Coral Sea Aqua Club er et populært familiehotel i Nabq Bay, hvor sjove vandoplevelser, moderne faciliteter og All Inclusive danner rammen om en skøn ferie. Hotellet er især kendt for sit imponerende vandland med vandrutsjebaner for både børn og voksne, flere poolområder og et bredt udvalg af restauranter og aktiviteter.
Beliggenhed
Coral Sea Aqua Club ligger i det populære ferieområde Nabq Bay i Sharm El Sheikh. Hotellet er omgivet af restauranter, caféer og shoppingmuligheder, og som gæst har du adgang til stranden ved søsterhotellet Coral Sea Holiday Resort, hvor du kan nyde Det Røde Hav. Hotellets beliggenhed gør det nemt at kombinere afslapning med oplevelser i området.
Faciliteter
Hotellets største attraktion er det imponerende vandland med blandt andet Boomerang-rutsjebane, Space Bowl, Speed Slide, Multi-Lane Slide, Lazy River, Flow Rider, bølgepool og særlige vandlegeområder for børn. Her er masser af muligheder for sjov og action for hele familien.
Derudover byder hotellet på flere swimmingpools med solsenge og parasoller samt et bredt udvalg af aktiviteter og underholdning. Børnene kan hygge sig i den internationale børneklub eller på legepladsen, mens de voksne kan benytte fitnesscenteret eller slappe af i hotellets spa med sauna, jacuzzi, tyrkisk bad og massagebehandlinger mod betaling.
Hotellet har desuden lobbybar, sportsbar, poolbar og aquapark-bar, hvor du kan nyde kolde drikkevarer og snacks i løbet af dagen. Om aftenen arrangeres der underholdning og livemusik for hele familien.
Værelser
Hotellet tilbyder moderne og lyse værelser, der passer til både par og familier. Du kan vælge mellem standardværelser, familieværelser, Kids Den-værelser, familiesuiter eller Family Swim Up-værelser med direkte adgang til en fælles pool.
Alle værelser er indrettet med aircondition, tv, minibar, værdiboks og gratis WiFi. Derudover har værelserne balkon eller terrasse samt moderne badeværelse, som giver gode rammer for et behageligt ophold.
Pension
Opholdet er med All Inclusive. Hotellet har en stor buffetrestaurant med internationale retter samt flere à la carte-restauranter med blandt andet asiatiske og amerikanske specialiteter. Derudover findes flere barer og snacksteder, hvor der serveres drikkevarer og lette måltider i løbet af dagen. Mod betaling kan du også besøge Stone Grill-restauranten ved søsterhotellets strand.
Ind – og udtjekning
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 på ankomstdagen grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
Visum – VIGTIGT!
For at rejse til Sharm el-Sheikh skal dit pas være gyldigt i minimum 6 måneder efter din hjemkomstdato, og du skal have en gyldig returbillet. Dit pas skal være maskinlæsbart. Håndskrevne nødpas anerkendes ikke som gyldige rejsedokumenter af Egypten. Alle navne i pas skal stemme overens med navnene på billetten.
På flyet til Egypten udleveres en indrejseblanket, som udfyldes i flyet og afleveres i paskontrollen ved ankomsten til Sharm el-Sheikh Lufthavn. Her får du et Sinai Only stempel i dit pas. Stemplet er et gratis, gælder 15 dage, og du kan opholde dig i hele Sharm el-Sheikh lokalområde (fra det sydlige Hadaba og helt op til Dahab) samt tage på vores udflugter i dette område. Disse udflugter kunne feks. være bådtur, ørkentur eller besøg i Sct. Catharina klosteret.
Skal du på tur udenfor Sharm-el Sheikh området, f.eks. Cairo/Pyramiderne, på dykkertur til vraget Thistlegorm, Luxor eller andre lange ture, skal du i paskontrollen købe et turistvisum. Pris 30 US dollars kontant pr. person. Der kan ikke betales med kreditkort eller anden valuta jf. info fra myndighederne.
Hvis der er mulighed for at vælge forskellige afrejsetidspunkter, kan du vælge dit ønskede fly herunder.
Få overblik over de ekstra muligheder, du kan tilvælge for at skræddersy dit ophold.
| Transfer Sham el Sheik t/r | Pris pr. person 299 kr. |
| Mad på fly t/r Sharm el Sheik | Pris pr. person 269 kr. |
| Klapvogn/ barnevogn - 1 stk. max 15 kg. t/r | Pris pr. person 349 kr. |
| Bagage - 1 stk. max 20 kg. t/r | Pris pr. person 379 kr. |
| Charterpakke (20 kg bagage, mad på flyet og transfer) | Pris pr. person 799 kr. |
| Energisikring | Pris pr. person 249 kr. |

Er du på udkig efter en ferie, der kombinerer afslapning, eventyr og opdagelse? Så skal du blot rette blikket mod Sharm El-Sheikh i Egypten. Med sin skønne beliggenhed ved Rødehavet, er Sharm El-Sheikh omgivet af lange sandstrande og krystalklart vand, der inviterer til afslapning og solbadning for hele familien.