Aquarium View
Voksenhotel (+21 år) direkte ved Elli Beach i Rhodos By
Aquarium View Hotel danner den perfekte ramme for en herlig voksenferie (+21 år). Hotellet har en perfekt beliggenhed direkte ved Elli Beach på den nordligespids af Rhodos. Her bor du med fantastisk udsigt til havet, stranden og Rhodos Akvarium, og så har du kun få minutters gang til centrum af Rhodos by.
Beliggenhed
Hotellet har en enestående beliggenhed på den nordligste spids af Rhodos By, hvor Elli Beach og Enidriou Beach mødes. Du skal blot krydse kystvejen for at komme til stranden, hvor du kan leje liggestole og parasoller. Det stemningsfyldte centrum af Rhodos by, den historiske middelalderby, Mandraki-havnen, shoppingmuligheder samt et væld af gode restauranter og caféer ligger alt sammen inden for gåafstand fra hotellet.
Faciliteter
Aquarium View har få faciliteter og er det oplagte valg til dig, der ønsker at udforske byens mange muligheder. I hotellets loungebar kan du nyde en kulørt cocktail eller en kold Mythos, og i dagtimerne er der mulighed for at købe snacks og forskellige retter i hotellets a la carte restaurant. Her kan der også af og til være live musik eller anden underholdning.
Hotellet har ingen swimmingpool, men der er mulighed for at benytte swimmingpoolen på nabohotellet, Hotel Cactus, som også er et voksenhotel. Der er mulighed for at låne poolhåndklæder på Aquarium View. Der er gratis Wi-Fi på hotellet. Vi gør opmærksom på, at internetforbindelsen i Grækenland kan variere, og udfald kan forekomme.
Værelser
Værelserne på Aquarium View har en størrelse på ca. 22 m2 og er indrettet i lyse naturfarver. Værelserne indeholder TV, aircondition, køleskab, elkedel, føntørrer, badeværelse med bruser eller badekar og balkon.
Dobbeltværelser
Hotellets dobbeltværelser ligger på 1. - 4. sal og fås med eller uden havudsigt.
Superior dobbeltværelser
Superior værelserne er nyere i indretningen og ligger på 5. og 6. sal og fås med enten fuld eller delvis havudsigt.
Pension
Opholdet på Aquarium View er uden pension, hvilket giver dig rig mulighed for at udforske byens lokale restauranter og tavernaer. Det er muligt at tilkøbe morgenmad, som serveres fra buffet i hotellets morgenmadsrestaurant fra kl. 07:00 til 10:30.
I dagtimerne kl. 10:00 - 18:00 er der mulighed for at købe snacks og forskellige retter i a la carte restauranten, som ligger i stueplan med udsigt til Det Ægæiske Hav.
Ind – og udtjekning fra hotellet
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset forlades senest kl. 11.00. Ønsker du at beholde værelset i længere tid, skal du forhøre dig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
Værd at vide om Rhodos

Rhodos
Rhodos byder på noget for enhver smag, og er derfor en oplagt destination for din næste familieferie. Rhodos er den største og mest frodige af De Dodekanesiske Øer, og den charmerende ferieø har ca. 117.00 indbyggere. Øen byder på solrige dage, langstrakte sandstrande, skønt badevand, græsk charme og masser af spændende historie.