Atlantis Hotel
Resort med alt, hvad feriehjertet begærer
Atlantis Hotel er der perfekte valg til par og familier, der ønsker et strandhotel med et hav af faciliteter og aktivitetsmuligheder. Selvom hotellet er stort, er der en rigtig hyggelig atmosfære og masser af udenomplads i den dejlige have, hvor høje palmer og grønne plæner omkranser den azurblå swimmingpool.
Hotellet blev opført i 1973 som et af Kos' første store hoteller og er i dag Green Key-certificeret. Med en stor, elegant lobby, to dejlige poolområder, underholdning og et bredt udvalg af faciliteter for både store og små, danner Atlantis Hotel de perfekte rammer om en afslappende All Inclusive ferie tæt på Kos By.
Beliggenhed
Atlantis Hotel har en fremragende beliggenhed direkte ved Lambi Beach lige nord for Kos by. Fra hotellet er der en smuk udsigt over Det Ægæiske Hav mod naboøen Pserimos og den tyrkiske kyst. Der er kun ca. 2 km til centrum af Kos By, hvor du finder den stemningsfulde havn, historiske seværdigheder og den gamle bydel med smalle gågader og hyggelige tavernaer. Der går lokale busser til byen, og du kan også leje cykel og køre ad små veje og cykelstier til centrum.
Fra hotellet har du direkte adgang til stranden, som er en blanding af sten og sand, så badesko kan anbefales. Solstole på stranden kan lejes (ca. 5 €/stk)
Faciliteter
I hotellets parklignende have finder du den store solterrasse med to swimmingpools og separat børnepool (dybde 0,40 m).
På solterrassen findes solsenge og parasoller, og i poolbaren kan du hente kølige forfriskninger og snacks.
For de aktive og underholdningslystne tilbyder hotellet et animationsprogram med blandt andet yoga og aqua gym og forskellige underholdning. Børnene kan hygge sig i kids zone, på den store legeplads eller i hotellets gamer-rum. Derudover er der gratis tennis (mod depositum), et minimarked samt fem barer på hotellet. Strandbaren er ikke omfattet af All Inclusive.
Der er gratis WiFi på hele hotellet. Vi gør opmærksom på, at internetforbindelsen i Grækenland kan variere, og udfald kan forekomme.
Værelser
Atlantis Hotel har i alt 510 værelser, hvoraf ca. 200 ligger i hovedbygningen, og de øvrige ligger spredt i lavere værelsesbygninger og bungalows i den store have. Alle værelser er udstyret med gratis aircondition, TV, gratis safety boks, badeværelse, føntørrer samt balkon eller terrasse.
Dobbeltværelser
Værelserne er ca. 22 m² og indeholder badeværelse med badekar. Værelserne kan både ligge placeret i hovedbygningen eller rundt i haven.
Dobbelt superior
Superior værelserne er renoveret i 2023 og ligger på 4. sal i hotellets hovedbygning. Værelset har nespresso-maskine og badeværelse med badekar.
Familieværelser
Rummelige familieværelser på ca. 35 m², der består af to sammenhængende værelser, som kan lukkes af med en dør og et fælles badeværelse med badekar. Værelserne kan ligge placeret i hovedbygningen eller rundt i haven.
Pension
Opholdet på Atlantis Hotel er med All Inclusive, hvor dagens hovedmåltider serveres som buffet i hotellets hovedrestaurant eller i den hyggelige taverna ved poolområdet. Du vælger selv, hvor du har lyst til at nyde dagens måltider.
Morgenmad kl. 07:00 – 10:00
Frokost kl. 12:30 – 14:30
Aftensmad kl. 19:00 – 21:30
De inkluderede drikkevarer består af et udvalg af lokale mærker af sodavand, øl, vin, juice, kaffe, te og spiritus, som serveres i hotellets barer. Bemærk at hotellets strandbar ikke er en del af All Inclusive konceptet.
Ind – og udtjekning fra hotellet
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet.
På hjemrejsedagen skal værelset forlades senest kl. 11.00. Ønsker du at beholde værelset i længere tid, skal du forhøre dig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
Miljøafgift i Grækenland pr. 1/1-2024
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris. Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 2,00 - € 15,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 105,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.
Værd at vide om Kos

Kos
Rhodos byder på noget for enhver smag, og er derfor en oplagt destination for din næste familieferie. Rhodos er den største og mest frodige af De Dodekanesiske Øer, og den charmerende ferieø har ca. 117.00 indbyggere. Øen byder på solrige dage, langstrakte sandstrande, skønt badevand, græsk charme og masser af spændende historie.