Pickalbatros Royal Grand m/All Inclusive

Luk Vindue
Billede 1 af 29

Livligt strandhotel i første parket til Det Røde Hav

Pickalbatros Royal Grand Resort er et 16+ hotel, som danner de perfekte rammer for dig, der rejser som par, alene eller med voksne børn. Med hotellets beliggenhed direkte ved stranden på Ras Um Sid halvøen, bor du i første parket til Det Røde Hav og til det det populære husrev, hvor der med snorkel er mulighed for at opleve et farverigt eventyr af fisk og koraller under havets overflade. 

Voksenhotel +16 år

Læs mere
Hotelfakta
All inclusive hotelVoksenhotel
  • Afstand til strand 0m
  • Antal værelser 353
  • Afstand til centrum 3000m
  • Etager 6
  • Afstand til indkøb 200m
  • Elevator Ja
  • Afstand til lufthavnen 18 km
  • WiFi (evt. mod gebyr) Ja
  • Antal pools 5
  • Aircondition (evt. mod gebyr) Ja
  • Børnepool Nej
  • Håndklædeservice (evt. mod gebyr) Ja
  • Solsenge Ja
  • Safetyboks (evt. mod gebyr) Ja
  • Parasoller Ja
  • Køleskab Nej
  • Bar Ja
  • Minibar Ja
  • Restaurant Ja
  • Elkedel Ja
  • Mini Marked Nej
  • Kaffemaskine Nej
  • Fitnessrum Ja
  • Hårtørrer Ja
  • Underholdning Ja
  • Balkon / Terrasse Ja
  • Wellness Nej
  • TV Ja
  • Shuttlebus til stranden Nej
  • Shuttlebus til centrum Nej

Pickalbatros Royal Grand m/All Inclusive

Pickalbatros Royal Grand Resort danner de perfekte rammer for dig, der rejser som par eller med voksne børn og ønsker et hotel, hvor der er masser af underholdning og aktivitet. Minimumsalderen på hotellet er 16 år. Med hotellets beliggenhed direkte ved stranden på Ras Um Sid halvøen, bor du i første parket til Det Røde Hav og til det det populære husrev, hvor der med snorkel er mulighed for at opleve et farverigt eventyr af fisk og koraller under havets overflade. På hotellets 400 m. lange, private sandstrand kan du solbade med havudsigt eller nyde en stund i palmernes skygge. Kan du ikke ligge stille på solsengen for længe ad gangen, tilbyder hotellets animationsteam et varieret program, og det må derfor også påregnes, at der er livlig aktivitet ved poolområdet og ved hotellets øvrige fællesområder i både dag- og aftentimerne.

Beliggenhed
Pickalbatros Royal Grand Resort har en skøn beliggenhed direkte ved havet på Ras Um Sid halvøen med kun 4 km. til det gamle marked i Hadaba. Nabobugten Naama Bay, som ligger 8 km. fra Hadaba, betragtes som Sharm El Sheikhs knudepunkt for turister. Her finder du et større område med et rigt udvalg af boder, basarer, restauranter og cafeer.

Faciliteter
Trænger du til en livlig eller aktiv ferie er Pickalbatros Royal Grand Resort et godt valg. Solstole og parasoller står til fri afbenyttelse for hotellets gæster, både på den 400 m. lange, private strand og ved hotellets 5 pools, hvoraf én i vinterperioden er opvarmet til ca. 22 grader. Ved poolområdet spilles der dagligt musik, ligesom der vil være aktiviteter og underholdning. Hotellet har en 70 meter lang flydebro, og der tilbydes gratis udlån af pool- og strandhåndklæder.

For de aktive er der udendørs fitness faciliteter, beachvolley, bordtennis, minigolf og billard. Dykkercentret på stranden tilbyder endvidere snorkling og dykning mod betaling.

Hotellets animationsteam sørger for et varieret aktivitets- og underholdningsprogram i både dag- og aftentimerne. Underholdningen spreder bredt fra vandpolo og aerobic til musik og dans. I aftentimerne findes bl.a. dj, live musik eller andre aktiviteter, der bidrager til hotellets pulserende stemning. Ekstra forkælelse og velvære finder du i hotellets spacenter, som tilbyder wellnessbehandlinger mod betaling.

Gratis WiFi på hele hotellet. Vi gør opmærksom på, at internetforbindelsen i Egypten kan variere, og udfald kan forekomme.
Af øvrige faciliteter kan nævnes: døgnåben reception, hæveautomat, roomservice og vaskeservice (mod gebyr).

Der er gratis adgang til det imponerende underholdningsshow Neverland-show én gang pr. ophold.

Værelser
Man bor i superior dobbeltværelser eller deluxe dobbeltværelser. Alle værelser er indrettet i rustik og venlig stil med balkon/terrasse, TV, telefon, badeværelse med bruser, hårtørrer, elkedel, safetyboks, gratis aircondition, gratis WiFi og minibar, som dagligt fyldes med en flaske vand pr. gæst.
Deluxe dobbeltværelserne er større og har en større balkon end Superior dobbeltværelserne.


Pension
Opholdet er med All Inclusive, som inkluderer alle dagens måltider samt et udvalg af lokale drikkevarer.

Måltiderne kan nydes i hotellets tre restauranter. I Mediterranean Restaurant tilbydes et flot udvalg af internationale retter, mens Soprano, som er hotellets hovedrestaurant, serverer velsmagende, italiensk inspirerede retter. Sidst men ikke mindst er der én gang i løbet af opholdet mulighed for at besøge Culina Restaurant med speciale i fisk- og skaldyr (kræver bordreservation).

Morgenmad, kl. 7.00 – 10.30
Sen morgenmad, kl. 10.30-11.00 (kun i Restaurant Mediterranean)
Frokost, kl. 12.30-14.30
Snacks i poolbaren, kl. 12.00-16.00
Aftensmad, kl. 19.00-22.00
Sen aftensmad, kl. 22.00-24.00 (kun i Restaurant Soprano)

Lokale forfriskninger, øl, vin og drinks ad libitum serveres fra hotellets fire barer i tidsrummet kl. 10.00-24.00.

All Inclusive gælder indtil kl. 12.00 på afrejsedagen.

Ind – og udtjekning
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 på ankomstdagen grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.

Visum – VIGTIGT!
For at rejse til Sharm el-Sheikh skal dit pas være gyldigt i minimum 6 måneder efter din hjemkomstdato, og du skal have en gyldig returbillet. Dit pas skal være maskinlæsbart. Håndskrevne nødpas anerkendes ikke som gyldige rejsedokumenter af Egypten. Alle navne i pas skal stemme overens med navnene på billetten.
På flyet til Egypten udleveres en indrejseblanket, som udfyldes i flyet og afleveres i paskontrollen ved ankomsten til Sharm el-Sheikh Lufthavn. Her får du et Sinai Only stempel i dit pas. Stemplet er et gratis, gælder 15 dage, og du kan opholde dig i hele Sharm el-Sheikh lokalområde (fra det sydlige Hadaba og helt op til Dahab) samt tage på vores udflugter i dette område. Disse udflugter kunne feks. være bådtur, ørkentur eller besøg i Sct. Catharina klosteret.
Skal du på tur udenfor Sharm-el Sheikh området, f.eks. Cairo/Pyramiderne, på dykkertur til vraget Thistlegorm, Luxor eller andre lange ture, skal du i paskontrollen købe et turistvisum. Pris 30 US dollars kontant pr. person. Der kan ikke betales med kreditkort eller anden valuta jf. info fra myndighederne.

Næste >