Helios Bay
Hyggeligt hotel med rigtig pæne lejligheder
Vi er glade for, at kunne tilbyde vores gæster populære Helios Bay, der er et skønt hotel. Stedet er ideelt for alle der gerne vil bo i rigtig pæne lejligheder med rummelige balkoner/terrasser og samtidig bo tæt på de smukke strande, der kendetegner lokalområdet vest for Chania. Hotellet har en dejlig solterrasse med flot swimmingpool, børnepool og pool/snackbar, hvor der kan købes kølige drikkevarer, snacks og lette retter. I området findes der flere lokale taverner og små hyggelige strandcaféer.
Beliggenhed og hotelfaciliteter
Hotel Helios Bay er beliggende blot 300 meter fra havet i det populære ferieområde Agioi Apostoloi, hvor der findes butikker, restauranter, lokale taverner og familievenlige badestrande. Der er gode busforbindelser til Chania med mange forlystelser og et skønt havnemiljø. Helios Bay er et mindre hotel med særdeles god atmosfære, og stedet har et utal af stamgæster. Der er en mindre reception med opholdstue. Der er gratis trådløst internet på hele hotellet og på værelserne. Vi gør opmærksom på, at internettet i Grækenland har varierende dækning, og at udfald kan forekomme.
Værelsestyper
Pension
Opholdet er uden pension.
I 2026 er prisen for morgenmad kr. 700,- pr. person pr. uge. Børn under 12 år kr. 400,- pr. barn pr. uge.
Check-ud fra hotellet:
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 2 - € 15,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 105,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.
Værd at vide om Kreta

Kreta - Chaniakysten
Kreta er populær, og det er ikke kun på grund af de solbeskinnede strande, den pragtfulde mad og den græske gæstfrihed. På Kreta er der et hav af udflugtsmuligheder, hvor du kan opleve kulturelle perler, historiske seværdigheder og fantastiske naturscenarier.