legeområde med mindre rutsjebaner til de yngste.

Den private sandstrand indbyder til afslappende dage ved havet, mens de aktive gæster kan benytte fitnesscentret eller deltage i aktiviteter som beachvolley, bordtennis, minigolf, boccia, dart, yoga, tai chi, aerobics og vandaerobic. Der tilbydes desuden forskellige vandsportsaktiviteter og dykning mod betaling.

For børnene er der Kids Planet med legeplads, minivandland, børnepool, sportsaktiviteter, kreative værksteder og minidisco. Om aftenen sørger hotellets animationsteam for shows, livemusik og underholdning for hele familien. Ønsker du ekstra forkælelse, tilbyder spaafdelingen sauna, tyrkisk bad, dampbad, jacuzzi og massagebehandlinger mod betaling.

Værelser
Hotellet tilbyder flere forskellige værelsestyper, som passer til både par og familier. Værelserne er moderne indrettet og har balkon eller terrasse med udsigt til haven, poolen, havet eller hotellets omgivelser. Der findes blandt andet standardværelser, , familieværelser med køjesenge, swim-up-værelser samt store familieværelser.

Alle værelser er udstyret med aircondition, gratis WiFi, satellit-tv, minibar, værdiboks, telefon samt kaffe- og tefaciliteter. Derudover har værelserne badeværelse med bruser eller badekar, hårtørrer og balkon eller terrasse, som giver gode rammer for et komfortabelt ophold.

Pension
Opholdet er med All Inclusive. Hotellet har en stor buffetrestaurant med internationale retter samt flere à la carte-restauranter med italienske, asiatiske, egyptiske, græske og seafood-specialiteter. Derudover findes burgerrestaurant, flere pool- og strandbarer, lobbybar samt snackbarer, hvor der serveres snacks, is og drikkevarer i løbet af dagen.

Ind – og udtjekning
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 på ankomstdagen grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.

Vigtigt - Visum til Hurghada
Visum er ikke inkluderet i rejsens pris, men det er nemt at anskaffe sig. Det er den rejsendes eget ansvar at have de gyldige rejsedokumenter.

Har du pas fra et EU-land, skandinavisk land eller Nordamerika, skal du blot sørge for at medbringe dit pas på rejsen. Det er vigtigt at dit pas er gyldigt mindst 6 måneder efter din hjemrejsedato.

Ombord på flyet vil du få udleveret en indrejseblanket, som skal udfyldes og afleveres i paskontrollen ved ankomst til Hurghada lufthavn.

Det er muligt at købe visum igennem Primo Tours, sådan at du får det udleveret af en repræsentant fra Primo Tours ved ankomst til Hurghada. Ved køb af det, bekræfter du have gyldigt pas fra et EU-land eller Norge og at det er gyldigt minimum 6 måneder efter din indrejse-dato. Turistvisummet er gyldigt i 30 dage og giver adgang til hele Egypten.
OBS. det er ikke muligt at tilkøbe hjemmefra til børn under 2 år. Dette kan købes ved ankomst til Hurgharda hos Primo Tours’ repræsentant.

I lufthavnen skal du købe et Turist visum i skranken, der er beliggende kort før paskontrollen. Visum kan ikke betales med kreditkort, hvorfor det er vigtigt at medbringe US dollars i kontanter. Turist visum koster mellem 25-30 US dollars pr. person.

Har du anden nationalitet end beskrevet ovenfor, kan du kontakte den Egyptiske Ambassade i København. Kristianiagade 19, 2100 København Ø, tlf. 35 43 70 70.

Afstande
Afstand til lufthavn
5 km
Afstand til strand
300 m
Afstand til centrum
5 km
Samlet pris: 9.198 kr.
Inkluderet i rejsen
All inclusive
Danske rejseledere
Bestil din rejse
1
Resultaterne er for 2 voksne
Hotel faciliteter
Her får du et overblik over de faciliteter, der venter dig på hotellet. Hvis der står minus (-) ud for en facilitet, så er den ikke tilgængelig på hotellet.
Hotellet
  • Antal pools: 5
  • Restaurant
  • Bar
  • Børnepool
  • Parasoller
  • Håndklædeservice (evt. mod gebyr)
  • WiFi (evt. mod gebyr)
  • Elevator
  • Underholdning
  • Shuttlebus til centrum
  • Shuttlebus til stranden
  • Wellness
  • Fitnessrum
  • Vandrutchebane(r)
  • Legeplads
  • Mulighed for privat pool
  • Mulighed for swim-up pool
  • Tempereret pool (kun vinterhoteller)
  • Antal værelser: 476
  • Antal etager: 5
Værelsesfaciliteter
  • Balkon/terrasse
  • Minibar
  • Køleskab
  • Aircondition (evt. mod gebyr)
  • Safetyboks (evt. mod gebyr)
  • TV
  • Kaffemaskine
  • Hårtørrer
  • Elkedel
Afstande
  • Lufthavn 5 km
  • Supermarked 600 m
  • Strand 300 m
  • Centrum 5 km

Værd at vide om Hurghada

Oktober-November
27-30º°C
December-Januar-Februar
21-23º°C
Marts-April
25-28º°C
Flyv direkte fraBillund
Flyvetid5,50 time
Danske rejseledereFra oktober til april
Strande
Udflugtsmuligheder
Autenticitet
Antal spisesteder i lokalområdet
Shopping
Drikkepenge
Som regel Drikkepenge er ikke et krav men en god skik (ca. 10%)
Drikkevand
På flaske Det anbefales at holde sig til drikkevand på flaske.
Forsikring
RejseforsikringVær opmærksom på, at din rejseforsikring skal dække udenfor EU.
Lufthavn
Hurghada Lufthavn (HRG)Der er ca. 30 minutters kørsel fra lufthavnen til hotellerne.
Strøm
220V Samme stik som i Danmark.
Tidsforskel
+1 timeEgypten er 1 time foran Danmark. Der er undtagelser i foråret og efteråret, da Danmark og Egypten slår om til sommer-/vintertid på forskellige datoer.
Valuta
Egyptisk pund Kortbetaling er ofte muligt. God idé med kontanter (US Dollars og Euro er ok).
Sunrise Aqua Joy Resort
Hurghada1

Et ferieparadis med sandstrande og masser af solskinstimer

Hurghada er en populær ferieby ved Det Røde Hav og byder på eventyrlige strande og storslåede oplevelser både over og under havoverfladen. Søger du kulturelle og historiske oplevelser, er der mulighed for at tage på udflugt til Luxor og Kongernes Dal, hvor du kan opleve gamle, egyptiske templer og udforske faraoernes historiske skatte.