Hotel Lydia Maris er et særdeles eftertragtet hotelkompleks med en perfekt beliggenhed i rolige omgivelser i feriebyen Kolymbia og blot 400 m. til det skønne, azurblå hav og den dejlige strand. Hotellet er officielt 4-stjernet, hvilket betyder skønne omgivelser, høj standard og et højt serviceniveau. Stedet er utroligt velfungerende, og man føler sig hjemme med det samme. Lydia Maris har alt det, som man har brug for, når man skal holde ferie. Hotellet råder over en fantastisk solterrasse, som er stedets naturlige mødested. Her findes en skøn, azurblå swimmingpool, en separat børnepool og naturligvis liggestole, parasoller og en pool-/snackbar, som serverer kølige drinks i dagtimerne. Opholdet er med All Inclusive, som serveres fra en flot buffet i den dejlige restaurant.
Beliggenhed
Hotellet er beliggende cirka 50 minutter fra lufthavnen og i den dejlige bugt Kolymbia. Hotel Lydia Maris ligger ca. 25 km. fra Rhodos by, hvor der findes mange aktiviteter, seværdigheder og shopping muligheder.
Faciliteter
Hotel Lydia Maris tilbyder mange faciliteter (nogle mod gebyr direkte til hotellet), som du kan fornøje dig med på din ferie. Blandt andet en frodig have med skyggefulde områder og skøn swimmingpool med separat børnepool. Derudover råder hotellet over tennisbaner, et Spa- og Wellness-center (mod gebyr) med massage og sauna, fitness, legeplads, børneklub i sommerhøjsæsonen (ikke dansk), bordtennis, billard, volleyball, bordtennis, boccia og trådløst internet på udvalgte områder. Vi gør opmærksom på, at internettet i Grækenland har varierende hastighed, og udfald kan forekomme. På hotellet er der endvidere pizza-corner og grillbar.
Værelser
Indkvarteringen foregår i flotte dobbeltværelser eller familieværelser. Alle er rummelige og smagsfuldt indrettet med toilet og brus, hårtørrer, telefon, TV, køleskab og aircondition. Alle værelser har egen balkon eller terrasse. Junior Suiterne består af opholdsrum med 2 sofaer (sovesofaer) og separat soveværelse - der er ingen dør mellem opholdsrum og soveværelse.
Dobbeltværelserne har soveplads til maks 3 personer.
Junior suiterne har soveplads til maks 4 personer.
Pension
Opholdet er med All Inclusive, som indtages fra en flot og varieret buffet i hotellets restaurant
Morgenmad: kl. 07.00-10.00.
Frokost: kl. 12.30-14.30.
Aftensmad: kl. 19.00-21.30.
Lokale drikkevarer er gratis i tidsrummet kl.07.00 til kl. 00.00.
Is: 10.00-17.00.
Snacks: 11.00-17.00.
Friskpresset juice, importeret alkohol og visse andre drikkevarer er mod betaling.
Ind – og udtjekning fra hotellet
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
Miljøafgift i Grækenland pr. 1/1-2025
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 2 - € 15,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 105,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.
Få overblik over de ekstra muligheder, du kan tilvælge for at skræddersy dit ophold.
| Tilkøb | |
|---|---|
| Charterpakke (20 kg bagage, mad på flyet og transfer) | Pris pr. person 799 kr. |
| Bagage - 1 stk. max 20 kg. t/r | Pris pr. person 349 kr. |
| Energisikring | Pris pr. person 149 kr. |
| Transfer Rhodos t/r | Pris pr. person 289 kr. |
| Mad på fly t/r-Rhodos | Pris pr. person 249 kr. |
| Klapvogn/ barnevogn - 1 stk. max 15 kg. t/r | Pris pr. person 349 kr. |

Rhodos byder på noget for enhver smag, og er derfor en oplagt destination for din næste familieferie. Rhodos er den største og mest frodige af De Dodekanesiske Øer, og den charmerende ferieø har ca. 117.00 indbyggere. Øen byder på solrige dage, langstrakte sandstrande, skønt badevand, græsk charme og masser af spændende historie.