Galia er et charmerende og hyggeligt hotel med kun 30 værelser, alle i stueplan, fordelt i flere små bygninger. Her er en skøn og rolig atmosfære med plads til ro og afslapning for hotellets gæster. Galia er ideelt til dig, der elsker at nyde dagen ved poolen eller stranden og komme helt ned i gear.
Beliggenhed
Galia har en dejlig, tilbagetrukket beliggenhed i en lille bugt lidt nord for Pizzo. Centrum af byen ligger ca. 4 km fra hotellet. Vi gør opmærksom på, at det ikke er muligt at gå til byen, da vejen er smal og trafikkeret. Lejer du bil, er der gode parkeringsmuligheder direkte ved hotellet.
Hotellet lige ved stranden, hvor der også findes et par strandbarer og restauranter. Når du bor på Galia, står der pr. værelse to gratis solstole og en parasol til rådighed på den nærliggende strandbar. I ydersæsonen kan vi dog ikke garantere, at strandbaren altid er åben.
Faciliteter
Hotellet, der er bygget i 2020, har få men fine faciliteter. Ved det hyggelige poolområde findes liggestole og parasoller, hvor du kan slappe af og nyde udsigten over havet. Der er gratis udlån af poolhåndklæder, og det er muligt at købe forfriskninger og lette frokostretter i hotellets bar. Hotellet har et lille saunaområde, som kan benyttes mod gebyr. Der tilbydes gratis WiFi-forbindelse på hele hotellet. Vi gør opmærksom på at internetforbindelsen i Italien kan variere, og udfald kan forekomme.
Værelser
På Galia indkvarteres du i dejlige dobbeltværelser med plads til 2-3 personer. Værelserne er indrettet med terrasse, aircondition, TV, telefon, minibar (mod gebyr), badeværelse med bruser, føntørrer, safetyboks og dobbeltseng, der kan laves til to enkeltsenge, hvis det ønskes.
Superior og Deluxe værelser er af samme standard men er placeret i forskellige bygninger. Deluxe værelserne ligger ved poolområdet og har terrasse ud mod poolen, mens superior værelserne ligger i sidebygningerne, hvor der er terrasse ud mod en lille have og de øvrige værelsesbygninger.
Pension
Opholdet på Galia er inklusiv morgenmad, som serveres fra buffet i hotellets lille restaurant i tidsrummet kl. 7.30 - 10.30.
Mulighed for tilkøb af halvpension
Med tilkøb af halvpension har du aftensmaden inkluderet, som ligeledes serveres i restauranten fra kl. 19.30 til 21.30. Aftensmaden består af en fast menu med forret, valgfri hovedret og dessert
Tilkøb af halvpension pr. uge: kr. 1.500,- pr. person
Ind – og udtjekning
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 på ankomstdagen grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 10.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
Miljøafgift i Italien
De lokale myndigheder i Italien har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med år 2011. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in/afrejse enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris. Pris pr. person pr. nat varierer fra € 2,5. Bemærk at dette er Primo Tours uvedkommende og evt. prisændringer kan forekomme.
Få overblik over de ekstra muligheder, du kan tilvælge for at skræddersy dit ophold.
Tilkøb | |
---|---|
Bagage - 1 stk. max 20 kg. t/r | Pris pr. person 349 kr. |
Energisikring | Pris pr. person 149 kr. |
Halvpension | Pris pr. person 1.500 kr. |
Transfer Pizzo t/r | Pris pr. person 289 kr. |
Mad på fly t/r | Pris pr. person 249 kr. |
Charterpakke (bagage 20 kg., mad på flyet og bustransfer) | Pris pr. person 799 kr. |