All inclusive
Vandrutchebane(r)
Familievenligt hotel

Eksklusivt resort med egen aquapark

Blue Lagoon Resort er et storslået 5-stjernet resort med masser af wow-faktor. Hotellets store trumfkort er den enorme swimmingpool på 4.000 m2 , den tilhørende børnepool på 200 m2 og aquaparken med vandrutsjebaner. Blue Lagoon Resort danner en ideel ramme for en eksklusiv ferieoplevelse for både børnefamilier og par.

Beliggenhed
Blue Lagoon Resort har en skøn beliggenhed i Lambi på nordkysten af Kos kun 4 km fra centrum af Kos By . Fra hotellet skal du blot krydse strandvejen for at komme til stranden, hvor der kan lejes solsenge og parasoller. På hotellet kan du leje cykler og køre ad små veje og cykelstier til centrum af Kos By, som byder på historiske seværdigheder, en livlig havnepromenade og en hyggelig, gammel bydel med masser af stemningsfulde spisesteder.

Faciliteter
Blue Lagoon Resort tilbyder et fremragende udvalg af faciliteter for gæster i alle aldre. Resortet strækker sig over en 60.000 m² stor, smuk have med flere værelsesbygninger, swimmingpools og fællesområder. I den store have finder du den imponerende solterrasse med en swimmingpool på 4.000 m² udstyret med jacuzzi og vanddysser samt en separat børnepool på 200 m². På solterrassen står solsenge, parasoller til fri afbenyttelse.

Resortet har også sin egen aquapark, hvor små og store vandhunde kan bolte sig i splash poolen og vandrutsjebanerne. Der er et alders- og højdekrav på vandrutsjebanerne (10år/120 cm). De mindste gæster kan også hygge sig i mini-klubben, på legepladsen eller ved børnepoolen.

For aktive voksne og børn råder resortet over en omfattende sportspark med to tennisbaner, padelbane, multibane, minigolf, basketball, beachvolley, pétanque og bordtennis. Billard er muligt mod gebyr.

I resortets spa-afdeling er der gratis adgang til en indendørs opvarmet pool, jacuzzi, fitnessrum, sauna og dampbad, mens skønheds- og massagebehandlinger tilbydes mod gebyr.

Hotellets underholdningsteam arrangerer daglige aktiviteter samt aftenunderholdning med blandt andet temaaftener og levende musik.

Der er gratis WiFi på hotellet. Vi gør opmærksom på, at internetforbindelsen i Grækenland kan variere, og udfald kan forekomme.

Værelser
Blue Lagoon Resort har i alt 660 værelser fordelt på flere bygninger. Alle værelser er udstyret med aircondition, TV , gratis Wi-Fi, kaffe- og tefaciliteter (genopfyldes dagligt), føntørrer, samt altan eller terrasse. safetyboks (mod gebyr), og badekåber samt tøfler fås på forespørgsel.

Dobbeltværelse (2-3 pers)
Har en størrelse på ca. 25 m2 og er indrettet med dobbeltseng, en slå-ud-sofa, der kan bruges som ekstra opredning samt badeværelse med badekar.

Junior Suite (2-3 pers)
Et stort værelse på ca. 38 m2 og er indrettet med dobbeltseng, siddeområde med slå-ud-sofa, der kan bruges som ekstra opredning samt badeværelse med badekar.

Pension
Opholdet på Blue Lagoon Resort er med All Inclusive. Hotellet har flere restauranter og poolbarer, hvor du kan nyde dine måltider. I Nisos Restaurant og Mesogios Restaurant tilbydes forskellige temaaftener, mens Mythos Restaurant serverer buffet med fokus på Middelhavet og det græske køkken. I Golden Sun Chinese Restaurant og Karavi Italien Restaurant tilbydes a'la carte med henholdsvis asiatiske og italienske retter*

Morgenmad kl. 07:00 – 10:00
Continental morgenmad kl. 10:00 – 11:00
Frokost: kl. 12:00 – 14:30
Crêpes: kl. 10:00 – 18:00
Kaffe/te og kage: kl. 16:00 – 17:30
Aftensmad kl. 18:30 – 21:30*

De inkluderede drikkevarer består af et udvalg af lokale mærker af sodavand, vin, øl, juice, kaffe, the og cocktails, som kan nydes indtil kl. 24:00 i hotellets barer (enkelte barer kan være mod egenbetaling).

*I Karavi italiensk restaurant er der mulighed for voksenområde. Vin i Karavi restaurant afregnes direkte med hotellet, da det ikke er en del af All Inclusive. I den kinesiske restaurant er alkoholiske drikkevarer ligeledes mod egenbetaling.

Bemærk venligst, at der gælder en dresscode (smart casual) ved aftensmaden, hvor sportstøj, badetøj og klipklappere ikke er tilladt.

Ind – og udtjekning fra hotellet
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset forlades senest kl. 11.00. Ønsker du at beholde værelset i længere tid, skal du forhøre dig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.

Miljøafgift i Grækenland pr. 1/1-2024
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris. Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 2,00 - € 15,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 105,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.

Afstande
Afstand til lufthavn
24 km
Afstand til strand
200 m
Afstand til centrum
4 km
Samlet pris: 12.798 kr.
Inkluderet i rejsen
All inclusive
Danske rejseledere
Bestil din rejse
1
Resultaterne er for 2 voksne
Hotel faciliteter
Her får du et overblik over de faciliteter, der venter dig på hotellet. Hvis der står minus (-) ud for en facilitet, så er den ikke tilgængelig på hotellet.
Hotellet
  • Antal pools: 2
  • Restaurant
  • Bar
  • Børnepool
  • Parasoller
  • Håndklædeservice (evt. mod gebyr)
  • WiFi (evt. mod gebyr)
  • Elevator
  • Underholdning
  • Shuttlebus til centrum
  • Shuttlebus til stranden
  • Wellness
  • Fitnessrum
  • Vandrutchebane(r)
  • Legeplads
  • Mulighed for privat pool
  • Antal værelser: 660
  • Antal etager: 3
  • Padel
Værelsesfaciliteter
  • Balkon/terrasse
  • Minibar
  • Køleskab
  • Aircondition (evt. mod gebyr)
  • Safetyboks (evt. mod gebyr)
  • TV
  • Kaffemaskine
  • Hårtørrer
  • Elkedel
Afstande
  • Lufthavn 24 km
  • Supermarked 1,5 km
  • Strand 200 m
  • Centrum 4 km

Værd at vide om Kos

Maj-juni
22-25º°C
Juli-august
30-35º°C
September-oktober
24-28º°C
Flyv direkte fraBillund
Flyv direkte fra Billund
Flyvetid3 timer og 30 min
Danske rejseledereFra maj til oktober
Strande
Udflugtsmuligheder
Autenticitet
Antal spisesteder i lokalområdet
Shopping
Drikkepenge
Ikke et kravDrikkepenge er ikke et krav men en god skik (typisk 5-10%)
Drikkevand
På flaske Det anbefales at holde sig til drikkevand på flaske.
Lufthavn
Kos Lufthavn (KGS)Der er ca. 20-30 min transfer fra lufthavn til de enkelte hoteller.
Strøm
230V Samme stik som i Danmark
Tidsforskel
+1 timeGrækenland er 1 time foran Danmark.
Valuta
EuroKortbetaling er ofte muligt. God idé med kontanter.
Gaia Garden
IMG_1227.JPG

Kos

Kos har tidligere været kendt som en af de græske øer, hvor festen fortsatte til langt ud på natten. I dag har øen for længst skiftet spor og er blevet et populært feriemål for både familier og par, der søger nærvær og kvalitetstid. På Kos venter en afslappet ferie med brede sandstrande, charmerende landsbyer, hyggelige cykelture og masser af oplevelser.