THB Gran Playa m/ morgenmad
Skønt hotel tæt på stranden
Om hotelletTHB Gran Playa er et dejligt roligt hotel beliggende kun 100 meter fra den skønne strand i Can Picafort. Hotellet er blevet renoveret inden for de senere år og fremstår helt nyt med moderne indretning i lyse farver. Solterrassen er en oase med palmer og blomster og her findes udover poolen også den hyggelige poolbar. Hotellet er et voksen hotel som ligger vægt på en afslappet stemning og høj service. Sælges kun til personer over 18 år.[SelectOfferEmailSummary]
Beliggenhed og hotelfaciliteter
Centralt i Can Picafort, med byens mange butikker, restauranter, barer og forlystelser lige uden for døren, ligger THB Gran Playa. Hotellets dejlige solterrassen med liggestole og parasoller indbyder til afslapning eller en dukkert i den indbydende pool. Der er gratis poolhåndklæder. På øverste etage, med den flotteste udsigt, findes et lille wellnesscenter med jacuzzi, sauna, tyrkisk bad og et mindre fitnessområde med træningsmaskiner. Endvidere er der mulighed for at få massage (mod gebyr). Flere aftner om ugen er der underholdning. Der er gratis Wi-Fi på hele hotellet. Vi gør opmærksom på, at internettet i Spanien har varierende dækning, og at udfald kan forekomme.
Værelsestyper
Pæne dobbeltværelser med bad/toilet, hårtørrer, køleskab, elkedel, aircondition, TV, Wi-Fi og balkon eller terrasse.
Pension
Ind – og udtjekning fra hotellet
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
Miljøskat
De lokale myndigheder i Spanien har indført en miljøskat, ECOTAX, på alle hotelovernatninger på De Baleariske Øer fra og med d. 1. juli 2016. Afgiften er Primo Tours uvedkommende, og er ikke inkluderet i rejsens pris. Afgiftspris. pr. nat pr. person over 16 år varierer fra €2,00 - €4,00 plus 10% moms, som betales direkte til hotellet ved check-in. Bemærk at Primo Tours klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering på rejsemålet, som ligger til grund for afgiftens størrelse.
Værd at vide om Mallorca

Mallorca - Alcudiabugten
Alcudiabugten på Mallorca kan meget vel betegnes som Middelhavets juvel med sine gyldne sandstrande, der overskygger ethvert andet rejsemål, og som især tiltrækker børnefamilier på grund af det lave og rolige, krystalklare vand. Øen er indbegrebet af imponerende natur med sine bjerge, betagende udsigter og ekstreme frodighed, for slet ikke at nævne de charmerende byer. Den spanske ferieperle er fulgt med tiden, og er i dag et moderne feriested, uanset om man er til afslapning, aktiv ferie eller kulturelle oplevelser. Kort sagt; Mallorca har det hele.